Gammel Weekend
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Top 5 kunstoplevelser i Madrid

Madrid har de seneste år fået en kulturel overhaling med kapitalindsprøjtninger og tilførsel af nye midler til de store etablere kunstmuseer, som hører til verdens bedste. Også nye private gallerier er skudt op rundt om i den spanske hovedstad.

Prado er et af verdens smukkeste kunstmuseer med en af verdens rigeste samlinger.  Foto: iStock

MADRID TILTRÆKKER ikke blot dem, der har hovedet fyldt med idéer, men også dem, der har lommerne fulde af penge. Og parløbet mellem kunsten og kapitalen har blandt andet betydet, at byens tre internationale museer er blevet støvet af og iklædt nye, inspirerende former.

Prado-museet indviede i 2007 en tilbygning af arkitekten Rafael Moneo til 152 millioner euro og lod den nærliggende kirke, Iglesia de los Jerónimos, indgå som en del af den dristige kubeformede tilbygning. Det gik ikke stille af sig i den offentlige debat, selvom resultatet efter fem års byggerod og polemik på rådhuset blev taget godt imod af byens borgere. Men Prado er ikke ene om at have vokseværk. Thyssen-museet fik i 2004 en ekstra fløj, der har fordoblet dets kapacitet, og Reina Sofía fulgte efter i 2005 med en spektakulær glas- og aluminiumsdækket tilbygning til 92 mio. euro af den franske arkitekt Jean Nouvel.

Også længere nede i fødekæden blomstrer kunsten. Madrids mange små private gallerier har markeret sig i eksklusive bydele som Alonso Martínez og Salamanca, såvel som i det førhen socialt belastede Lavapiés. Og kreativiteten smitter, for i Madrid finder græsrødderne en levende platform, der kan bringe dem videre ud i en international karriere.

Kultur for enhver smag

De klassiske museer er ikke længere alene om buddet. I de senere år har en række stort anlagte og smukt tegnede kulturhuse meldt sig på banen med et repertoire, der overrasker både i stil og indhold. Det seneste skud på stammen hedder CaixaForum Madrid på Paseo del Prado (et stenkast fra Prado-museet) og er designet af verdensstjernearkitekterne Herzog & de Meuron, der bl.a. også står bag Tate Modern i London. Her er skiftende udstillinger om alt fra skyskrabernes historie til oldfund fra Mesopotamien 3500 år før Kristi fødsel.

Selv hvis man ikke orker mere kunst – og det sker – er det værd at drible forbi huset på den store boulevard og kigge på facaden med den vertikale have. Et andet og lige så seværdigt kulturhus er Matadero Madrid, byens fine gamle kødby, der har gennemgået en forvandling fra industriel slagtehal fra 1800-tallet til moderne udstillingsrum og koncertsal (med en tilbagelænet café og restaurant, La Cantina, i de gamle kedelhaller, som i sig selv er et besøg værd med en god 10-euros-frokostmenu). Her kan man også se dokumentarfilm i Cineteca-biografen eller den nyeste danseforestilling; tjek kalenderen for begge steder og bliv overrasket over, hvor meget knald der er på kedlen.

Prado-museet

En galning med opspilede øjne og viltert hår står splitternøgen, mens han lettere fraværende tager en bid af en menneskekrop. Velkommen på Prado-museet, Madrids største kunstmuseum og et af verdens fineste udstillingsrum for europæisk kunst fra 1200-tallet frem til 1800-tallet. Francisco de Goya malede mesterværket Saturn æder sine børn tilbage i 1820, men motivet er stadig lige foruroligende. Det er en del af en dybt fascinerende serie af i alt 14 Goya-malerier på Prado-museet, der går under navnet Las Pinturas Negras (”de sorte malerier”). De blev til i Goyas hus uden for Madrid, i La Quinta del Sordo (”den døves hus”), og er en række fantastiske og makabre dommedagsvisioner, som ikke lader nogen uberørt. Prado-museet er med rette verdensberømt for sin samling af spanske og europæiske guldaldermalerier.

Har man kun tid til at besøge et museum, mens man er i byen, bør det være dette. Ud over spanske malere som El Greco og Velázquez kan man opleve flamske kunstnere som Rubens, Bosch og Brueghel. Gå ikke glip af Velázquez’ mesterværker som Las Meninas og Las Lanzas (også kendt som La Rendición de Breda) eller Brueghels Dødens Triumf, verdens måske mest skræmmende maleri.

Museet fik i 2007 en ny tilbygning af Rafael Moneo, der står klos op ad det gamle Jerónimos-kloster. Mødet mellem den nye bygnings rene linjer og det gamle kloster er et lille kunstværk i sig selv.

Tilknyttet museet er den lyse, strømlinede Café Prado, der er et fint sted at lande, når man er blevet træt i fødderne. Her fås både lette frokostretter som tortilla de patata, spinat quiche og sandwiches, foruden espresso, vand m.m.

Paseo del Prado u. nr. www.museodelprado.es.

Kunstmuseet Reina Sofía

To glaselevatorer glider ned ad fronten på bygningen, der i 1700-tallet fungerede som rigshospital. I dag er senge og hvide kitler skiftet ud med moderne kunst. Museets samling byder på internationale navne som Mark Rothko og Francis Bacon, men er især stærk på moderne spansk kunst. Nogle af hovednavnene tæller Miró, Dalí, Tàpies og Chillida. Det helt store trækplaster for de fleste besøgende er imidlertid Picassos Guernica, der skildrer det tyske bombeangreb på den baskiske by af samme navn i 1937. Picasso nægtede at lade maleriet udstille i Spanien under Franco, og værket vendte først hjem i 1981 efter mange år på MoMA i New York.

Reina Sofía fik i 2005 en ny tilbygning af arkitekten Jean Nouvel. I den nye fløj er der et cafeteria, et bibliotek samt boghandlen La Central med over 65.000 titler om bl.a. kultur og samfundsforhold.

Calle Santa Isabel 52. www.museoreinasofia.es.

Kunstmuseet Thyssen-Bornemisza

Verdens måske vigtigste private kunstsamling spænder over religiøse værker fra 1300-tallet til 1900-tallets avantgarde – kort sagt fra Rubens til Kandinsky. Samlingen kom på spanske hænder, da den hollandske kunstsamler og baron Thyssen-Bornemisza i 1985 giftede sig med Carmen Cervera, en tidligere Miss Spanien. Den spanske stat købte i 1992 samlingen, der tæller 800 værker. Arkitekten Rafael Moneo restaurerede museet i 2004 og tilføjede en ny fløj med plads til 200 værker. Besøg også museets tagrestaurant El Mirador del Museo.

Paseo del Prado 8. www.museothyssen.org.

Real Academia de Bellas Artes de San Fernando

Museets navn er så langt og snørklet, at de færreste formår at huske det. Måske er det grunden til, at det endnu er forholdsvis overset. Måske er konkurrencen fra kunstmuseer som Prado bare for stor. Uanset hvad fortjener det et besøg: Bag murene på det istandsatte barokke palads – et stenkast fra Puerta del Sol – hænger nemlig værker af nogle af Spaniens største malere. Samlingen blev påbegyndt af kong Fernando 6. i 1752 og flyttede ind i på matriklen i 1772. Det gør den til Spaniens ældste eksisterende kunstsamling. Den er dog ikke støvet af den grund, ikke mindst takket været en totalrenovering, som har efterladt en række fine, lyse udstillingsrum, som indbyder til fordybelse.

Fællesnævneren for de mange værker – museet råder over i alt 1500 malerier – er, at malerne har gået på det spanske kunstakademi: Fra El Greco og Velázquez til Goya – som har leveret 13 værker til museet (heriblandt to sjældne selvportrætter, som i sig selv er værd at besøge museet for).

Kig også efter maleriet Auto de Fe la Inquisición, et af Goyas mest berømte værker, der forestiller en meget ubehagelig scene fra et af de mørkeste kapitler i Spaniens historie: De retsprocesser mod kættere og ”fjender af Kirken”, som uheldige borgere blev udsat for, mens Inkvisitionen havde sit virke i Spanien. Andre seværdige – og noget lysere – eksempler på stor kunst er italienske Giuseppe Arcimboldo’s La Primavera (foråret), et nærmest surrealistisk og legesygt portræt af en mand udført ene og alene med blomster. Maleriet var del af en serie på fire, der blev malet på bestilling af Ferdinand 1. af Østrig i 1563. ”Sommer” og ”Vinter” er udstillet i Wien, mens ”Efterår” er sporløst forsvundet.

Calle Alcalá 13. www.rabasf.insde.es.

Kulturhuset Caixaforum Madrid

Murstensfacaden er bevaret på det gamle elektricitetsværk, der i 1800-tallet satte strøm til Madrid. Men ellers er der sket revolutionerende nyt: Den ene facade har fået en vertikal grøn have (med 250 forskellige plantearter), der i sig selv er værd at tjekke ud – og bygningen ser ud, som om den svæver, efter at man fjernede granitbasen under den gamle fabrik. Det er tegnet og snedigt udført af tegnestuen Herzog og De Meuron, der også stod bag Tate Modern i London.

CaixaForum har 2000 m2 tilegnet kunst og kultur i ordets bredeste forstand. Her er interaktive udstillinger om alt fra skyskrabere til vulkaner og oldtidsfund, et auditorium med plads til over 300 tilskuere, et mediebibliotek, en stor lobby med en lille butik, café, boghandel samt en restaurant øverst oppe. Se website for arrangementer.

Paseo del Prado 36. www.obrasocial.lacaixa.es.

(Christian Martinez er forfatter til Turen går til Madrid)

Læs også