Gammel Weekend
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Storby vil tilbyde dig udsigt du sent glemmer

Til foråret kan du komme op i New Yorks højeste bygning, når tre observationsetager åbner 381 meter over havoverfladen.

En uimodståelig udsigt venter de danskere, der vælger at drage til New York i 2015.

Til foråret vil One World Trade Center åbne for tre etager med panoramaudsigt ud over millionbyen. Og du kommer til at kunne se langt, de nye udsigtsetager vil nemlig være på 100., 101., og 102. etage – eller hvad der svare til 381 meter over havets overflade.

Den nye muligheder for turister og lokale bliver brandet under navnet One World Observatory og oplevelsen kommer til at koste 190 kroner for voksne, mens det er lidt billigere for børn og pensionister.

Turen op i skyskraberen foregår i en af verdens hurtigste elevatorer. Tre af væggene er fra gulv til loft udstyret med LED-skærme, der viser en film om New Yorks tilblivelse. Meningen er, at det skal føles som, du flyver op over New York, mens du ser, hvordan byen er vokset sig til den storby, den er nu.

Når filmen er slut, er du kommet op til 102. etage, hvor du vil se en video, der portrætterer det pulserende liv i New York. Det sker ved hjælp af såkaldte timelapses, som er en teknik, der får tiden til at gå meget hurtigere, så man eksempelvil på få minutter kan se, hvordan trafikken udvikler sig over en hel dag. Etagen byder også på en smuk udsigt med vinduer, der går fra gulv til loft.

På etagen under kan du nyde udsigten, mens du får et måltid mad eller en drink i baren. På den sidste af de tre etager vil du med elektroniske guides få udpeget de helt store seværdigheder i New York, når du ser ud over den store by.

One World Trade Center er også kendt som Freedom Tower, og er hovedbygningen i det nye World Trade Center kompleks, der er blevet bygger som erstatning til tvillingetårnene, der styrtede sammen under terrorangrebet den 11. september i 2001. Med spiret er den enorme bygning 541 meter høj og dermed den højeste bygning i New York, den har 105 etager og hele 73 elevatorer.

Se videoen her og bliv klogere på, hvordan turen i One World Trade Center vil foregå

Læs også
Top job