Politik

Her er de danske topøkonomers holdning til fastkursen

Fastkursen nyder solid opbakning blandt landets mest prominente økonomer, men 4 ud af 10 mener, at den faste kronekurs bidrog til at overophede dansk økonomi i de vilde nuller.

En rundspørge til Finans' Økonomiske Panel afslører opbakning til fastkurspolitikken, men også et ret skeptisk mindretal blandt de 54 prominente økonomer, der deltog i undersøgelsen.

Finans har – et år efter at Nationalbanken afværgede et månedlangt spekulativt pres på kronen – inviteret tre fremtrædende økonomer til at debattere dansk pengepolitik og fastkurspolitikken, der har stået mejslet i sten, siden statsminister Poul Schlüter (K) sømmede kronekursen fast til D-marken i 1982.

Den er god. Men mindre god end tidligere.

Det er holdningen til fastkursen blandt landets førende økonomer. Det viser en rundspørge til Finans’ Økonomiske Panel, der består af 72 af de mest fremtrædende økonomer. 54 har svaret.

Hele 74 pct. af økonomerne mener, at fastkursen historisk set enten »i meget høj grad« eller i »i høj grad« har været en fordel for dansk økonomi. Sølle 8 procent mener, at den har været en ulempe for velstanden.

Tallene ændrer sig markant, når man kigger fremad. Andelen, der svarer, at fastkursen enten »i meget høj grad« eller »i høj grad« gavner dansk økonomi i årene fremover, lander på 53 pct. Hele 30 pct. mener, at den faste kronekurs kun i »nogen grad« gavner økonomien, mens 11 pct. siger, at den enten »i ringe grad« eller »slet ikke« øger velstanden.

De sidste 6 procent svarer »ved ikke«.

Debatten om den 33 år gamle fastkurspolitik blussede op tidligere i år, da den schweiziske centralbank chokerede markedet og skrottede loftet til euroen. Beslutningen fik den schweiziske valuta, francen, til at tordne i vejret med 30 pct. samme dag og vendte spekulanternes øjne mod en af de sidste fastkursbastioner i Europa: Danmark. Flere kritikere har også peget på, at den faste kronekurs bidrog til at holde renten lav i de vilde nuller og dermed pustede til boligboblen.

De 54 danske topøkonomer, der gennemførte spørgeskemaet, svarede på seks spørgsmål.

Flere økonomer - bl.a. økonomisk kommentator og debattør Lars Christensen - har nævnt alder som en faktor: At unge økonomer er skeptiske, mens de ældre er mere positive.

Panelets svar afkræfter umiddelbart den sammenhæng. Rundspørgen viser faktisk en svag negativ sammenhæng mellem alder og holdning til den faste kronekurs, dvs. at jo ældre økonomen er, desto mere skeptisk. 

Men det resultat skal tolkes med store forbehold. For det første er der ingen statistisk signifikant kobling mellem de to variable; alder og holdning til fastkursen. Man kan altså ikke med statistisk sikkerhed sige, at jo ældre paneldeltageren er, desto mere skeptisk er vedkommende overfor den faste kronekurs. Samtidig er det, som statistikere kalder forklaringskraften, meget lav.

For det andet kan man diskutere, hvor repræsentativt panelet er for samtlige økonomer i Danmark. Panelet består af fremtrædende folk fra universiteter, tænketanke og finansielle institutioner, men det afspejler næppe holdningen for alle økonomer. Kig bare på aldersfordelingen: Der er kun en økonom i panelet, der er i 20'erne (29 år) og gennemsnitsalderen er 50 år.

I stedet for at sige noget om, hvad alle danske økonomer mener, så giver rundspørgen et solidt indblik i, hvad de mest citerede og fremtrædende økonomer i samfundsdebatten herhjemme mener. Panelet tæller bl.a. Steen Bocian (cheføkonom i Danske Bank), Bo Sandemann Rasmussen (professor på Aarhus Universitet), Mads Lundby Hansen (cheføkonom i Cepos), Jesper Rangvid (professor på CBS), Curt Liliegreen (sekretariatschef i Boligøkonomisk Videnscenter) og Lars Andersen (direktør i AE-rådet).

Magnus Barsøe er opinionsredaktør. Tweet ham på @MagnusBarsoe eller skriv på magnus.barsoe@finans.dk.

BRANCHENYT
Læs også