Politik

Er undskyldninger særligt svære for Danmark?

Hvis vi begynder at udstede officielle undskyldninger for vores historie, skal vi helt tilbage til vikingetiden og sige undskyld til dem vi plyndrede, lyder det fra Venstre.

De tre øer Sankt Thomas, Sankt John og Sankt Croix er tidligere Dansk Vestindien, men kaldes i dag for Jomfruøerne. Foto: Maj Bach Madsen

Da den daværende forbundskansler i Vesttyskland Willy Brandt den 7. december 1970 knælede ved mindesmærket for opstanden i Warszawas ghetto, blev det opfattet som den første, officielle undskyldning for Holocaust.

Siden har adskillige tyske regeringsledere undskyldt og beklaget til alle, der blev ofre for de handlinger, som blev udført under Det Tredje Rige.

Tyskland har haft intet at tabe og alt at vinde på at lægge sig fladt ned.

Lidt anderledes står det til med Danmark. For siden slutningen af 1990'erne har der været rejst krav om en undskyldning for slaveriet og slavehandlen i det tidligere Dansk Vestindien, som var en officiel dansk koloni fra 1755, og indtil amerikanerne købte øgruppen den 31. marts 1917. I dag hedder de Jomfruøerne.

Den danske stat har dog hidtil stået fast på, at kravet ikke vil blive efterkommet. Da Venstres Bertel Haarder i 1998 efterlyste en officiel dansk undskyldning for slaveriet og spurgte daværende udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R), hvorfor den danske regering ikke ville give sådan én, lød svaret:

»Hverken myndigheder eller privatpersoner på De Vestindiske Øer har over for den danske regering eller Danmarks ambassadør i Washington formelt eller uformelt fremført ønske om, at Danmark skulle give en undskyldning for slavetiden. Slaveri repræsenterer en af menneskehedens værste ugerninger. Jeg skal være den første til at beklage dette kapitel i den vestlige verdens historie. Jeg finder det imidlertid ikke meningsfuldt, at personer, der ikke personligt har været involveret i slavehandel, skal undskylde over for personer, der ikke har været udsat derfor.«

Og intet tyder på, at øboerne skal regne med nogen dansk undskyldning, når 100-året for det danske salg af øerne bliver markeret.

»Vi mener, at hvis man begynder at sige undskyld for, hvad der er sket for mange, mange år siden, så skulle vi gå helt tilbage til vikingetiden og undskylde til briterne og franskmændene, og hvem vi ellers kom og plyndrede,« siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V).

Fra SF's udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, lyder samme linje:

Slavehandlen
  • I mere end 100 år tjente Danmark godt på slavehandel. Slaverne blev sejlet fra de danske slavefort i Ghana på Guldkysten i Afrika til Dansk Vestindien i Caribien.
  • Mere end 100.000 slaver menes at være blevet transporteret over Atlanterhavet på danske skibe.
  • I 1803 trådte et dansk forbud mod handel med slaver i kraft. Det var dog først i 1848, at slaveriet officielt blev forbudt.
  • Til marts 2017 er det 100 år siden, Danmark solgte De Dansk-Vestindiske Øer til USA for 25 mio. dollar og dermed afsluttede 250 års dansk overherredømme over øerne St. Thomas, St. Jan og St. Croix.
  • Ved jubilæet skal kulturminister Bertel Haarder repræsentere Danmark.
»Der er ingen tvivl om, at slavehandlen er et mørkt kapitel i danmarkshistorien, som vi bør tage afstand fra, men jeg synes ikke, at det er et anliggende for politikerne i dag. Vi skal hellere bruge vores kræfter på nutiden og fremtiden i stedet for fortiden,« siger han.

Enhedslisten forslog i 2013, at Danmark skulle undskylde for sin tid som kolonimagt, og den daværende SRSF-regering slog samme år fast, at »slavetiden er et sort og dystert kapitel i verdenshistorien,« og dermed et vigtigt historisk fokusområde. Samtidig afviste regeringen dog – ligesom andre regeringer før den – at give en officiel undskyldning til slavernes efterkommere.

Også Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, afviser blankt ideen om en sådan undskyldning for slavetidens barbari:

»Det er en absurd tanke, at en generation, der aldrig har holdt slaver, skal give en undskyldning til en generation, der aldrig har været slaver. Det giver slet ingen mening,« siger Søren Espersen, som måske ville se anderledes på sagen, hvis der fandtes nulevende tidligere slaver.

Men når ikke det er tilfældet, skal Danmark ikke undskylde for noget, mener han.

Heller ikke som en symbolsk handling, der viser, at Danmark tager afstand fra slavetiden?

»Nej, for det kan man jo godt vise alligevel. Jeg går da f.eks. ud fra, at Bertel Haarder vil beskrive slavetiden som en af de mest usle episoder i danmarkshistorien. Men vi har altså haft begivenheder gennem tiden, som vi ikke er stolte af, og hvis vi først begynder at sige undskyld for dem, så kan vi ikke bestille andet,« siger han.

Men hvorfor ikke bare sige undskyld for slavetiden, når det nu er så vigtigt for nogle?

»Men sige undskyld til hvem? Historien har allerede dømt den tid, og det må være nok. Alle er klar over, hvilken uhyrlighed, det var,« siger DF'eren.

Han mener desuden, at en undskyldning kræver nogen at sige undskyld til. Man kan altså ikke bare holde en tale og sige undskyld på den danske stats vegne, lyder Espersens argument.

Det skete ellers i 2005.

Her fremsatte daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen den første officielle, danske, mundtlige undskyldning, da han på vegne af den danske stat beklagede den danske flygtningepolitik i 1930'erne og samarbejdspolitikken under en tale i Mindelunden.

Og i 1998 skete det for første gang på skrift, da statsminister Poul Nyrup Rasmussen undskyldte for flytning af Thule-befolkningen i Grønland. Det skete dog blot som en reaktion på landsrettens dom, der sagde, at de danske myndigheder handlede retsstridigt, da de i 1953 gennemtvang flytningen.

»Der har hidtil ikke været stor tradition i Danmark for undskyldningspolitik. Og det handler også om, hvordan vi ser på kolonitiden. For vi ser ikke os selv som koloniherrer, så det hænger sammen med historieskrivningen og selvopfattelsen,« konstaterer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Cecilie Felicia Stokholm Banke.

Hun hæfter sig ved, at der i USA fortsat hersker en diskussion om, hvordan man skal forholde sig til slavetiden, og at en eventuel dansk undskyldning kan komme til at influere på den amerikanske debat. Samtidig ligger der i en undskyldning også en indrømmelse af skyld.

»Og spørgsmålet er så, om der kan komme et krav om erstatning.«

Cecilie Felicia Stokholm Banke forklarer, at visse stater har kunnet bruge angerpolitikken positivt.

»Tyskland har været dygtig til at vise anger. Det mest symbolske er knæfaldet ved warszawaghettoen, som skulle vise omverdenen, at Tyskland ikke længere var en aggressiv magt, men påtog sig skyld og anger. Det var et stærkt signal politisk set i forhold til en ny østpolitik og i forhold til at understrege, at Tyskland var et andet land end det, folk historisk kunne huske. Så på den måde kan man bruge en undskyldning til at opnå noget politisk.«

Og det var netop, hvad Anders Fogh Rasmussen gjorde i 2005, mener seniorforskeren.

»Undskyldningen kunne befæste den aktivistiske udenrigspolitik og Irak-krigen,« siger hun.

Ifølge Cecilie Felicia Stokholm Bankes vurdering vil regeringen først og fremmest overveje, om den overhovedet kan opnå noget politisk ved at undskylde for tiden som kolonimagt.

»En eller anden form for signalværdi ligger der i det. Man kommer til at fremstå som et land, som ser sine skyggesider i øjnene og ligesom andre lande følger med i det moralske paradigme, som ligger i en undskyldningspolitik.«

Det amerikanske senat har bl.a. undskyldt over for indianerne og i 2009 også over for den afro-amerikanske befolkning for slavehandlen og de love, som efter slavernes frigørelse betød, at den sorte befolkning ikke blev stillet lige med den øvrige. Mange har dog kritiseret, at der fortsat ikke har lydt nogen undskyldning fra præsidenten, ligesom der heller ikke er fulgt erstatning med.

I Storbritannien har man sagt undskyld for over for de overgreb, som det britiske kolonistyre begik under Mau Mau-bevægelsens væbnede oprør fra 1952-1956. Samtidig fik 5.228 kenyanere i alt 200 mio. kr. som kompensation. Den britiske regering risikerer desuden erstatningskrav fra en lang række andre tidligere kolonier.

Og i Tyskland har regeringen for nylig lovet, at man efter mange års tøven agter at komme med en officiel undskyldning for folkedrabet mod herero-folket i det daværende Tysk Sydvestafrika – nutidens Namibia – mellem 1904 og 1908. Nogen erstatning skal landet dog ikke regne med. I stedet vil Namibia få udviklingsbistand.

I en erklæring fra 2000 beklagede EU-landene de umenneskelige lidelse, som slavehandelen over Atlanterhavet påførte Afrika, samtidig med at EU-landene udtrykte deres dybe beklagelse af ofrenes skæbne.

Cecilie Felicia Stokholm Banke mener, at »det ville være flot,« hvis Danmark brugte ordet undskyld om tiden som kolonimagt.

»Det kan give et mere nuanceret historiesyn i Danmark og skabe en større bevidsthed omkring denne periode og Danmarks rolle og ageren i den,« siger hun.

Det er kulturminister Bertel Haarder, der officielt skal repræsentere Danmark ved 100-året for salget af De Vestindiske øer næste år. Det er en vigtig begivenhed, understreger han, men til forskel fra 1998, mener Haarder i dag ikke, at en dansk undskyldning bør komme på tale:

»Man kan både argumentere for og imod, og jeg kan udmærket se sagen fra begge sider. Men jeg er medlem af en regering, der har et klart standpunkt – og som i tråd med tidligere regeringer ikke har et ønske om at sige undskyld,« skriver han til Jyllands-Posten.

Han fremhæver i stedet, at regeringen har afsat en pulje penge til formidlingsprojekter på de tidligere danske øer samt midler til selve markeringen af overdragelsesdagen 31. marts. Dertil kommer et pilotprojekt som bygningsfredningsforeningen BYFO samarbejder med øerne om og som handler om at istandsætte nogle af de gamle danske bygninger på øerne.

»Jeg rejser selv til de Vestindiske Øer til marts, hvor den officielle markering finder sted – det ser jeg meget frem til,« skriver kulturministeren.

»Det er en kærkommen mulighed for udbrede kendskabet til vores fælles historie.«

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også