Gammel Weekend
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Ekspert: Man kan nu tale om jødisk terror, uden at det giver voldsom debat

"Afskyelig terror" og "jødisk terror," lyder det fra Israel om mordbrand. Hvor usædvanligt er det?

Unge israelske bosættere kom onsdag i karambolage med politiet, da de forsøgte at forhindre nedrivningen af et boligkompleks på Vestbredden. I visse tilfælde benytter bosætterne sig af metoder, som kaldes terrorisme.    Foto: Tsafrir Abayov/AP

Omkring kl. 4 tidligt fredag morgen ankom to maskerede mænd til to huse i den palæstinensiske by Douma, der ligger tæt på en israelsk bosættelse på Vestbredden.

Ifølge den israelske avis Haaretz skrev de ordene "hævn" og "længe leve Messias" på murene, før de smadrede ruderne og smed en brandbombe ind i hver bolig.

Det ene sted var ingen hjemme, men i det andet hus lå en familie på fire og sov. Far, mor og en fireårig søn nåede stærkt forbrændte ud af huset, men deres yngste søn på halvandet år brændte inde.

Det menes, at israelske bosættere står bag angrebet, og det israelske militær var hurtigt ude og kalde handlingen "jødisk terror".

Efterfølgende lød det fra den ene højtstående politiker efter den anden, at der var tale om terror.

"Jeg er chokeret over denne forfærdelige, afskyelige handling," lød det fra premierminister Benjamin Netanyahu ifølge Times of Israel.

"Dette er et terrorangreb i enhver henseende. Staten Israel slår hårdt ned på terror, uanset hvem gerningsmændene er."

Ifølge lektor Jakob Feldt fra Roskilde Universitet er det ikke længere så usædvanligt for israelere at tale om jødisk terror.

"Det er ikke noget man hører hver dag, men man skal se det i lyset af, hvilke internationale politiske signaler, som de israelske ledere gerne vil sende. Og man vil selvfølgelig gerne vise, at Israel er et demokratisk lov-og-orden-samfund, hvor israelske borgere ikke kan udføre sådanne handlinger uden at staten kommer efter dem. Jeg tror ikke nødvendigvis, at man kan sige, at bosætterterroren er tilspidset, men der er kommet en mere almen israelsk anerkendelse af, at man godt kan kalde det terrorisme, uden at det fører til en stor politisk diskussion," siger lektoren, som beskæftiger sig med Israel og Mellemøsten.

Han fortæller, at udviklingen er sket over en årrække.

"Over de seneste år er der selv fra højrenationale regeringer kommet en anerkendelse af, at bosætterne også udfører terror. Men det er sket gradvist, og man har i de senere år haft en rimelig intens diskussion i Israel om bosætternes voldelige aktioner på Vestbredden ikke lige så godt kunne kaldes for terrorisme."

"For nogle år siden var der en stor diskussion, hvor nogle forfattere sagde, at i virkeligheden var disse bosættere både at regne som terrorister, men også en form for jødiske nynazister. Det vakte stor debat, men efterhånden er det blevet sådan, at selv højrenationale regeringer vil sige at det er terror, og de mennesker, som udfører det, er også en slags fjender af israelsk lov og orden, så det er ikke helt usædvanligt. Men der vil stadig være elementer i Netanyahus regering og partier ude til højre, som disse bosættere er associeret med, så det er en ambivalent anerkendelse," lyder det.

Jakob Feldt hæfter sig samtidig ved forbrydelsens alvor.

"Nogle gange kan bosættere brænde marker af og hævde, at der ligger en jordstrid bag handlingen, og så vil man måske ikke kalde det terror. Men i dette tilfælde, hvor der bliver brændt et hus af og et barn dør, vil det se skidt ud at afvise, at det skulle være terror. Den alleryderste højrefløj vil nok i deres stille sind betragte disse bosættere som en form for frihedskæmpere, som prøver at befri det jødiske land, men den officielle israelske stat er altså begyndt at kalde det, hvad det er, nemlig terror."

Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO) har fordømt terrorhandlingen og understreger i en erklæring, at den israelske regering bærer det fulde ansvar for "det brutale drab", fordi man ifølge PLO gennem mange år har undladt at straffe bosætterne for deres ulovlige handlinger.

Times of Israel skriver, at man nu vil sende forstærkninger til Vestbredden af frygt for uro. Det skyldes ikke kun mordbranden, men også det faktum, at Hamas har erklæret fredag for "vredens dag" efter en periode, hvor flere palæstinensere er blevet dræbt af israelske styrker.

Det menes, at fire personer stod bag nattens terror, som sker blot få dage efter at Netanyahu har tilladt opførelsen af yderligere 300 bosætterhjem på Vestbredden.

Meddelelsen kom onsdag og blev straks fordømt af både EU og FN, der begge anser det som en kæp i hjulet for mulige fredsforhandlinger med palæstinenserne.

"Bosættelser er ulovlige efter international lov, en hindring for fred og kan ikke forenes" med Israels "udtalte intention om at forfølge en tostatsløsning," lød det i den forbindelse fra FN-generalsekretær Ban Ki-moons talsmand.

Læs også