Tech
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Desperate it-firmaer mangler hjerner og vil lære folkeskolebørn at programmere

Indsigt: Manglen på it-folk er blevet et kolossalt problem for store som små virksomheder i den danske it-branche. Nu forsøger it-selskaberne selv med en langsigtet løsning - ved at sponsorere undervisning i programmering gennem et helt skoleår.

Kun nogle få procent af de studerende på tekniske it-uddannelser er af hunkøn. Ved at stimulere interessen i skolen kan færre piger blive skræmt væk fra faget - og antallet af skarpe it-hjerner blive næsten fordoblet. It-talentet her var med til et Coding Pirates-event, som blev holdt sammen med IT-Branchens årsdag i marts. Foto: Mark Thyrring

»Lige nu har vi fem ubesatte it-stillinger i Danmark. Og vi kan kun få dem besat, hvis vi bruger headhuntere. Det er et tegn på et totalt overophedet marked.«

Lasse Guldsborg burde have gode kort på hånden, når han søger folk. Som økonomi- og it-direktør i firmaet Clio Online, der producerer digitalt undervisningsmateriale, kan han tilbyde et kreativt og rent digitalt miljø i et firma, som rider på en bølge af succes. Men ligesom næsten alle andre firmaer, der har brug for gode it-folk, er han ramt ind i muren. Danmark er som støvsuget for it-folk, fordi der slet ikke bliver uddannet nok til at dække behovet...

BRANCHENYT
Læs også