Finans

Hvordan en slovakisk kioskleder blev forvandlet til superspekulant - og tilbage til en helt almindelig kunde

Stille dansk retsopgør kan sende Saxo Bank fra en relativt sikker hjemmebane til et veritabelt babelstårn af udenlandske retssager - og gøre bankens jagt på et trecifret millionbeløb markant sværere.

Saxo Banks hovedkvarter nord for København. Foto: PR

Efter en sejr i Sø- og Handelsretten led Saxo Bank fredag et klart nederlag ved Østre Landsret i en sag, der kan virke obskur, men som potentielt har vidtrækkende økonomiske konsekvenser for både banken og dens tidligere og nuværende kunder.

I begge retsopgør er tunge økonomiske udtryk og meget store tal blevet kastet frit rundt. Men grundlæggende drejer sagen sig om, hvorvidt en lille håndfuld af bankens tidligere kunder er professionelle spekulanter eller bare helt normale Saxo Bank-kunder, der satser på at vinde på valutamarkedernes udsving...

BRANCHENYT
Læs også