Gammel Politik
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

14 virksomheder står bag vild vækst i negativ moms

En ny forklaring fra Skat om udviklingen i den negative moms vækker opsigt hos en momsekspert og formanden for statsrevisorerne.

En gigantisk vækst i Skats udbetaling af negativ moms, der har skabt frygt for milliardsvindel, er altovervejende drevet af 14 danske eksportvirksomheder.

Det oplyser Skat, efter at Rigsrevisionen i december langede voldsomt ud efter Skat og Skatteministeriet for at have alt for lidt styr på de enorme beløb, der drøner ud af statskassen som negativ moms.

Udbetalingerne var steget med 95 mia. kr. i perioden 2009-2015, uden at Skat og ministeriet var i stand til at redegøre tilstrækkeligt for baggrunden, konkluderede Rigsrevisionen i sin beretning.

Men nu fastslår Skat, at blot 14 virksomheder står for 82 mia. kr. i stigningen på de 95 mia. kr. - svarende til 86 procent.

»Det er vigtigt for mig at slå fast, at væksten i negativ moms ikke er udtryk for, at pengene bare vælter ud af statskassen,« siger indsatsdirektør i Skat, Jim Sørensen.

Han vil ikke ud med navnene på de 14 virksomheder, men han siger, at der er tale om store danske virksomheder, som er underlagt revisionspligt, og at virksomhedernes momsregnskaber overvåges løbende af Skat.

»Vi betragter ikke disse virksomheder som en risiko,« siger Jim Sørensen.

De 14 virksomheder er alle en del af den såkaldte eksportmomsordning, der er en støtteordning til eksportvirksomheder.

Ordningen indebærer, at virksomhederne kan få refunderet moms langt hurtigere end ellers, og den tekniske indretning af ordningen betyder, at momsangivelserne pumpes kunstigt i vejret, fordi virksomhederne får et ekstra momsnummer, som de kan bruge til at kræve moms ekspres-refunderet.

Eksportmomsordningen
  • Ordningen er en støtteordning målrettet danske eksportvirksomheder.
  • Den hjælper virksomhederne på to fronter: dels gennem hurtigere refusion af moms, dels gennem rentefrie lån.
  • Refusionsdelen fungerer ved, at virksomhederne får et ekstra momsnummer, som den fakturerer igennem til eksport uden moms. Derved opstår en større negativ moms, som refunderes hurtigere af Skat end den positive moms, som virksomheden skal betale på det oprindelige momsnummer. Med andre ord får virksomheden en likviditetsfordel på denne måde.
  • Lånedelen fungerer ved, at virksomheden kan få udbetalt et lån svarende til 3/52 af den samlede negative moms for de seneste 12 måneder. Lånets størrelse reguleres årligt, det er er rentefrit, og skal først betales tilbage, hvis eksportomsætningen stopper.
Kilde: BDO

Ordningen er blevet udvidet flere gange de seneste år, så f.eks. transportydelser, el og gas også er blevet omfattet, og meget peger på, at Dong Energy er en af de 14.

Dong oplyser således, at virksomheden blev omfattet af ordningen i 2012, og ifølge Finans' beregninger deltager Dong i ordningen med omkring 30 mia. kr. i negativ moms. 

Som nævnt ovenfor er der tale om en kunstig registrering, og Dong oplyser, at den positive moms er lige så stor som den negative.

Ifølge Rigsrevisionen er oplysningen om de 14 virksomheder ny, men man har ikke yderligere bemærkninger til den, idet Skatteministeriet netop nu er i færd med at lave en redegørelse til Folketingets statsrevisorer i forlængelse af Rigsrevisionens beretning.

Momschef i revisionsfirmaet BDO, Sten Kristensen, er dog dybt forundret.

Han er ikke i stand til at gennemskue, hvad det er for virksomheder - udover Dong, der er store nok til at rumme en så voldsom stigning i den negative moms over så kort en årrække.

»Og hvis forklaringen er så simpel, hvorfor har Skat så ikke givet den til Rigsrevisionen langt tidligere?,« spørger han.

Jim Sørensen siger, at hans medarbejdere gentagne gange har præsenteret Rigsrevisionen for, at 90 procent af stigningen i den negative moms kan forklares med eksportmomsordningen, og »Rigsrevisionen har haft fuld adgang til data,« siger han.

Også formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), undrer sig.

»Jeg vil tage en snak med Rigsrevisionen og høre dem, hvad de siger til det her. Min tillid til Skat er begrænset,« siger han og henviser til, at Rigsrevisionen år efter år har taget forbehold i revisionen af statsregnskabet for Skatteministeriets område.

Skat og Skatteministeriet har som nævnt fastholdt under hele processen med Rigsrevisionen, at eksportmomsordningen var hovedforklaringen bag den voldsomme stigning i den negative moms.

Rigsrevisionen har da også accepteret, at ordningen er en væsentlig del af forklaringen, men undervejs har Rigsrevisionens stillet kraftigt spørgsmålstegn ved Skats og Skatteministeriets matematik.

Finans har fået aktindsigt i en række dokumenter, der viser, at Rigsrevisionen hyrede revisionsfirmaet KPMG til at dykke ned i tallene.

KPMG's momspartner, Rune Grøndahl, besluttede at undersøge eksportmomsordningen med udgangspunkt i nogle særlige lån, som virksomhederne også kan få under ordningen.

Eksportmomsordningen
  • Ordningen er en støtteordning målrettet danske eksportvirksomheder.
  • Den hjælper virksomhederne på to fronter: dels gennem hurtigere refusion af moms, dels gennem rentefrie lån.
  • Refusionsdelen fungerer ved, at virksomhederne får et ekstra momsnummer, som den fakturerer igennem til eksport uden moms. Derved opstår en større negativ moms, som refunderes hurtigere af Skat end den positive moms, som virksomheden skal betale på det oprindelige momsnummer. Med andre ord får virksomheden en likviditetsfordel på denne måde.
  • Lånedelen fungerer ved, at virksomheden kan få udbetalt et lån svarende til 3/52 af den samlede negative moms for de seneste 12 måneder. Lånets størrelse reguleres årligt, det er er rentefrit, og skal først betales tilbage, hvis eksportomsætningen stopper.
Kilde: BDO

Udviklingen i lånene bør ifølge Rune Grøndahl og Sten Kristensen fra BDO være nogenlunde proportional med udbredelsen af eksportmomsordningen, men ifølge disse beregninger kunne ordningen kun forklare 65 procent af stigningen i den negative moms.

»Det er ikke i sig selv en indikation på decideret svig eller udnyttelse for den resterende del, men årsagsforklaringerne fra Skat har ikke været tilfredsstillende, og det efterlader selvsagt en risiko,« siger Rune Grøndahl.

Kontorchef i Rigsrevisionen, Peter Juhl Madsen, supplerer:

»Vi er enige om, at eksportmomsordningen har en væsentlig indflydelse. Skat har sagt 90 procent, men da vi kradsede i tallene, kom vi frem til en noget lavere procentsats. De (Skat/Skatteministeriet, red.) har ikke kunnet redegøre for udviklingen på tilfredsstillende vis.«

Hos erhvervsorganisationen DI kalder vicedirektør Kent Damsgaard eksportmomsordningen »utrolig vigtig« for dansk erhvervsliv, og derfor mener han også, at den nye oplysning fra Skat er en god nyhed:

»Vi har også indtryk af, at der er kommet nogle store virksomheder med i eksportmomsordningen, og det er godt, for det er virksomheder med en høj intern kontrol.«

Skatteministeriet skal aflevere sin redegørelse om sagen til Folketingets statsrevisorer senest den 22. februar.

Læs også