Finans
0

Længe ventet udspil klar: Dyrt nyt for danske banker

Den såkaldte Basel-komite er efter en lang proces klar med nye krav til verdens banker. Kravene ventes også at slå markant igennem i Danmark.

Bank of International Settlements - centralbankernes centralbank, om man vil, hvor Basel-komiteen mødes. Foto: AP Photo/ KEYSTONE/Georgios Kefalas

En årelang strid blandt en komite af centralbankchefer er overstået - de såkaldte Basel III-krav til verdens banker er klar.

Det meddeler Basel-komiteen via centralbankernes egen centralbank, Bank of International Settlements, der måske ikke så overraskende ligger i netop Basel.

»Anbefalingerne i Basel IV er unødigt strenge set med danske samfundsøjne, og vi vil fortsat arbejde for en bedre løsning i tæt samarbejde med Folketing og myndigheder i øvrigt,« lyder det i en pressemeddelelse fra finanssektorens talerør, FinansDanmark.

Kravene anses dog bredt internationalt som markant blødere end de tiltag, Basel-komiteen tidligere har haft i spil, og mangler altså endnu at blive vedtaget.

Hvorfor nye Basel-krav?
  • Baselkomiteen ønsker at indføre nye kapitalkrav i erkendelse af, at komiteen gik for langt, da man for mere end 10 år siden tillod bankerne at benytte såkaldte avancerede risikomodeller.
  • Med de modeller kunne banker polstre sig med forskellige - og lavere - beløb afhængigt af, hvor risikable udlånene havde været historisk
  • Det frigjorde mia. af kr. i den danske finanssektor, fordi bankerne kunne påvise, at deres udlån ifølge risikomodellerne var meget sikre.
  • Det viste sig dog, at alle udlån ikke var så sikre, som bankernes modeller regnede med. Finanskrisen hærgen og de efterfølgende tab blev derfor værre, fordi bankerne ikke havde så stor en kapitalbuffer som tidligere.
  • Danske realkreditlån har vist sig at være sikre og have lave tab. Derfor går de nye kapitalkrav hårdest ud over dem.

»Dagens godkendelse af Basel-reformerne er en stor milepæl på vejen til at gøre kapitalrammerne mere robuste og forøge tilliden til banksystemerne,« lyder det i en pressemeddelelse fra ECB-topchef Mario Draghi.

»Reformerne vil hjælpe til at reducere den overdrevne variabilitet, når det kommer til risikovægtede aktiver (bankernes opgørelse af hvor sikre udlån er, red.) og vil forstærke sammenligneligheden og gennemsigtigheden af bankernes risikobaserede kapitalratioer,« lyder det i samme meddelelse fra komiteens formand, den svenske Riksbanks-chef Stefan Ingves.

Kravene fra Basel ventes bredt at øge bankernes behov for kapital, men præcis hvor meget vil ikke stå klart, før aftalen når fra internationalt til national stadie.

Ifølge Mario Draghi ved et pressemøde i Basel torsdag eftermiddag vil de såkaldte "gulve", der sætter grænser for hvor meget bankerne kan få ud af at sætte risikoen på deres udlån lavt, blive faset ind over fem år.

I Danmark kan finansektoren glæde sig over, at det såkaldte 'outputgulv' lander på 72,5 pct. i stedet for de frygtede 80. Men 72,5 rummer stadig en pæn regning, lyder det i en pressemeddelelse fra Finans Danmarks adm. direktør, Ulrik Nødgaard:

»Et gulv på 72,5 pct. er fortsat en meget stor mundfuld for danske kreditinstitutter. Det er naturligvis bedre end det frygtede gulv på 80, men det vil stadig medføre en betydelig milliardregning, som kan ramme kunderne og gå udover væksten herhjemme,« lyder det fra Ulrik Nødgaard.

Brancheorganisationen har tidligere anslået at et gulv på i det ventede rum på mellem 70 og 75 pct. ville koste ekstra kapitalkrav på mellem 64 og 92 mia. kr. i den danske finansektor.

BRANCHENYT
Læs også