Weekend
0

Dansk familie i poeternes land

Livet i Chile er langt mere frit og spontant end i Danmark, mener Birgitta Vind Jensen. Hun og familien har valgt at slå sig ned i Concepcion ved Stillehavet.

Familien Vind Jensen: Far Agner, mor Birgitta og datter Anne Sofie på seks år. Alle fotos: Familien Vind Jensen.

Varme sandstrande og iskolde fjorde. Skyhøje bjerge, glødende vulkaner og mørke dybgrave. Verdens tørreste ørken i nord og kolde regnskove i syd.

Chile er med sine 4.300 kilometer fra top til tå et ekstremt land, der fik den nobelprisvindende nationaldigter Pablo Neruda til at udbryde: »Han der ikke kender Chiles skove, han kender ikke planeten.«

Om skovene giver en særlig global fornemmelse, skal være usagt. Men det er i hvert fald livsbekræftende at være omringet af frodige skovrige bjerge, lyder det fra 42-årige Birgitta Vind Jensen.

Sammen med sin mand, Agner, og datter, Anne Sofie på seks år, valgte hun for tre år siden at slå sig ned i Chiguyante, en forstad til Chiles næststørste by Concepcion, der er en gammel industriby ved Stillehavet.

»Der er ikke meget at se i selve byen, men området byder på mange naturoplevelser. Og langs med kysten, nord eller syd, ligger der et utal af små fiskelejer, hvor livet ikke har ændret sig meget de seneste 100 år. Her kan man besøge det lokale marked, spise fisk og skaldyr på en af de mange familierestauranter og nyde synet af Stillehavet,« fortæller Birgitta Vind Jensen.

Eventyret vandt over trygheden

Birgitta Vind Jensen er BA i international kommunikation og marketing fra CBS, Copenhagen Business School. I 2006 mødte hun sin mand i Chile, da de begge var udstationeret for henholdsvis det danske veje- og mærkningsfirma Scanvægt og det islandske fødevareforarbejdningsfirma Marel.

En fusion mellem de to firmaer førte dem sammen som kolleger og senere kærester. I 2009 flyttede parret til Puerto Varas i det sydlige Chile, hvor de blev gift og fik deres datter. Året efter flyttede familien til Ecuador mellem Peru og Colombia, inden turen i slutningen af året gik til Aarhus.

I 2012 blev Agner tilbudt en stilling som general manager for et dansk ingeniørfirma i Chile. Men det var først efter lange overvejelser, at familien valgte at vende tilbage, fortæller Birgitta Vind Jensen.

»Vi var omkring de 40 år. Og vores datter tre år. Så det at rejse ud igen skulle være nu eller aldrig. Rejselysten og udfordringen ved at bo i et andet land vandt over sikkerheden og trygheden i Danmark. Desuden savnede vi mange ting ved Chile. Især det sociale liv, der er uformelt og langt mere spontant end i Danmark. Tingene skal ikke planlægges flere uger i forvejen.«

I 2014 valgte parret at blive selvstændige og starte deres eget konsulentfirma, der hjælper kunderne med at optimere deres produktion. Parret har netop afsluttet et projekt for Salmones Blumar, som er blandt de fem største lakseproducenter i Chile.

»Vi arbejder sammen flere danske virksomheder deriblandt Foamico, et firma fra Aalborg, der har et rengøringssystem til industrivirksomheder, som sparer vand og tid. To ting der er meget fokus på i Chile på grund af stigende produktionsomkostninger,« fortæller Birgitta Vind Jensen.

Det var et stort spring at blive selvstændig, siger hun. Fra at have en fast løn, sikkerhed og et dansk firma i ryggen - til at sidde uden nogen form for sikkerhedsnet.

»Men det er gået over alt forventning, Chile er et land i vækst, specielt inden for fødevareindustrien, og der er stor efterspørgsel på danske produkter og knowhow.«

Bor i pænt middelklassekvarter

Den danske familie bor i forstaden Chiguyante, der er et højere middelklasse-kvarter med skoler, shopping og sportsklubber i nærheden.

Her står velstanden i kontrast til den modsatte, fattige ende af byen, hvor chilenerne bor i huse, der ifølge Birgitta Vind Jensen i bedste fald minder om dårligt vedligeholdte kolonihavehuse og i værste fald brændeskure.

Ifølge organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling, OECD, har Chile den skæveste formue- og indkomstfordeling blandt samtlige 34 medlemslande. En ubalance, som den socialistiske regering forsøger at rette op på.

Chile er dog stadig politisk dybt splittet. I 2006 døde den tidligere diktator Augusto Pinochet, hvis højreorienterede regime væltede den socialistiske regering med Salvador Allende i spidsen i 1973.

Den nuværende socialistiske præsident, Michelle Bachelet, har dog en historisk lav opbakning på 17 pct. blandt vælgerne. Og på årsdagen for kuppet i 1973, 11. september, fejrer mange chilenere dagen som befrielsen fra kommunismen.

»Blandt vores venner er der tilhængere og modstandere. Men de fleste ligger midt i mellem og mener, at ud af to onder var Pinochet at foretrække. Ellers ville Chile være endt som Cuba,« siger Birgitta Vind Jensen.

Ingen danskere i vennekredsen

Familien kender ikke til danskere i deres område. Bortset fra et par islændinge, nordmænd og amerikanere består omgangskredsen af chilenere. Mange af dem har familien lært at kende gennem datterens skole og i den lokale sportsklub.

»Chilenerne er søde, venlige og lidt generte sammenlignet med folk i andre sydamerikanske lande. De er lidt lige som danskere og skal lige se folk an, inden man inviterer nogen hjem. Men man får hurtigt venner, hvis man har noget at være fælles om, for eksempel sport, børn eller arbejde,« fortæller hun.

Birgitta Vind Jensen vender tilbage til spontaniteten som et charmerende træk ved den chilenske kultur. Her går man op i, at sammenkomster skal være hyggelige og ikke alt for højtidelige.

»Man kan løbe ind i en bekendt om fredagen på vej hjem fra arbejde. Og i løbet af fem minutter er det aftalt, at man lige laver en grillaften, en ’asado’, hvor alle medbringer lidt, og hvor man går ikke op i, om der er stole til alle, eller servicen er ens, det vigtige er at hygge, spise godt og få et glas vin,« fortæller hun.

Punktlighed er ikke noget, chilenerne dyrker i særlig stor stil. Fest eller middag er altid klokken 21, men det er der normalt ingen, der tager særlig alvorligt.

»Alle chilenere ved, at tidspunktet blot er vejledende. Det er nærmest uhøfligt at banke på klokken 21.00. Første gang, vi skulle til middag, dukkede vi op til tiden. Værtinden var i bad og værten var nede og hente noget i kiosken. Der gik 40 minutter, inden der dukkede andre op,« husker Birgitta Vind Jensen.

Skal man til chilensk børnefødselsdag, duer det heller ikke at reklamere for en dansk nul-sukker-politik. Børnene får slik og kager i stride strømme.

»Når man ankommer, er der dækket op med slik og kager til fri afbenyttelse. Senere kommer kagen, der er specielt købt til lejligheden. Og til sidst en leg, hvor man giver ungerne en pose og kaster slik ud til dem, hvilket betyder, at ens barn kommer hjem med et halvt kilo slik,« siger Birgitta Vind Jensen.

Skønt klima – men mange jordskælv og skovbrande

I Concepcion er der kun tre vintermåneder, hvor vejret minder om et dansk efterår med regn og rusk. De fire til fem måneders forår og efterår minder om en dansk sommer, mens der er fem måneder med sol som en af de gode dansk somre.

Til gengæld for det behagelige klima må man i Chile leve med en evig risiko for naturkatastrofer. Den største trussel kommer fra Chiles placering langs Nazca-kontinentalpladens brudlinje i Stillehavet.

Det blev chilenere brutalt mindet om 27. januar 2010, da et jordskælv ud for Concepcion ramte med en styrke på 8,8 momentmagnituder – den højeste måling siden jordskælvet og tsunamien i Det Indiske Ocean i 2004.

»Vi har mindre jordskælv to til tre gange om måneden. Og sidste sommer var der tre voldsomme skovbrande tæt ved vores hus. Vulkanudbrud og tsunamier er ligeledes en trussel i det område, hvor vi bor,« fortæller Birgitta Vind Jensen.

Rundt omkring i Concepcion, der faktisk er blevet flyttet fra sin oprindelige placering på grund af de mange jordskælv, kan man se tydelige spor af skælvet i 2010. Og alle den danske families bekendte kan fortælle hver deres dramatiske historie om dagen, hvor 800 mennesker mistede livet.

Større økonomisk råderum

Arbejdsugen i Chile er med sine 45 timer længere end den danske. Og ofte endnu længere, når man er selvstændig, fortæller Birgitta Vind Jensen. Derfor har familien også hushjælp hver ugedag til at gøre rent og vaske tøj, så familien har mere fritid.

Det økonomiske råderum er større end i Danmark. Omkostninger til husleje, biler, mad, serviceydelser m.m. er mellem 25 og 75 pct. billigere end i Danmark, fortæller hun. Til gengæld er tøjet i butiksvinduet eller mobiltelefonen i butikken ikke altid sidste skrig.

»De er som regel et år bagefter med biler, tøj og elektronik. Nogle gange føler man, at det er overskudslagrene fra EU eller USA, der bliver solgt. Økologiske produkter findes i meget begrænset omfang. Det er kun et lille udvalg af frugt og grønt,« fortæller Birgitta Vind Jensen, der savner salt lakrids, og ost der »smager af noget«.

Men ellers er fødevarekvaliteten og udvalget på hylderne i de pæne og rene supermarkeder ligeså godt som i Danmark, mener hun.

»For eksempel kan vi købe sild og rugbrød i vores lokale supermarked på grund af den tyske indflydelse i Chile. Og hvis vi skal købe frugt og grøntsager, tager vi tit på det lokale marked. Vi spiser ude cirka en gang om ugen, normalt på det lokale steak house eller på en fiskerestaurant.«

Skolevalg er afgørende

I Chile findes der tre typer skoler – offentlige skoler, skoler med offentligt tilskud og private skoler. En gang om året offentliggør de chilenske myndigheder en rangliste med skoler, som forældrene flittigt vælger ud fra.

Valget af skole kan faktisk få afgørende betydning for, hvilken uddannelsesinstitution, eleven senere bliver optaget på, forklarer Birgitta Vind Jensens, hvis datter Anne Sofie går i 1. klasse på en privat katolsk skole.

Klassen er på omkring 20 elever – alle i skoleuniform - og mødetiden er fra klokken 8 til 16 mandag til fredag. Derudover har børnene lektier for i 30 til 60 minutter om dagen. Og prøver to til tre gange om ugen.

Børnene tiltaler deres lærer med ’senora’ eller ’senor’. Og generelt er der mere respekt, orden og disciplin end i den danske folkeskole. Det bliver gjort klart over for forældrene, at de har ansvaret for at opdrage deres børn, mens skolen sørger for at lære børnene noget, fortæller Birgitta Vind Jensen.

»Der bliver gjort meget ud af, at børnene skal få gode værdier. Hver måned får de for eksempel en lille bog med hjem om emner som ærlighed, ansvarlighed og medfølelse, hvor det forventes, at man som forælder læser og snakker om den med sit barn.«

Holder fast i danske traditioner

Familien kunne næsten ikke have valgt at bosætte sig længere væk fra Danmark. I fugleflugt er faktisk 13.000 kilometer fra Aarhus til Concepcion.

Det betyder også, at familie og venner sjældent kommer på besøg. Og det er trods alt et meget større afsavn end salt lakrids og ost med smag, bedyrer Birgitta Vind Jensen.

Familien er i Danmark en gang om året, men rejser ellers mest i Sydamerika og Caribien. Et par gange om året får familien besøg fra Danmark. Og ind imellem kommer forretningsforbindelserne på besøg.

De danske traditioner er svære at opretholde i et land på den anden side af jordkloden, men det er ikke alt, Birgitta Vind Jensen og familien vil give køb på.

»Vi indretter os, men vi holder også fast i danske traditioner. For eksempel spiser vi aftensmad klokken 19.00, hvilket alle vores venner synes er underligt. Vi spiser en del dansk mad og serverer det også, når vi har gæster. Vi taler altid dansk sammen og sørger for, at vores datter ser dansk tv og læser danske bøger,« fortæller hun.

Industrihistorie og skiparadis i nærheden

Concepcion i sig selv er måske ikke den lang rejse værd. Men er man til storslåede naturoplevelser, findes der seks nationalparker i området, hvor man kan campere og trekke.

»Naturen er fantastisk i parkerne. Og hvis man besøger dem uden for industriferien, kan man få det hele for sig selv,« fortæller Birgitta Vind Jensen.

Omtrent 20 kilometer fra Concepcion ligger byen Lota, der tidligere havde en driftig kulmineindustri. I dag er Lota en af de fattigste byer i Chile og forsøger at tiltrække turister for at overleve.

De største trækplastre er et museum om kolonitiden og den gamle kulmine, Djævlens Gab, som angiveligt er den eneste naturligt ventilerede mine i verden og stikker 1.200 meter ned under Stillehavet.

Længere inde i landet findes skisportsområdet Chillan, der rummer Sydamerikas længste piste på 13 kilometer. Om sommeren er det et fantastisk sted at køre på mountainbike, fortæller Birgitta Vind Jensen.

Er man til historie, kan man besøge Villa Baviera, der tidligere var kendt som Colonia Dignidad. Området på 137 kvadratkilometer husede fra 1961 til 1997 en tysk koloni og sekt med omkring 300 beboere.

Siden er det kommet frem, at der var tidligere nazister blandt sektens medlemmer, der stod bag hjernevask, tortureksperimenter under Pinochet-styret og tillod børnemishandling og incest. Historien om sekten blev filmatiseret i 2015 under titlen ”Colonia” med Emma Watson i hovedrollen.

BRANCHENYT
Læs også