Finans
0

Ekspert: Bankerne skal holde op med at pive

Det kan godt være, at nye krav gør det dyrere at drive bank. Men kravene er både fornuftigt konstrueret og letter faktisk livet for småbanker, lyder det fra bankekspert Lars Krull.

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet ser ingen grund til bankerne klager deres nød over nye krav fra den såkaldte Basel-komitee. Foto: Lars Horn

Bankerne er ikke særlig glade for de nye regler fra den såkaldte Basel-komitee. Men det burde de faktisk være - for reglerne er både solidt skruet sammen og gør det lettere at drive små og mellemstore banker.

Basel-komiteen

Den såkaldte Basel-komité er sat i verden for at undgå finanskriser ved regulering af finanssektoren.

Den internationale komité arbejder blandt andet på nye retningslinjer for, hvor meget banker og realkreditinstitutter skal have på kistebunden til dårlige tider.

  • Centralbankerne i G10-landene nedsatte komitéen i 1974. Det skete blandt andet på baggrund af to store bankkrak i USA, der havde konsekvenser på tværs af landegrænser.
  • Siden er medlemskredsen udvidet til 28. Danmark sidder ikke med i komitéen, men repræsenteres via EU.
  • Med i Basel-komitéen er Argentina, Australia, Belgien, Brasilien, Canada, EU, Frankrig, Holland, Hong Kong, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Kina, Korea, Luxembourg, Mexico, Rusland, Saudi-Arabien, Schweiz, Singapore, Spanien, Storbritannien, Sverige, Sydafrika, Tyrkiet, Tyskland og USA.
  • Formandskabet går på skift - i øjeblikket er det Stefan Ingves, chef for den svenske Riksbank, der er formand.
  • Sekretariatet ligger i Basel hos Den Internationale Betalingsbank (Bank for International Settlements (BIS), som også bliver kaldt "centralbankernes centralbank".
  • Basel-komitéens beslutninger har ingen juridisk magt, men udgør standarder for tilsyn og retningslinjer, som de enkelte lande forventes at gennemføre.
  • Komitéens anbefalinger har konsekvenser for den danske finanssektor, når EU laver Basel-komitéens anbefalinger om til lov.
  • Det kan for eksempel betyde ekstra udgifter til danske boligejere, når realkreditinstitutter sender regningen for øgede krav til selskabernes polstring videre til kunderne.
  • Den danske regering har arbejdet for, at den fremtidige internationale regulering tager højde for den danske realkreditmodel.

Kilder: Finanstilsynet, BIS, Realkreditrådet.

/ritzau/

Sådan lyder den umiddelbare bedømmelse fra bankekspert Lars Krull, Aalborg Universitet, efter Basel-komiteens længe ventede udspil landede torsdag kl. 17.

»Det er en lettelse for de mange især mindre pengeinstitutter, mens det er en begrænset byrde for de få større pengeinstitutter,« siger Lars Krull, der er seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Han roser Basel-komitéen for at differentiere kravene til, hvor meget kapital der skal bindes afhængig af, hvilke ejendomme bankerne yder lån til.

»Det var især boligudlejningsejendomme, som gav problemer op til finanskrisen, og her foreslår Basel-komitéen, at der skal bindes mere kapital end i dag. Det er faktisk meget godt skruet sammen,« siger Lars Krull.

På et pressemøde efter præsentationen af kravene - der herhjemme i stor stil er blevet brugt som forklaring på gebyr- og bidragssatsstigninger fra finansektorens side - gik mange af spørgsmålene da også på, om ikke kravene var blevet udvandet alt for voldsomt i forhold til det udspil, Basel-komiteen kom med for ca. 18 måneder siden.

Kravene ventes indfaset frem mod 2027, men er ikke endelig forhandlet på plads. Umiddelbart efter kravene kom ud kaldte finanssektoren i skikkelse af FinansDanmark dem for »unødigt hårde,« selv om kravene altså blevet slækket relativt markant.

BRANCHENYT
Læs også