Gammel Weekend
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Lad mig nu for helvede være i fred!

Lun og charmerende teaterudgave af svensk roman turnerer landet rundt i de kommende måneder.

Ole Sørensen skaber en stærk og gennemsolidarisk figur ud af hverdagsmennesket Ove. Foto: Søren Hasselgaard Skaaning

Turnéteater

MØLLEN

EN MAND DER HEDDER OVE

Dramatisering: Brian Wind-Hansen
Iscenesættelse: Rasmus Ask
Turnerer landet rundt til den 19. marts, bl.a. Svalegangen 7.-14. marts.

De multikulturelle – altså dem, der både læser bøger, ser film og går i teatret – siger, at Møllens teaterudgave er noget for sig selv. Jeg er ganske enig.

Den finurlige fortælling om hverdagsmennesket, kolerikeren og misantropen Ove, der mistede sin kone og nu bare trisser og vrisser i villakvarteret, er en varm og kærlig oplevelse, der viser alt det, som kun teatret kan. Skrabe rent, bryde illusionen, stilisere og få os til at digte med.

Et plankeværk og nogle få rekvisitter – mere skal der ikke til. Jo, og så musik. Blide baggrundstoner lægger stemning til små 25 scener fra Oves liv. Barndom og oplevelser med den beundrede fader, trangen til selvmord, der hele tiden forstyrres af påtrængende og teknisk hjælpeløse naboer, som kræver Oves hjælp – og ikke mindst den evige kamp mod bureaukraterne, mændene i de kolde hvide skjorter.

Tre skuespillere og en musiker klarer Oves omverden, mens Ove selv i Ole Sørensens joviale skikkelse er en pragtpræstation. En lavmælt skildring af en trist hverdagsmand, der har mistet både arbejde og hende, han elsker, og som holder sit lune hjerte godt beskyttet bag en mur af småbrummende regelrytteri.

Det er den, der langsomt, men sikkert brydes ned undervejs. Hvilket er den kønne pointe i historien – at det handler om, hvordan man bliver mødt af andre mennesker, der kan mærke det hele menneske bag facaden.

Nogle vil måske mangle noget fra romanen, andre vil savne stjernespillet fra filmen, men teatrets magi – det levende og skabende samvær med andre her og nu – fås kun her.

Læs også