Weekend
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

»Jeg er stoppet. Jeg kan ikke have det i mit hoved mere«

Mikkel Kessler vil videre i sit liv, og nu kan ikke engang en hjemmekamp mod Andre Ward til 25 mio. kr. lokke ham tilbage i ringen. Vi har besøgt den formentlig fhv. bokser, der er i gang med flere forretningsprojekter.

Mikkel Kessler fastslår, at han ikke vil bokse professionelt længere, og vil nu fokusere på forretningsprojekter. Foto: Sebastian Buur Gunvald

Alene sceneriet før kampstart var billetten værd:

Mikkel Kessler, der skærer gennem den larmende menneskemængdes smalle korridor på vej mod ringen, blikket komprimeret, ansigtet tømt for følelser, al fortid og fremtid suspenderet. Kun fokus på opgaven og manden over for.

Hvilket BNP nationen kunne fremvise, hvis Danmarks samlede arbejdsstyrke overkom tilsvarende udfordringer og mødte så velforberedt hver morgen, må skiftende politikere ved ringside have fantaseret.

Blå bog
Mikkel Kessler
  • Født 1. marts 1979 i København.
  • Fhv. verdensmester i supermellemvægt hos WBA og WBC.
  • Professionel siden 1998.
  • Rekordliste 46-3, 35 sejre før tid.
  • Har bokset 13 VM-kampe og tabt tre - på udebane mod topnavne.
Nu er det forbi. Landets bedste sportsshow er lukket ned, Mikkel Kesslers færd som atlet er endt.

Det er mandag formiddag, da bokseren tager imod i sit center i Dragør for at uddybe.

Han har brugt morgenen på at træne, men uden handsker. Mikkel Kessler har løftet vægte med Steffen Andersen, kammeraten fra CIK, han i dag er værge for og som er dømt for sin rolle i kuppet mod Dansk Værdihåndtering.

Der sidder flere muskler end normalt på skuldre og overarme, og Kessler svarer uden tøven »83« på spørgsmålet om, hvad han går og vejer. Det er knap syv kilo fra den vægt, han vandt hele 10 VM-kampe på. Han tabte tre, alle på udebane mod topnavne.

»Vi går derned,« siger han og peger mod et mødelokale bag bokseringen.

På vejen passerer vi et rum, hvor Michael Maze flyder på en briks med en klynge nåle i den øvre del af låret. De er sat i af Thomas Macon, Kesslers fysiske træner og forretningspartner, som sidder over for og kigger afslappet ind i en computerskærm.

Kessler kan ikke lade være. Med et hurtigt fodskifte skynder han sig hen til Maze og simulerer, at han griber fat i nålene.

»Jeg drejer lige lidt i dem her.«

»Nej, nej, nej,« protesterer Maze, men Kessler er allerede skredet grinende ud af rummet.

På vej til mødelokalet går han forbi et forstørret foto af Carl Froch. Under billedet er fremhævet et citat fra englænderen. Han varsler, at han vil "decapitate Kessler". Det betyder halshugge, så det var en lidt frisk udmelding, der er endt som memorabilia. Det gik heldigvis anderledes. Kessler vandt deres brutale opgør i Herning i 2010, men tabte den lige så opslidende returkamp i London.

Toeren blev bokset 25. maj 2013, og Mikkel Kessler, i dag 36 år, er ikke set i ringen siden.

Vi er her for at høre hvorfor, og han har lovet at svare.

I Ekstra Bladet i januar annoncerede han sit karrierestop, men med forbehold. Hvis Carl Froch eller amerikaneren Andre Ward var parat til at møde ham, ville han formentlig fortsætte. En uge senere slog B.T. tabloidkontra og skrev, at Kalle Sauerland og Viasat var på vej med et tilbud om en Ward-kamp.

Et konkret tilbud på den kamp er Kessler imidlertid aldrig blevet præsenteret for, og nu kan han ikke vente mere, præciserer han, da vi har sat os ved bordet overvåget af ringbind fra hans firma EcoProtein.

»Jeg er træt af at vente. Det er blevet for meget. Jeg står med nogle forretninger, som jeg gerne vil sætte i gang. Vi driver allerede fit.nu, som er et hjemmetræningsprogram, og jeg har Team Kessler, hvor vi træner og tilrettelægger kost for andre idrætsfolk og private. Mange af de ting gik i stå, fordi det var usikkert, om jeg skulle bokse. Jeg vil ikke risikere at svigte kunderne. Det er uprofessionelt.«

Men hvad gik der galt?

Mikkel Kessler, der med et konservativt skøn har tjent over 100 mio. kr. brutto i boksehonorarer, hvoraf en tredjedel normalt afleveres til manageren, beder om lov til selv at forklare. Det får han.

»Efter Froch-kampen i London havde jeg brug for pause, komme lidt væk og se på, hvad livet ellers kunne byde én. Jeg fik en søn et halvt år efter, i slutningen af december. Jeg ville gerne fokusere på andet end bare boksning, boksning, boksning. Jeg vidste ikke, om jeg skulle fortsætte, men Kalle Sauerland var ivrig for at få mig i kamp. Jeg talte med Thomas Macon, og han sagde: ”Okay, men du skal ikke have mange kampe mere.” Jeg fik Jimmy Montoya over i sommeren 2014 og trænede med ham i to måneder. Jeg gav den gas og kom i form, hvis der skulle komme en interessant kamp. Jimmy sagde, at det var, som om jeg aldrig havde været væk.«

Og så skete der lige præcis ingenting …

»Kalle prøvede, men Froch og Ward ville jo ikke møde mig. Froch syntes åbenbart, at det var for hård en kamp, selv om jeg har sagt, at vi godt kunne tage den i England. Ward har de prøvet at forhandle med, men han vil ikke, selv om han ikke tjener ret mange penge hverken til sig selv eller sit tv-selskab. I Danmark kunne kampen hypes, skulle man tro, men det er endt med forslag om alle mulige andre modstandere. Og det er slet ikke det, jeg vil. Golovkin (mellemvægtsmester hos WBA, red.) kunne være en tredje spændende modstander. Hans folk havde en føler ude på et tidspunkt i forbindelse med et afbud, men jeg fik kun 30 dages forberedelse, og det ville jeg selvfølgelig ikke. Ham kan jeg smadre. Golovkin har aldrig mødt en stærk modstander, og han er nem at ramme.«

Du er kræsen, og du har ikke vist dig frem længe. Du gør det heller ikke nemt for Sauerland …

»Jeg ved godt, at jeg har tabt og ikke står i en ideel forhandlingssituation, men jeg kan simpelthen ikke træne mig op til en kamp mod en mindre attraktiv modstander. Jeg er ikke verdensmester mere, jeg ved det, men jeg er da stadig et navn. Det burde kunne lade sig gøre at finde en kamp. Kalle vil gerne have mere ud af mig og ser vist helst, at jeg bokser tre gange om året mod fusentaster. Det gider jeg slet ikke. Jeg er her for det sportslige, og ja, jeg vil også gerne tjene penge.«

Du har bokset 49 kampe. Hvorfor ikke tage nummer 50 som en afsked og putte 10 mio. kr. ind på kontoen?

»Jeg vil kun bokse mod de bedste af de bedste, og får jeg en røvfuld, så fair nok. Jeg tror stadig, at jeg er i den liga, og nu har IBF-mesteren James DeGale, som er utrolig arrogant, lige kaldt mig ud. Han vil gerne møde mig, har han sagt flere steder. DeGale er en fyr på vej frem. Jeg skal have dem, der er deroppe allerede.«

Jeg synes, at du lyder ret kampklar. Er du sikker på, at du er stoppet?

»Jeg blev tilbudt DeGale for kort tid siden, men det er overstået. Jeg er stoppet. Jeg kan ikke have det i mit hoved mere.«

Hvorfor bliver Sauerland så ved med at spørge?

»Der er nogle kontraktforhold, jeg ikke kan tale om, men jeg er ligeglad. I alt for lang tid har jeg gået og tænkt på Froch, men så blev det Ward, og så tænkte jeg på ham i en periode. Pludselig ryger det ned til DeGale, og så kan jeg muligvis møde Froch bagefter.«

Hvis telefonen ringer i morgen, og det er Kalle Sauerland, der tilbyder dig Andre Ward i Parken for 25 mio. kr. Hvad siger du så?

»Nej. Det ville jeg sige nej til.«

Du er helt sikker?

»Det eneste, der kan få mig op af graven, er Carl Froch med god tid til træning, og så skal jeg have mange penge.«

Hvorfor lige den kamp?

»Vi har vundet en hver og burde tage den afgørende. Jeg kunne måske have fået den umiddelbart efter vores anden kamp, men jeg tøvede, fordi jeg havde brug for pause, og så tog han sine to kampe mod George Groves. Han har tjent 80 mio. kr. eller noget i den stil mod Groves, så det er klart, at regnestykket hænger dårligt sammen for ham. Jeg er stærkere, og han tjener mindre mod mig. Carl er optaget af sit eftermæle, og der er ikke meget mere tilbage i ham. Jeg fatter stadig ikke, at jeg ikke fik ham ned i London. Jeg havde ham i 11. omgang, han stod rystet lige foran mig med blottet kæbe.«

Så hvis Kalle Sauerland skaffer den kamp, er du ikke stoppet?

»Det sker jo ikke. Det er at fantasere, og jeg er videre i mit liv. Jeg kan mærke, at jeg har det der, jeg havde engang: lysten til at kæmpe.«

Du må have forvaltet dine penge godt, siden du ikke samler de sidste nemme kugler op …

»Sådan er jeg ikke bygget. Jeg møder ikke Patrick Nielsen, Paul Smith eller Lucian Bute, som Froch har slået ud. Det er der intet i for mig sportsligt. Jeg kan måske få op til 10 millioner kr. for det, men jeg sætter bare foden ned. Det er min karriere. Så kommer det til at hedde sig, at jeg tog lette modstandere og boksede for pengene. Jeg kan ikke træne til en kamp, jeg ikke er motiveret til.«

Fem mio. direkte ind på kontoen …

»Fem mio. her, tre mio. der, lige pludselig har du fået en kamp for meget. Jeg har kun tabt til de bedste på udebane. Jeg skal ikke tabe til en eller anden bums, og det sker, hvis man fortsætter. Se på Roy Jones jr.! Han bokser stadig. Hvorfor laver han ikke andre ting? Min tid er nok også forbi. Jeg bliver ikke bedre i hvert fald. Man vil altid gerne have ekstra og sikre sine børn, men jeg står okay økonomisk. Jeg har brugt mange penge på træning og opstart af mine firmaer, og det var dyrt at komme fri af kontrakten med min gamle promotor. Jeg har rejst meget i perioder, og jeg har jo ikke tjent penge på andet end nogle få sponsorater og reklamer, når jeg ikke har bokset. Men jeg synes, at jeg har gjort det godt.«

Hvad kommer du til at savne?

»At stå med hænderne i vejret, men også intensiteten op til en kamp, når man lukker alt andet ude. Det kan jeg jo heller ikke gøre på samme måde mere. Jeg har en søn og et barn mere på vej. Vi har talt om, hvordan det skulle foregå. Det ville være svært at få arrangeret, men nu kommer det alligevel ikke til at ske. Jeg sætter mig nye mål, det er vigtigt. Jeg er ved at stykke et foredrag sammen. Arne Nielsson hjælper mig med det.«

Hvorfor skal vi tro på, at du ikke vender tilbage, når næsten alle andre boksere ikke kan holde sig væk?

»Bliver jeg tilbudt 50 mio. kr. kan det godt være, at jeg kan træne tre måneder og tage en kamp. Men det kommer jo ikke til ske. Det sportslige er det vigtigste, og ja, penge giver frihed, men hvorfor ødelægge min krop for at vinde over ham der og ham der, hvis jeg ikke tænder på udfordringen?«

For at betale dine børns collegeuddannelse i USA!

»Det vil jeg skide på. Det er ikke det værd. Jeg vil huskes som én, der boksede de store kampe.«

Så det bliver i ”Vild med dans”, næste gang du er på tv …

»Hvis Michael Maze stiller op, er jeg parat. Ham kan jeg ikke tabe til.«

Mikkel Kessler griner veltilpas ved at have placeret endnu et dybt stød på sin ven og gør klar til at få taget billeder.

Han skifter fra en t-shirt af et genkendeligt mærke til en ensfarvet mørkegrå og mumler noget om, at han ikke gider lave reklame. Den sandsynligvis fhv. bokser anbringer sig i de positioner, fotografen beder om. Intet krukkeri der.

De andre har forladt centret, og Mikkel Kessler skal selv hjem til huset i Sengeløse, hvor efterveerne af noget så trivielt som en vandskade præger familiens hverdag. Han følger os ud og låser stållågen efter sig, og på parkeringspladsen får vi syn for, hvor langt der er fra Floyd Mayweathers vulgære livsanskuelse til Mikkel Kessler.

Der holder kun to biler. Fotografens slidte Audi A3 og en Peugeot 107, en slags siddebadekar på hjul.

Kessler finder nøglen frem og smiler:

»Jaja, vi har en bil mere, og jeg er snart færdig med min amerikaner. Den bliver fræk.«

Mikkel Kessler om:

Det mest tilfredsstillende øjeblik:

»Sejren over Carl Froch var jeg glad for, fordi mange troede, at jeg ikke kunne vinde. Og det var stort, at jeg kom op på et niveau, hvor jeg boksede om alle bælterne mod Joe Calzaghe foran 60.000 tilskuere i Cardiff. Desværre vandt jeg ikke. Jeg var skadet og forhindret i at træne ordentligt i tre uger, men på kampdagen var skaden ikke et problem. Calzaghe var snu.«

Den største skuffelse:

»Nederlaget til Andre Ward. Den måde jeg blev behandlet på. Jeg skulle aldrig have taget den kamp. Jeg kunne komme med 500 undskyldninger, men gider ikke rigtig. Jeg kan bare sige, at jeg boksede mod Perdomo og to dage senere, sad jeg i en flyver på vej til pressemøde i USA. Jeg nåede aldrig at slappe af mellem kampene, og det var endda lige før, at jeg havde meldt fra til Perdomo-kampen, fordi jeg havde ondt ribbenene. Jeg vidste, at Ward var stærk, men de lavede en masse lort med os derovre.«

Dygtigste modstander:

»Jeg synes, at Andre Ward var dygtig. Det vil jeg ikke tage fra ham. Han spolerede kampen og fik den til at foregå på sine præmisser. Calzaghe var nok lidt bedre. Selv om han også kunne lide at holde. Jeg synes også, at Anthony Mundine var dygtig. Det var en god sejr på udebane i Sydney.«

Bedste ven i boksning:

»Ricard Olsen, ingen tvivl. Han ringede sgu på min dør, hvis jeg ikke kom til træning, da jeg var ung. Jeg kunne tale med ham om alt. Han var en slags far for mig. Jeg ville gerne gøre ham glad, men han sagde aldrig noget. Der skulle noget ekstra til.«

Mads Larsen:

»Jeg taler med ham ind i mellem, vi har det fint. Han har to drenge i dag. Den kamp har aldrig betydet noget for mig. Jeg skrev under på den en gang, men jeg ved ikke, hvad der gik galt. Mogens Palle kunne vist ikke nå at lave stævnet.«

Mogens Palle:

»Han var en god ven, troede jeg, og jeg må give ham, at han var en god matchmaker. Jeg savner ham ikke. Det var godt, at jeg skiftede til Sauerland.«

Se et overblik over Kesslers professionelle kampe her

BRANCHENYT
Læs også