Weekend
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

0

Færøerne - et fiskersamfund under forandring

Stor satsning på infrastruktur og markedsføring skal lokke flere turister til øen i Nordatlanten – og gøre det mere attraktivt for færinger at blive boende. Antallet af turister såvel som indbyggertallet er allerede stigende, men underskud af kvinder i den fødedygtige alder udgør en langsigtet trussel.

Færøerne har succes med laksen, der nu tegner sig for knap 50 pct. af landets eksport. Foto: Søren Lauridsen

Går det godt for fisken, går det godt for Færøerne, lyder et gammelt mundheld, og her og nu går det rigtig godt. Spørgsmålet er, hvor længe.

Gennem årtier har fortællingen om Færøerne været historien om skiftende op- og nedture. Om et samfund, der, afhængigt af vekslende fiskeheld og -priser, har bevæget sig fra stilstand med stigende arbejdsløshed til høje vækstrater og mangel på arbejdskraft.

I årene efter den globale finanskrise, hvor flere fiskefabrikker måtte lukke, toppede arbejdsløsheden i 2011 med 7,3 pct. I 2015 stod kun 2,2 pct. af færingerne uden job. Underskuddet på finansloven, der i 2009 var steget til 688 mio. kr., vil ifølge det nye landsstyre blive vendt til et overskud i 2016.

FAKTA OM FÆRØERNE
  • Officielt navn: Føroyar.
  • Areal: 1399 km².
  • Klima: Milde vintre (3,5 °C) og kølige somre (10,5 °C).
  • Højeste temperatur 26,3 °C, målt ved lufthavnen juli 2003.
  • Indbyggertal: 49.079 (november 2015).
  • Hovedstad: Tórshavn 18.701 indbyggere (januar 2016).
  • Styreform: Selvstyrende del af det danske rige. Lagtinget har 33 medlemmer.
  • Hovederhverv: Fiskeri og lakseopdræt (ca. 95 % af eksporten).
  • Sprog: Færøsk.
  • Religion: Evangelisk-luthersk (ca. 82 %). Desuden en lille katolsk menighed samt en lang række frikirker.
  • Møntfod: Króna. Samme værdi som danske kroner. Færøske pengesedler, danske mønter.
  • Tidsforskel: 1 time efter Danmark.

På det seneste er traditionelt fiskeri efter torsk, kuller og sej blevet mindre. Samtidig er bestanden af makrel og sild i Nordatlanten dog steget markant, og de pelagiske fisk udgjorde i 2014 knap 20 pct. af eksporten. Desuden har opdrætserhvervet haft så stor succes, at det i dag er en grundpille i færøsk økonomi.

I 2006 var eksportværdien af laks og ørreder således en halv mia. kr. I 2014 var den steget til det seksdobbelte og tegner sig nu for knap 47 pct. af eksporten.

Demografiske udfordringer

Normalt er fiskesucces og sundere økonomi lig med stigende folketal, og efter et fald i indbyggertallet fra 2009 gik det igen fremad i 2013. I 2014 blev der næsten 500 flere færinger, og for første gang nogensinde kom indbyggertallet i august 2015 over 49.000.

Midt i euforien over den seneste udvikling, er det imidlertid svært at fortrænge de demografiske fakta, hvor ikke mindst et stort underskud af kvinder i den fødedygtige alder udgør en langsigtet trussel. Hvis ikke det ændrer sig, risikerer Færøerne ifølge statistiske fremskrivninger om få årtier at være nede på niveauet efter krisen i 1990’erne, hvor kun ca. 43.000 levede her. Og de tilbageværende vil groft sagt være de lavtuddannede, de midaldrende og pensionisterne.

Alvorlige strukturelle problemer kalder ikke på snuptagsløsninger, men på en bred palet af uddannelses-, erhvervs-, social- og kulturpolitiske tiltag. Og ikke mindst på en erkendelse af, at demografien bør have første prioritet. På tværs af partiskel og lokalpatriotiske mærkesager.

Forholdet til Danmark

Siden årtusindskiftet er Færøerne blevet regeret af syv forskellige koalitioner.

Efter at det i 2000 mislykkedes for den historiske løsrivelseskoalition at forhandle en suverænitetsaftale på plads med daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, har Færøerne fra 2004 været ledet af mere samhørighedsorienterede regeringer.

Men ved valget i september 2015, hvor socialdemokraterne efter syv års pause genvandt lagmandsposten, kom republikanerne igen i regering, og et mere selvstændigt Færøerne er nu atter på dagsordenen. Det er planen, at flere sagsområder, bl.a. udlændingeområdet og person-, familie- og arveretten skal overtages af Færøerne.

Også spørgsmålet om en ny færøsk forfatning, der pga. forholdet til dansk grundlov har været undervejs i over 15 år, skal ifølge regeringsgrundlaget til folkeafstemning senest i 2017.

I det daglige er færingerne ikke synderligt optaget af Danmark. Som i det øvrige Norden dominerer velfærdssamfundets kerneområder den færøske debat: Flere og billigere lejeboliger, vuggestuer og børnehaver, moderne skoler, og plejehjem til det stigende antal ældre. Fordelingspolitisk handler det især om skattelettelser til lav- og mellemindkomster samt om grundlæggende reformer af fiskeripolitikken, der i dag begunstiger de i forvejen rigeste redere.

Ustabil fisk

Under alle omstændigheder er fisk som altdominerende indtægtskilde en usikker levevej. Klimaændringer påvirker havet og dermed torsken og andre bundfisk. Makrellen og silden, der så gavmildt kom til færøsk farvand, kan hurtigt forsvinde igen. Også politisk kan der ske ændringer.

Efter EU-sanktioner mod Færøerne, da de i 2013 nægtede at indgå en bæredygtig aftale med de andre såkaldte kystlande og i stedet fastsatte en egenkvote for, hvor meget makrel de måtte tage, blev der i 2014 indgået en femårig aftale. Men silden er det endnu ikke lykkedes at komme til enighed om.

At daværende lagmand Kaj Leo Johannesen efter EU’s Ukraine-sanktioner mod Rusland personligt drog til Moskva i 2014 for at forhandle øget færøsk fiskeeksport til russerne, er heller ikke noget, alle færinger er stolte af. Rusland er nu Færøernes eksportmarked nr. 1. Også Kina har øget importen af især laks, mens stabile markeder som Danmark og Storbritannien køber stadigt færre færøske fiskeprodukter.

Olie, turisme og tunneler

Olien, som Færøerne siden 1990’erne har håbet på, lader stadigt vente på sig. Trods talrige prøveboringer er der ikke for alvor sket noget, og med de faldende oliepriser, skrues der ned for aktiviteten på færøsk sokkel. Som en positiv sidegevinst har Færøerne gennem årene opnået stor geologisk viden og offshore-ekspertise. Og 2000-13 fik Landskassen ca. 300 mio. kr. ekstra ind i skatter fra udenlandske selskaber og lønmodtagere.

Et andet fokuspunkt er turisme. I 2013 besluttede et enigt Lagting, at turismen i 2020 skal omsætte for 1 mia. kr., og turistrådets budget blev øget drastisk. Allerede i 2014 var 2015-målet nået, og med den totale solformørkelse i marts 2015 fik Færøerne og dets nye unspoiled-brand gratis eksponering for millioner i europæiske medier. Også en ny, længere landingsbane, ny lufthavnsterminal, nedsættelse af passagerafgifter, flere penge til markedsføring samt rabatter til flyselskaber har de senere år fået langt flere udenlandske turister til den nordatlantiske ø.

Med vedtagelsen af de to nye, store undersøiske tunneler, Eysturoyartunnilin og Sandoyartunnilin, der forventes klar i 2019 og 2021, tager Færøerne endnu et nyt, stort spring ind i fremtiden.

Lisbeth Nebelong er uddannet journalist og Master of Public Management. Har boet i Tórshavn af flere omgange. Hun er forfatter til Turen går til Færøerne og har skrevet romanerne Når engle spiller Mozart (2003), Færøblues (2008) og Møde i mol (2014). I 2016 udgives de tre titler i ét værk som Færø Blues Trilogien.

BRANCHENYT
Læs også