Gammel Weekend
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

24 timer i Ljubljana

Slovenien har ry for at være lidt anderledes end naboerne på Balkanhalvøen. Mere organiserede. Mere foretagsomme og effektive. Mere germanske. Det var derfor heller ikke overraskende, at Slovenien var foregangsland for de ti nye lande, der kom med i EU under den store udvidelse mod øst i 2004. Man indførte også Euroen som det første af de nye medlemslande. Siden da er der sket meget både i Slovenien og i EU, men efter år med finanskrise og politisk ustabilitet er Slovenien ved at få fodfæste igen. Turistindustrien er i vækst og Ljubljana ved at blive genopdaget som city break alternativ.

Den trearmede bro er et af Ljubljanas fine bygningsværker. Foto: Tom Nørgaard

Der langes mange liter Laško-øl og slovensk vin over disken på de gamle caféer og værtshuse langs den flaskegrønne Ljubljanica-flod. Der er også fuld tryk på den moderne trækbane op til den gamle borghøj – her fra Ljubljanski grad, udsigtstårnet, kan man skyde sine egne panoramapostkort ned over en af Europas nye hovedstæder.

Ljubljana blev hovedstad i et selvstændigt Slovenien i 1991, men vejen til selvstændigheden banedes allerede i 1980, da den jugoslaviske landsfader, præsident Tito, døde på et hospital her i byen. Den politiske ustabilitet, der fulgte i kølvandet på Titos død, kulminerede i slutningen af årtiet, da løsrivelsesbevægelser og nationalistiske kræfter i de seks forskellige republikker fik folkelig opbakning og magt. I modsætning til nabolandene Kroatien og Bosnien-Hercegovina slap Slovenien uden nævneværdige skrammer, da man besluttede at løsrive sig fra det jugoslaviske forbund – og efter kun ti dages militær kamp kunne de slovenske politikere sætte sig roligt i stolen i parlamentet i Ljubljana. Inden for de seneste 200 år har byen også været hovedstad i Napoleons illyriske provinser, en del af det østrig-ungarske dobbeltmonarki og indlemmet i Kongeriget af Serbere, Kroater og Slovenere.

Ljubljanas historie går dog endnu længere tilbage. Resterne af den romerske bymur i Ljubljanas Mirje-distrikt vidner om, at byen grundlagdes for et par tusind år siden, og i de tysktalende lande gik byen i middelalderen under navnet Laibach – et navn som et af Sloveniens internationalt mest kendte rockbands i øvrigt har taget til sig. Ljubljana slap nådigt fra de to verdenskrige; til gengæld er byen indirekte formet af det store jordskælv, der ramte i 1895. Rystelserne jævnede en stor del af de italiensk-inspirerede barokbygninger med jorden, og gjorde det muligt for både lokale og østrigske arkitekter at bringe tidens nye stil til byen: art nouveau. Mikset af italiensk barok og centraleuropæisk art nouveau korresponderer i øvrigt fint med byens geografiske placering midt mellem Middelhavet og alperne. Eller mellem badeferie og alpint skiløb.

I Ljubljana er der et afslappet forhold til den nære kommunistiske fortid, og i og omkring centraladministrationen på Kongresni trg og Trg Republike har man bibeholdt skulpturer og monumenter rejst til ære for partisekretærer og chefer. “Vi havde det også godt i Jugoslavien”, er en udbredt holdning blandt dem, der kan huske det. Det er det ikke alle, der kan i Metelkova, et gammelt militærområde, der som Christiania i København er omdannet til fristed og alternativt byrum. Her hænger unge ud på caféer og spillesteder med skramlede stole og fantasifulde udsmykninger.

Ljubljana er en kompakt, lille hovedstad. Den folder sig ud neden for Borghøjen og langs Ljubljanica-floden med livlige caféer, markeder og smukke bygninger, der er med til at fortælle byens historie.

Kl. 8.00 Morgenmad i adelspalæet
Vil man bo helt centralt i Ljubljana er det firestjernede Antiq Palace Hotel & Spa midt i fodgængerzonen en glimrende mulighed. Hotellet er beliggende i et gammelt 1500-tals palæ bag arkitekten Jože Plecniks særprægede nationalbibliotek som kan kendes på de grove sand- og granitsten, der er spredt rundt om på den røde murstensbygning. Hvor man kan diskutere, hvorvidt der er tale om en helt vellykket make over af hotellet, holder hotellets morgenmad et indiskutabelt højt niveau med gode, fortrinsvis lokalt producerede råvarer. Der er desuden mulighed for at få en massage og slappe af i spaen.

Antiq Palace Hotel & Spa. Gosposka ulica 10. www.antiqpalace.com

Kl. 10.00 Et indblik i Sloveniens historie
Ljubljanas bymuseum ligger et stenkast fra hotellet og har til huse i den gamle adelsfamilie Auerspergs flot ombyggede palæ. Auerspergfamilien har selv fået plads på bymuseet som en del af Ljubljanas historie, men man kan i omvendt rækkefølge også se spændende billeder og filmklip fra flower power-tiden i det tidligere Jugoslavien, gamle kravlegårde, skakbrikker fabrikeret af kz-fanger i italienske fascistlejre og flotte garderober fra forrige århundreder. Til lyden af new age-musik kan man i kælderen studere arkæologiske udgravninger og potteskår fra Ljubljanas bronzealder.

Mestni Muzej. Gosposka 15. www.mestnimuzej.si

Kl. 12.00 Markedsliv og arkitektur
Ljubljana-markedet bugner af karst-prosciutto og lokal potica-dejkage med mandel- og valnøddefyld. Men også hjemmedyrket frugt og grønt, velgørende urter, friske krydderier og salte fisk til at stille den værste sult med. Hver morgen bringer gamle og mindre gamle damer varer ind fra landdistrikterne på deres skæve ben, og hver fredag fra marts til oktober fortsætter madløjerne til ud på aftenen, når der inviteres til Open Kitchen. Ved denne lejlighed stiller producenter, gastro-entreprenører samt nogle af Sloveniens fremmeste kokke op og sælger fra de opstillede boder.

Foruden alt det, man kan købe og putte i maven, er Ljubljanas marked også spændende pga. arkitekten Jože Plecniks design. Han har skabt den elegante arkade og markedsbygning, der afrunder markedet og løber som et smukt bånd langs Ljubljanica-floden. Jože Plecnik står også bag den meget bemærkelsesværdige Tromostovje- bro, en tredelt bro over Ljubljanica-floden som forbinder Prešernov trg med caféstrøget Cankarjevo nabrežje og gågaderne Stari trg og Mestni trg. Tromostovje består af en gammel bro fra 1842 og to nyere broarme fra 1931.

Glavna tržnica. www.visitljubljana.com/open-kitchen

Kl. 14.00 Frokost på borgen
Ljubljana skal ses fra oven – eller fra den gamle borghøj, som i århundreder har spillet en vigtig rolle i forsvaret af byen. I horisonten troner de snedækkede alpetoppe og nogle hundrede meter nede ligger hovedstaden med art nouveau-huse, barokkirker og hyggelige caféer langs floden. Bedre postkortmotiv fås ikke.

Borgens oprindelse går tilbage til 800-tallet, men dens nuværende udseende skal tilskrives et jordskælv i 1511, en renovering i 1600-tallet og en nyligt afsluttet overhaling. Ud over den gode udsigt har borgen et virtuelt museum, hvor man gennem 20-minutters 3D-film kan spurte gennem byens vigtigste perioder.

Borgen er også hjemsted for den glimrende restaurant Na Gradu, der serverer slovensk husmandskost i en opgraderet version. Der er desuden glimrende slovenske vine på både glas og flaske. Efter frokost kan man tage enten trækbane eller trapper ned mod bunden af byen.

Grajska planota 1, www.ljubljanskigrad.si, www.nagradu.si/en/

Kl. 16.00 Ljubljana By Boat
Caféerne langs bredden er fyldt til sidste barstol, på broerne foreviges ferieminderne og på vandet er både love boats og kajakker i bevægelse. Ljubljanica-floden er Ljubljanas livsnerve. Den er 41 km lang, og på sin vej mod den slovenske hovedstad forsvinder den flere gange under jorden. Hver gang, den dukker op igen, er det med et nyt navn – af samme grund kaldes den også for floden med de syv navne. Indtil jernbanen kom i midten af 1800-tallet, blev varer til og fra byen fragtet ad floden. I dag er det her, Ljubljana slapper af og viser sig fra sin smukkeste side. Arkitekturinteresserede kan på første række benytte sig af lejligheden til at studere Ljubljanas bygninger i frøperspektiv, og når båden glider ind under en af de mange broer, kan man lige akkurat nå at få et glimt af en akrobat eller en kontrabasspiller, der giver prøver på sin kunnen. En af de mest prominente broer er Zmajski Most (Dragebroen). De fire fotogene drager har på dramatisk vis slået vingerne ud, og at dømme på deres store, vidt åbne gab, er de parate til at angribe. De indtager hver deres plads på Dragebroen, som er fra 1901. Jernbetonkonstruktionen, der var en nyskabelse på den tid, blev skabt af ingeniøren Josef Melan, men de forfinende art nouveau-udsmykninger er kreeret af Jurij Zaninovic, elev af den verdensberømte wienerarkitekt Otto Wagner. Dragerne er i øvrigt ikke et tilfældigt motiv. Dragen er et symbol for Ljubljana, og indgår også i byens våbenskjold, der troner øverst på toppen af Borghøjen (ovenfor). Der er bådture med såvel som uden guide, og fornøjelsen varer en time.

Afgang fra Ribji trg tat pa Cankarjevo nabrežje.

Kl. 18.00 En drink på Grand Union
Prešernov trg er Ljubljanas mest centrale plads; smukt tilrettelagt omkring den røde franciskanerkirke, der er fra 1660 og opført i barokstil. På pladsen står også den store skulptur af den slovenske nationaldigter Prešeren, som pladsen er opkaldt efter. Det katolske Slovenien var ellers i oprør, da den letlevende poet blev placeret lige over for kirken – og så oven i købet med nøgne muser hængende over hovedet. Pladsen er et knudepunkt i fodgængerzonen. Det er her ældre damer vugger over pladsen med trolleys og indkøbsposer, hvor unge kommer løbende på rulleskøjter, og cyklister fra alle retninger passerer hinanden på vej mod nye verdenshjørner.

Fra pladsen går turen ned ad den smukke gade Miklošiceva. Læg mærke til den farvemættede udsmykning i den tidligere bankbygning i nummer 8, der nu huser offentlig administration. Kunststykket er begået af den slovenske arkitekt Ivan Vurnik og hans hustru Helena. Stik også hovedet indenfor i det let bedagede varehus Centromerkur på hjørnet af den livlige plads Prešernov trg og få en drink i Hotel Grand Union på den anden side af gaden. Ljubljana er stolt af sin art nouveauarkitektur, og nogle af de flotteste eksempler på bygninger fra perioden omkring år 1900 ligger i denne ende af Miklošiceva-gaden.

Hotel Grand Union. Miklošiceva 1. www.gh-union.si

Kl. 19.00 Gastronomi på første klasse
Miklošiceva-gaden er også hjemsted for Ljubljanas og en af hele Sloveniens mest ambitiøse restauranter. JB er navngivet efter køkkenchef Janez Bratovž, der præsenterer slovensk kogekunst i ny, innovativ indpakning. Her er både gedigne råvarer og overraskende indslag, alt sammen eksekveret i smukke omgivelser med dug på bordene i en flot jugendstilsbygning. Familieforetagendet består foruden af Janez også af hans hustru Ema, der er manager samt Nina, hans datter, som er sommelier. JB var for nogle år siden repræsenteret på Restaurant Magazines liste over de 100 bedste spisesteder i verden, og selvom den siden er røget af listen igen, gholder man fortsat et meget højt niveau. De fremragende vine er fortrinsvis fra Slovenien.

JB Restaurant. Miklošiceva cesta 19. www.jb-slo.com/en/

Kl. 23.00 Rund af med slovensk vin
Mestni trg og gadens naturlige forlængelse Stari trg huser på én gang nogle af hovedstadens fineste barokbygninger og flere af byens gode butikker og barer. Efter et stort jordskælv havde jævnet middelalderhusene med jorden, opførtes en lang række italiensk inspirerede perler, herunder rådhuset (Magistrat) med den rigt udsmykkede atriumgård og den italienske skulptør Francesco Robbas fontæne udenfor. Et stenkast herfra kan man få (mere) fremragende slovensk vin hos Vinoteka Movia. Stadig flere europæiske gourmetrestauranter er begyndt at servere slovensk vin, og Movia er én blandt flere producenter, det er værd at holde øje med. Al vin på Movias egen vinbar kan købes med hjem. Fra Mestni trg er det nemt at blive fristet af cafélivet langs Ljubljanica, der løber parallelt med gaden.

Vil man se mere barok bygningskunst, skal man slå et smut om Stolnica, byens katedral, der ligger et stenkast væk ved Vodnikov trg. Selvom det ikke har noget med barok at gøre, er det også værd at bemærke de næsten uhyggelige biskopportrætter i sidedørene mod Ciril Metodov trg. De er skabt af den nulevende billedhugger Mirsad Begic.

Mestni trg 4. www.movia.si

Læs også
Top job