Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Jens Bjørn Andersen: Det europæiske projekt har mistet sin sjæl og har brug for en »timeout«

Den helt reelle risiko for at Storbritannien stemmer sig ud af EU, bør få de europæiske topledere til at gentænke og beskære EU-projektet, lyder det fra direktøren i logistikgiganten DSV Jens Bjørn Andersen.

Brexit - britisk farvel til EU
»Det er nødvendigt for de europæiske lande at sætte sig ned og tage en timeout, hvor de revurderer eller gentænker, hvad den europæiske plan skal være,« lyder det fra topchefen i logistikgiganten DSV Jens Bjørn Andersen. Foto: Stine Bidstrup.

Har den Europæiske Union udspillet sin rolle som et politisk og økonomisk fællesskab over årene? Giver det stadig mening for Danmark at være medlem af unionen som nu? De spørgsmål har vi bedt en række prominente samfundsdebattører og topledere svare på.

Den europæiske union er drevet for langt væk fra sin kerne – frihandel og begrænset nationalt samarbejde – og mere magt bør flyde tilbage til de enkelte medlemslande. Der er dog »ingen tvivl« om, at Danmark er bedst tjent med at være med i EU, også selvom briterne trykker på exitknappen.

Sådan lyder det fra den magtfulde topchef i C20-selskabet DSV, Jens Bjørn Andersen, små tre uger før briterne beslutter, om de forlader unionen efter mere end 40 års medlemskab.

»Uanset om Storbritannien træder ud eller ej, så bliver det ikke helt det samme efter valget den 23. juni. Det er nødvendigt for de europæiske lande at sætte sig ned og tage en timeout, hvor de revurderer eller gentænker, hvad den europæiske plan skal være,« siger Jens Bjørn Andersen, adm. direktør i DSV, verdens fjerdestørste speditionsvirksomhed med 22.700 ansatte på verdensplan og en omsætning på 50 mia. kroner.

»Tiden, hvor man flashede EU-sokkerne, og teenagere havde Uffe Ellemann-Jensen plakater hængende på værelset er forbi. Der mangler folkelig opbakning - ikke kun i Danmark. Det er nok en konsekvens af, at EU i mange henseender ikke har levet helt op til befolkningernes forventninger. For mange beslutninger træffes i EU for langt væk fra borgerne selv, og det er nok en af grundene til, at den folkelige opbakning er faldet. Folk føler sig umyndiggjort. Man skal lade en del af beslutningsprocessen komme tilbage til landene.«

Har du nogle konkrete politiske områder i tankerne?

Jens Bjørn Andersen
  • F. 1966 (50 år).
  • Gift og bor i Charlottenlund.
  • Kåret som årets CEO af førende danske porteføljemanagere i 2016.
  • Speditøruddannet med en lang karriere indenfor handel og logistik, som han indtil videre kronede med udnævnelsen som adm. direktør i DSV A/S i 2008.
  • Det børsnoterede logistikselskab DSV er et C20-selskab med en markedsværdi på ca. 57 mia. kr. Selskabet er globalt og omsatte for 50,8 mia. kroner sidste år og lavede 2,05 mia. kroner på bundlinjen.

»Nej, men der er helt sikkert en masse ting, man godt kan trække hjem. Det man bør beholde i EU handler om det indre marked, varernes fri bevægelighed og arbejdskraftens fri bevægelighed. Det var den oprindelige ide, da projektet startede: Frihandel og samarbejde. Det er jo et klassisk eksempel på et projekt, der blev for ambitiøst, og så fungerer det måske ikke helt efter hensigten.«

Så tættere ind på det, som var kernen til at starte med?

»Ja, det vil jeg mene, helt klart. Tag udgangspunkt i nogle af de ideer, man skabte det europæiske samarbejde omkring; frihandel og samhandel. Der er samlet set en række ting, som nok er blevet for voldsomme og for store.«

Den Europæiske Union er på trods af de forvoksede ambitioner »uden tvivl« stadig det rigtige for Danmark, siger den 50-årige topchef og peger på de »markante forbedringer«, der er sket, siden vi indtrådte i det indre marked.

»Man skal huske på, hvad alternativet er: Det er kilometerlange køer på motorveje, fordi lastbiler skal ind og have stemplet toldpapirer. Før var der toldforhold, tariffer og alle mulige komplicerede ting, som forhindrede eller besværliggjorde samhandlen. Efter at det frie marked kom til, så kunne man køre en lastbil fra den nordlige del af Finland ned til Portugal uden nogen forhindringer. Det har været med til at drive en vækst frem i Europa. Hvis vi i Europa skal konkurrere med store geografiske områder som Asien, Nordamerika og til dels Sydamerika, så er det absolut vigtigt, at vi står sammen og bliver i ét samlet fællesskab. Der er jo fri adgang til næsten 500 mio. forbrugere i EU, og det skal vi holde fast i.«

Han håber, at Storbritannien, EU’s andenstørste økonomi med 64 mio. indbyggere, bliver i EU, fordi det er en »stor og vigtig samhandelspartner« for Danmark. Omvendt frygter han intet »ragnarok«, hvis de melder sig ud.

»Det bliver helt sikkert uhensigtsmæssigt, men jeg tror, der vil blive spist dansk bacon, Lurpak og ligge Lego under juletræerne i Storbritannien, selv om de melder sig ud. På samme måde som briterne stadig vil efterspørge franske oste og vin. Et exit vil ryste EU, men det vil næppe skabe et ragnarok.«

EU har kæmpet med at håndtere flygtningekrisen, og eurozonen er knapt vokset siden krisen. Har kritikerne ret, når de siger, at EU har fejlet?

»Det er ikke så simpelt, at man kan sætte det sådan op. Ja eller nej. Det er muligt, at der er lavet fejl, og det anerkender jeg fuldt ud. Der er også nogle - i mange menneskers øjne - vanvittige beslutninger, der træffes, og der er bygget lidt rigeligt administration og bureaukrati ind nogle steder.«

Men svaret er, at vi løser problemerne i fællesskab, siger han.

»Når vi har været igennem 7-8 år med lav vækst og store kriser i flere europæiske lande, så er det en klassisk måde at reagere på. Man trækker sig tilbage og siger, at vi bare vil være os selv og bygger en mur rundt om alle vores lande. Men det kan ikke være det rigtige.«

Det kræver dog også, at de europæiske toppolitikere leverer, siger han.

Når vi har været igennem 7-8 år med lav vækst og store kriser i flere europæiske lande, så er det en klassisk måde at reagere på. Man trækker sig tilbage og siger, at vi bare vil være os selv og bygger en mur rundt om alle vores lande. Men det kan ikke være det rigtige.

Jens Bjørn Andersen, adm. direktør i C20-selskabet DSV.

»Hvis ikke man formår at løse nogle af de store problemer - flygtningekrisen og den økonomiske politik - så kan man da nogle år ude i fremtiden stille sig det spørgsmål, om EU har været en succes. Men omvendt må man sige, at der er en række ting, som EU allerede har medvirket til at løse. Den enorme økonomiske krise, der ramte Europa, som truede med at sende adskillige lande ud i statsbankerot. Det ser ud til, at det blev løst. Store vigtige lande som Grækenland, Spanien, Italien, Portugal, Irland og til dels Frankrig var kastet ud i voldsomme økonomiske problemer. Selvfølgelig kan man diskutere, hvor elegant det blev løst, men det er hypotetisk at tænke sig, hvordan det kunne være blevet løst uden EU.«

Enkelte har i debatten herhjemme luftet ideen om, at en eventuel britisk udtræden bør få Danmark til at kræve en genforhandling af vores medlemsvilkår, eller at danskerne sågar skal spørges, om de ønsker at blive i unionen.

De tanker afviser Jens Bjørn Andersen blankt.

»Vi må huske på, at man hverken størrelsesmæssigt eller vigtighedsmæssigt kan sammenligne Danmark og Storbritannien. Storbritannien er et powerhouse - et af de markant største medlemmer af EU. De vil selvfølgelig kunne forhandle en aftale, der er noget bedre, end det vi kan i Danmark. For mig er EU også en pakkeløsning. Man kan have en mening om enkeltelementerne, men du kan ikke sige, at du træder ud af det og det. Det kan simpelthen ikke hænge sammen, hvis hvert enkelt land skal stemme og debattere om hver eneste lille del i EU.«

Hvad stemte du selv ved valget om Danmarks retsforbehold i december?

»Jeg har altid stemt ja i EU-sammenhænge,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også