Gammel Politik
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Blå blok slås om fremtiden for det grå guld

Blå blok er splittet omkring behovet for reformer, der holder flere ældre på arbejdsmarkedet. Ny analyse viser, at tilbagetrækningsreformen fra 2011 har virket.

Der er kommet mange flere ældre i arbejde siden 2013 end i nogen anden aldersgruppe, viser ny analyse Arkivfoto: Mathias Christensen

Regeringen er i disse dage i færd med at skrue en serie reformer af arbejdsmarkedet sammen, som man regner med at præsentere til efteråret.

Deriblandt kan være tiltag som ifølge Venstres finansordfører Jacob Jensen, er møntet på at holde ældre længere tid i beskæftigelse.

Man analyserer i disse dage ifølge ordføreren fordelene ved bl.a. en stramning af efterlønsordningen, en fremrykning af forhøjelsen af pensionsalderen og at give skatterabat til ældre, der vælger at blive på arbejdsmarkedet selvom de kunne pensioneres.

Men ingen af delene er spiselige for Dansk Folkeparti. Partiet var ellers med til at lægge stemmer til tilbagetrækningsreformen i 2011.Den fremrykkede bl.a. en højere pensionsalder og udvandede efterlønsordningen. Men nu har de ældre ifølge partiets beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, stået for i rigelig grad, og han freder derfor både efterlønsordningen og pensionsalderen.

»Det er ikke noget, vi skyder efter i DF. Der er ikke lagt op til ændringer herfra,« siger Bent Bøgsted.

»Jeg synes, at vi allerede har lavet mange reformer i den ende af arbejdsmarkedet. Men vi har en situation, hvor vi har nogle, der ikke kan være længere på arbejdsmarkedet. Så skal vi ikke tage muligheden for at trække sig tilbage fra dem,« fortsætter han.

Holder DF fast i sin holdning under de kommende forhandlinger, kan regeringen komme til at mangle et vigtigt redskab i sit forsøg på at finde flere penge, der kan øge råderummet på den anden side af 2020. Det skal den bl.a. bruge til sin bebudede skattereform, der skal gøre det mere attraktivt at arbejde.

Reformer møntet på at holde de ældre på arbejdsmarkedet, har nemlig vist sig at være meget effektive til at øge beskæftigelsen og dermed til at forbedre de offentlige finanser.

Således er de ældre generationer i de seneste år siden begyndelsen af 2013 stormet fremad på arbejdsmarkedet

Udviklingen skyldes ifølge Danmarks Statistik hovedsageligt tilbagetrækningsreformen.

I en ny opgørelse fra netop Danmarks Statistik skiller de 60-64-årige sig nu klart ud med en fremgang i beskæftigelsen på 5,8 pct. fra begyndelsen af 2013 til slutningen af 2015. Den gennemsnitlige stigning i perioden for alle aldersgrupper er 0,7 pct.

»Forhøjelsen af efterlønsalderen har således indtil videre øget beskæftigelsen blandt 60+årige, uden at det har resulteret i flere på offentlig forsørgelse. Det gælder både for ufaglærte og faglærte, men også for personer med en videregående uddannelse,« skriver Danmarks Statistik i sin opgørelse.

Tallene er ifølge Jacob Jensen glædelige og giver regeringen nyt blod på tanden til at se endnu mere på de dele af arbejdsmarkedet, hvor de ældre befinder sig.

Man kigger dog også på de studerende via f.eks. en reform af SU-systemet, der skal få dem hurtigere igennem uddannelserne, og på dem som står udenfor arbejdsmarkedet, men som er i den arbejdsduelige alder.

»Der er ikke noget, der er fredet, men vi har heller ikke besluttet os for noget endnu. Vi kigger på alle de forskellige elementer og de ordninger, der er i dag,« siger Jacob Jensen.

Flere interesseorganisationer som Dansk Byggeri foreslår også en udfasning af efterlønnen og en fremrykning af forhøjelsen af pensionsalderen. Det samme gør f.eks. den liberale tænketank Cepos.

Reformen 2011

I 2011 indgik den daværende VK-regering sammen med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en aftale om en reform af tilbagetrækningssystemet.

Reformen indebærer blandt andet, at forhøjelserne af efterløns- og folkepensionsalderen, der blev besluttet med Velfærdsaftalen i 2006, bliver gennemført fem år tidligere end oprindeligt planlagt, ligesom efterlønsperioden forkortes fra fem til tre år.

Med reformen bliver efterlønsalderen gradvist forhøjet fra 2014 indtil den i 2023 er 64 år. Efterlønsperioden bliver samtidig gradvist forkortet fra fem til tre år i perioden 2018 til 2023. Folkepensionsalderen hæves med et halvt år om året fra 2019 til 2022, så folkepensionsalderen bliver 67 år i 2022.

Samlet betyder det, at man i 2023 kan gå på efterløn som 64-årig og få efterløn i tre år.

Kilde: Danmarks Statistik

Et fuldstændigt stop for tilgangen til efterlønnen vil give 18.000 flere faglærte arbejdere på arbejdsmarkedet i 2025, viser beregninger fra DREAM gruppen foretaget for Cepos. I alt vil en afskaffelse af ordningen holde omtrent 40.000 ekstra på arbejdsmarkedet, når den er fuldt udfaset, viser beregningerne.

Manøvren vil forbedre de offentlige finanser med 15,4 mia. kr. i 2025, viser beregningerne. Det vil ifølge Cepos øge det samlede råderum til f.eks. lavere skat eller højere offentligt forbrug til 56 mia. kr. i 2025.

»Når der skal forhandles til efteråret, er det oplagt at gøre noget ved arbejdsudbuddet for dem, der i forvejen er på arbejdsmarkedet, og det er oplagt at fortsætte udfasningen af efterlønnen efter 2023, når den nuværende reform udløber,« siger Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Byggeri.

Fagbevægelsen har været bange for, at nogle grupper af f.eks. ufaglærte og faglærte, som har haft et langt arbejdsliv bag sig, var for nedslidte til at fortsætte med at arbejde, efter de fylder 60 år.

De, der sidder i de liberale tænketanke, har aldrig haft et hårdt arbejde.

Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører i Dansk Folkeparti

Tallene fra Danmarks Statistik viser da også, at blandt netop de to grupper, er der mange, der har valgt at gå på efterløn som 60 eller 61-årige.

3F, Fødevareforbundet (NNF) og FOA, som er blandt dem med flest faglærte og ufaglærte medlemmer, har således nogle af de højeste andele af 60- og 61-årige på efterløn, mens akasserne for civiløkonomer, akademikerne og magistrene har den laveste andel af medlemmer på efterløn, viser analysen fra Danmarks Statistik.

Det er dog ifølge Danmarks Statistik ikke sådan, at flere personer modtager sygedagpenge i den alder, hvor de tidligere kunne gå på efterløn. Det kunne ellers være det første tegn på, at nogle personer kan have svært ved at fortsætte med at arbejde på grund af eksempelvis nedslidning.

Andelen på sygedagpenge ligger således stabilt på omkring 5 pct., indtil personerne når deres nye efterlønsalder, viser tallene fra Danmarks Statistik.

Men ifølge Bent Bøgsted er det sludder og vrøvl.

»Vi skal tænke på, at mange faktisk er nedslidte. De, der sidder i de liberale tænketanke, har aldrig haft et hårdt arbejde. Jeg kan ikke se noget formål med at udfase resten af efterlønsordningen,« siger Bent Bøgsted.

Læs også