Gammel Politik
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

»Kom bror, vi tager i paradis«

En fransk journalist har i flere måneder infiltreret en gruppe af unge jihadister i Frankrig. Hans dokumentarfilm giver et unikt indblik i, hvordan netværket rekrutterer svage unge med lokkende drømme om paradis og velvillige kvinder.

En journalist infiltrerede i seks måneder en celle af vordende jihadister og filmede med skjult kamera planlægningen af et angreb i Islamisk Stats navn, før flere af gruppens medlemmer blev anholdt. Foto: Canal+

PARIS

Med skjult kamera har en fransk muslimsk journalist i seks måneder ladet som om, han var interesseret i at begå islamistisk terror i Frankrig.

Han er, forklarer han »ham, IS hader mest. Jeg er muslim og journalist. Jeg kan gå steder, hvor mine kolleger aldrig vil kunne komme.«

Denne unikke position bruger han til – ved at løbe en enorm risiko – at infiltrere en gruppe af unge franskmænd, som er tiltrukket af terrornetværket Islamisk Stat og selv vil begå attentater.

Resultatet er blevet en hårrejsende dokumentarfilm, som blev vist på den franske tv-kanal Canal Plus mandag aften

Hader salafisterne

Journalisten starter i moskeerne hos salafisterne, dvs. muslimer der mener islam skal praktiseres, som på profeten Muhammeds tid.

Her finder han, forklarer han, folk med masser af skæg, men ingen jihadister. De er på Facebook, men de taler kun åbent sammen på en applikation – en kommunikationstjeneste - der hedder Telegramme, som det er langt sværere at overvåge.

Her lærer journalisten sig den ”fransk-arabiske jargon” og finder f.eks. ud af, at jihadisterne omtaler IS som ”Dawla”, dvs. stat.

Og ikke mindst, at salafister og jihadister ikke kan udstå hinanden. De første advarer ham ligefrem imod de sidste. Jihadisterne ser ned på salafisterne, fordi de er ”for moderate” til de unges smag.

Mindst 20 kugler i kroppen

Efter kort tid kommer ”muldvarpen”, som journalister der går undercover kaldes, i kontakt med Oussama, en 20-årig mand, hvis far kommer fra Tyrkiet, mens moderen er fra Frankrig.

De to mødes ofte på en McDonalds eller i en park i Chateauroux, godt tre timers kørsel syd for Paris. Her viser Oussama ham videoer fra IS på sin mobil. Og forklarer, hvorfor han ønsker at dræbe i islams navn: Han vil væk fra denne verden.

»Kom bror, vi tager i paradis,« foreslår han, før han fortsætter:

»Vores kvinder venter allerede på os,« lyder det om de jomfruer, han håber at få adgang til ved at dø som martyr.

Med salig stemme forestiller han sig, at han efter attentatet selv bliver dræbt af politiet: »ratatatata – mindst 20 kugler i kroppen,« halvhvisker han smilende på en bænk.

Emiren

Mens muldvarpen nærmer sig ham, bliver Oussama valgt som emir, dvs. leder, for en gruppe på otte-ni personer. Nogle af dem befinder sig i Frankrig, andre i udlandet. En er i Syrien og fodrer dem med voldelige propagandavideoer.

Oussama klør på og gør sit bedste for at lokke mændene med paradis, og især en af dem, gruppens yngste, er interesseret.

På Telegramme ser de videoer fra Syrien med halsafhugninger og instruktioner i, hvordan man fremstiller en bombe. De fleste er på arabisk, nogle på engelsk.

En dag har Oussama en vigtig nyhed: man beder ham – og alle andre med jihadist-drømme – begå terror på fransk grund frem for at tage til Syrien.

Det giver gruppen sig til at forberede.

Oussama vil gerne angribe soldater. Han fortæller, at der efter træningen ofte er fællesspisning.

»I det øjeblik, hvor de sidder og spiser side om side,« lyder det mens han simulerer ”spiselyde” og herefter lyden af en kalasjnikov: »Forstår du, hvad jeg mener?« griner han.

En anden mulighed er, fortsætter han, en avis. Han vil gerne dræbe journalister – ligesom sine forgængere, der dræbte 12 mennesker på avisen Charlie Hebdo.

»Det gælder om at smadre deres hjerter.«

Siden finder muldvarpen ud af, at hadet til især soldaterne skyldes, at Oussama tidligere drømte om at komme ind i hæren. Her blev han afvist, fordi hans syn på venstre øje ikke var optimalt.

Ifølge hans far, som også medvirker i filmen, var det her, Oussamas drømme brast. Da han blev afvist, ringede han grædende hjem og var helt knust. Og så kom religionen ind i hans liv.

Et perverst sted

Det viser sig, at gruppen, der kalder sig for Allahs soldater, intet kendte til terrorangrebene, som ramte Frankrig den 13. november.

Til gengæld betyder den efterfølgende undtagelsestilstand, at de forsøger at rykke hurtigere med deres attentatplaner. De har købt mindst ét gevær, som ligger gravet ned.

Muldvarpen får til opgave at mødes med gruppens øverste – og usynlige – leder. Det ender med, at en kvinde med tørklæde og handsker på en togperron overrækker ham et håndskrevet brev med instrukser i, hvor de skal angribe.

Det skal være et »perverst sted, hvor der er mange klamme vantro.« Først skal stedet angribes indefra af en eller to selvmordsbombemænd. Herefter skal to bevæbnede mænd stå klar til at dræbe resten udenfor på gaden.

De når aldrig så langt. Den 27. december bliver Oussama anholdt. Det viser sig, at de har været nøje overvåget af fransk politi og efterretningstjeneste.

Samtidigt begynder et af gruppens medlemmer at advare muldvarpen om, at han er afsløret.

Han trækker sig ud. Han er ikke bange længere, forklarer han:

»Bag IS’s ansigter ser jeg nu frustrerede selvmordstruede unge, som det er let at manipulere […] Jeg har ikke set noget til islam, blot unge, der var så fortabte, at livet var blevet for tungt.«

Læs også