Politik

Topøkonom: Vi har skrevet pengepolitikken ud af danmarkshistorien

Fastkurspolitikken har tjent dansk økonomi godt, lyder mantraet i konsensusdanmark. Men unge økonomer kan knapt sige det uden at fnise, siger en af landets førende pengepolitiske eksperter og mest markante debattører.

Der er »masse af gode grunde« til, at fastkurspolitikken er, som den er, siger den fremtrædende økonomiske kommentator Lars Christensen, men vi er nødt til at forstå og diskutere, hvad den pengepolitiske spændetrøje betyder for jobskabelse og velstand. Foto: Stine Bidstrup.

Finans har – et år efter at Nationalbanken afværgede et månedlangt spekulativt pres på kronen – inviteret tre fremtrædende økonomer til at debattere dansk pengepolitik og fastkurspolitikken, der har stået mejslet i sten, siden statsminister Poul Schlüter (K) sømmede kronekursen fast til D-marken i 1982.

Danske økonomer har en »enorm berøringsangst« overfor fastkurspolitikken, selvom det er »helt åbenlyst«, at den faste kronekurs medvirkede til at presse renten i gulvet og pustede til boligboblen i de vilde nuller og forlængede den efterfølgende finanskrise.

Sådan lyder opsangen fra en af landets førende pengepolitiske eksperter, økonomen Lars Christensen, knap et år efter, at Nationalbanken succesfuldt afværgede et spekulativt pres på kronen.

»Vi antager nærmest, at fastkurspolitikken ingen betydning har for dansk økonomi,« siger 44-årige Christensen, der var ledende makroanalytiker i Danske Bank i mere end 14 år, før han blev selvstændig økonomisk rådgiver og kommentator tidligere i år.

Han er nok bedst kendt som en liberal samfundsdebattør og finansiel blogger, der færdes i kredsen omkring Cepos og jævnligt skriver klummer til Finans og Børsen.

»Sandheden er, at den økonomiske udvikling i Danmark de seneste tre årtier i høj grad har været påvirket – på godt og skidt – af fastkurspolitikken. Men når vi alligevel fortæller de seneste 30 års historie om dansk økonomi, har vi simpelthen skrevet fastkursen og pengepolitikken ud af danmarkshistorien.«

Lars Christensen
  • 44 år.
  • Gift og to børn på to og fem. Bor på Frederiksberg.
  • Uddannet økonom fra Københavns Universitet, cand. polit., i 1995.
  • Arbejdede i Økonomiministeriet 1996-2001 i afdelingen for politisk økonomi.
  • Ansat i Danske Bank 2001-2015, bl.a. chef for emerging market research med fokus på Rusland, Østeuropa og Baltikum.
  • Forfatter til bogen "Milton Friedman - en pragmatisk revolutionær".
  • Driver bloggen Market Monetarist, en pengepolitisk blog med et monetaristisk udgangspunkt, med lidt over 6.000 følgere.

Der er »masse af gode grunde« til, at fastkurspolitikken er, som den er, siger han, men den faste kronekurs lægger helt afgørende rammer for dansk økonomi, og vi bliver nødt til at forstå og diskutere, hvad den pengepolitiske spændetrøje betyder for jobskabelse og velstand.

»Debatten om, hvad der skete i 2008-09 er historien om spekulanter, bobler på boligmarkedet og griske banker, der lånte for meget ud, kollapsede og skulle reddes,« siger Christensen og fortsætter:

»Der er ingen debat om, at pengepolitikken var alt for lempelig i årene op til 2008, fordi vi havde en fastkurspolitik. Men hvis vi ikke havde haft fastkurspolitik, var den danske krone blevet styrket, renterne højere og boligmarkedet var ikke stukket så meget af. Og hvis vi ikke havde haft fastkursen, havde vi næppe sat renten op, som vi gjorde i efteråret 2008, og i stedet ladet kronen blive svækket. Så havde der næppe været behov for bankpakke 2 og bankpakke 3.«

Ifølge Christensen fjerner vi fuldstændig det, som økonomer kalder pengepolitik – dvs. rente- og valutapolitik – fra ligningen og reducerer al økonomisk debat til at handle om finanspolitik; altså hvordan staten kradser penge ind og bruger sine indtægter.

Samtidig skal vi se i øjnene, at forudsætningerne har ændret sig markant, siden den konservative statsminister Poul Schlüter sømmede kronen fast til D-marken i 1982 efter et årti med oliekriser, kroniske underskud på betalingsbalancen og finanspolitisk slendrian, mener han.

»Jeg har det med fastkurspolitikken, som med kongehuset: Det må vi ikke diskutere. Og hvis nogen stiller spørgsmålstegn ved kongehuset, og siger, at det er da en mærkelig institution – så er man ude af det gode selskab. Men man kan umuligt fortælle om den økonomiske udvikling de seneste 8-10 år eller om det boom-bust, der har været, uden at diskutere, hvilken rolle fastkurspolitikken har haft.«

Alligevel debatterer næsten ingen bank- eller universitetsøkonomer fastkursen i offentligheden, siger han og peger på Finanskrisekommissionens rapport på 498 sider om finanskrisen - den såkaldte Rangvid-rapport, der udkom sidste år.

»Rapporten indeholdt halvanden side om fastkursen. Det kan sagtens være, at nogle af kommissionens medlemmer mente, at vi bør snakke om det, men det gør vi altså ikke. Dermed skærer vi det vigtigste element i dansk økonomisk politik – på godt og på ondt – væk,« siger han.

Debatten om, hvad der skete i 2008-09 er historien om spekulanter, bobler på boligmarkedet og griske banker, der lånte for meget ud, kollapsede og skulle reddes. Der er ingen debat om, at pengepolitikken var alt for lempelig i årene op til 2008, fordi vi havde en fastkurspolitik

Lars Christensen, cand.polit., økonomisk kommentator og liberal samfundsdebattør

Noget af forklaringen ligger i den måde, vi uddanner økonomer på, mener Christensen, der selv færdiggjorde sin kandidat på Københavns Universitet i 1995. På universiteterne skrives pengepolitikken »nærmest ud af historien som noget, der foregår over i USA«, så langt størstedelen af økonomerne føler sig ukomfortable ved emnet.

Når man alligevel konkret spørger danske økonomer om hjørnestenen i dansk pengepolitik – fastkursen – mener et overbevisende flertal, at fastkurspolitikken har tjent Danmark godt de seneste 30 år. Det fremgår af en rundspørge til Finans’ Økonomiske Panel, der består af 72 af landets mest fremtrædende økonomer.

»Ja, det siger man samstemmende i Finansministeriet. Men jo yngre embedsmændene er, desto sværere er det at sige uden at grine. Hvis du er 55 år og afdelingschef, så lirer du det bare af. Hvis du er 35 og kontorchef, så griner du bare.«

Har fortalerne ikke også ret i, at fastkurspolitikken har tjent Danmark godt?

»Jo, bestemt. Men jeg er skeptisk overfor fastkurspolitikken. Jeg tror, at Danmark ville have haft det bedre med flydende valutakurs og en anden pengepolitisk målsætning, men jeg klar over, at man ikke kan lave en nirvana-bedømmelse af pengepolitikken og sige "hvis vi havde gjort noget andet, så havde Danmark klaret sig bedre".«

»Jeg kan bare se, at Storbritannien, Norge, Sverige, Polen – der alle har flydende valutakurser – har klaret det fint. Og bedre end Danmark efter krisen,« siger han med henvisning til, at Danmark som det eneste af vores nabolande stadig er fattigere, end før finanskrisen ramte i 2007.

Det er også vigtigt at forstå, hvordan den faste kronepolitik kom på plads i 1982, siger han. Man gik nemlig ikke fra flydende valutakurser til en fast, men fra en pengepolitisk slingrekurs og en »finanspolitik ude af kontrol« til en klar regel: Knyt kronen til den tyske D-mark og lad den kun svinge en smule over og under den værdi. Politikerne indførte en entydig regel, som Nationalbanken fik ansvaret for at håndhæve, og pengepolitikken stoppede med at være adhoc.

Men der findes andre pengepolitiske regler, man kan skele til, siger han. I USA styrer centralbanken, Fed, rentepolitikken og pengemængden efter et inflationsmål på to pct. og »maksimal beskæftigelse«, hvilket banken oversætter til en ledighed på omkring fem procent. Den Europæiske Centralbank og Sveriges Riksbank sigter tilsvarende efter en inflation på to procent.

Christensens »personlige favorit« er en målsætning om en bestemt årlig nominel vækst i økonomien.

»Problemet er nu, at ingen politikere forstår, hvad fastkurspolitikken betyder for økonomien - på godt og ondt - og hvilke alternativer, der er. Det er usundt for debatten. Lige nu stimulerer fastkursen dansk vækst. Lige nu. Men de seneste seks-syv år har den påvirket væksten negativt.«

Her skal økonomerne også på banen og skille skidt fra kanel, mener han. De skal gøre det klart for politikerne, hvilke dele af den økonomiske med- og modvind, der kommer fra den globale økonomi, hvor meget politikerne reelt kan påvirke med de hjemlige budgetter, og hvad der skyldes det pengepolitiske regime, vi har.

»Vi risikerer fortsat at afskære fastkursen fra debatten, og dermed permanent parkere en af de vigtigste dele i økonomien. Og så bliver alle løsninger på dansk økonomi bare boligjobordninger,« siger han.

Læs de to kronikker »Politikerne svigter den faste kronekurs« og »Dansk fastkurspolitik står ved en korsvej« .

BRANCHENYT
Læs også