Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Det er en jungle på nettet – og det bliver kun værre

Profilering på nettet er blevet standard, men det kan efterhånden ske på mange måder – både de helt lovlige og de mere skumle. Fremtiden byder på en kamp mellem mange forskellige metoder, hvor også nye EU-regler kan vende helt op og ned på, hvad der går an.

Big privacy
Profilering af netbrugerne og handel med data er blevet big business. Det kan bruges til alt fra målrettede reklamer til vurdering af kreditværdighed.  Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Forestil dig en stor, slubrende lyd, hver gang du går på nettet. I den anden ende af forbindelsen bliver der nemlig indsamlet data i stor stil. Alle de gratis tjenester og medier, du besøger, vil ikke bare gerne vise reklamer for dig, men vil også vide mest muligt om dig, så reklamerne kan ramme mere præcist. Data om, hvilke sider du har besøgt, er i sig selv penge værd og kan sælges videre til annoncenetværk.

Alt dette er der ikke noget fordækt i, selvom omfanget nok kommer bag på de fleste. Dataindsamlingen er blevet den kommercielle norm i mediebranchen i Danmark og kloden rundt, og fordi en profil bliver knyttet til en cookie – et lille digitalt mærke, der bliver sat på din computer eller telefon – er dataene ikke direkte bundet op til dig som person. Dermed er der juridisk ret frie rammer...

BRANCHENYT
Læs også