Weekend
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Årets feel good-oplevelse: God stemning og dejlige delere

Den faglige stolthed er mærkbart tilstede hos både betjening og i køkkenet på Huset Blom i Sønderborg, som for nylig modtog White Guides pris for Årets feel good-oplevelse.

PR-foto: Huset Blom

Huset Blom i Sønderborg modtog for nylig White Guides pris for Årets feel good-oplevelse med følgende begrundelse: ”For sin imødekommende og afslappede stil i kombination med et klassisk look og en moderne køkken- og serviceprofil. Det åbne køkken laver uprætentiøs cosyfood og delemad til meget fornuftige priser. Her er plads til alle. Hverdag, lækkerhed, familie, business and pleasure i skøn forening.”

Fakta

Årets feel good-oplevelse Prisen gives til en restaurant, hvor det er specielt rart og hyggeligt at indtage et måltid. Det handler også om mad og drikkevarer, men primært stemningen, miljøet og det, der ”ligger i luften”– noget ægte og sympatisk, som får os til at føle os ekstra godt tilpas, og giver os lyst til at komme igen og gøre restauranten til vores stamsted.

Prisen blev uddelt i samarbejde med Catering Engros.

De øvrige nominerede var: 20a(København), Barbie(København), Bæst(København) og Restaurant Essens (Frederikshavn)

Se alle årets prisvindere her.

Her kan du læse anmeldelsen, som lå til grund for nomineringen.

Befinder du dig i Sønderborg, bør du unde dig selv et besøg og et måltid i Huset Blom. Restauranten er for få år siden blevet til ved hjælp af en lokal aktionærgruppe, der har investeret i renoveringen og ombygningen af den smukke gamle gartnervilla, restauranten ligger i.

Hele huset er i spil og stilfuldt indrettet med lyse stuer, moderne kunst på væggene, hæklede servietter, Riedelglas og et åbent køkken, der laver cosyfood og delemad til endog meget fornuftige priser.

Delekonceptet er sympatisk, og alle retter på kortet anrettes på mindre fade til flere personer. For den vægelsindede tilbydes en 4-retters setmenu med tilhørende vine af god kvalitet. 

Vi smiler og deler en kold torskeballotine med sennep, bacon og små intense langtidsbagte tomater. Torsken er en anelse for kold, men til gengæld smager den flot af torsk og urter. Den er toppet med et hav af dild og sprøde bacontern og får fin syre og sprødt modspil fra tomaterne og en fed sennepsmayo.

En skål syltede og grillede svampe har både bid, syre og smag af urter i god eddike, og de møre spoleben er dækket af en kraftig og intens rødvinssauce og toppet med sprøde puffede flæskesvær. De giver det bløde kød salt og knas, og der bliver hurtigt spist op.

Der vises gerne rundt i vinkælderen inden middagen, og der anbefales gerne og godt fra det velassorterede vinkort.

Den faglige stolthed er mærkbart tilstede hos både betjening og i køkkenet, og fra ankomst til afsked føler vi os velkomne og hjemme. Med tidens fokus på deleøkonomi rammer Huset Blom plet, og du får både hygge, god stil og masser af smag for skillingen.

Se alle årets prisvindere her.

Huset Blom
Sundsmarkvej 40, 6400 Sønderborg
www.huset-blom.dk

Priser: Forretter 78-109 kr., Hovedretter 78-395 kr., Desserter 88-98 kr., Menuer 295 kr.

Denne artikel er leveret af White Guide. Seneste udgave af White Guide kan købes her.

BRANCHENYT
Læs også