Serier

Konkursramt dansker vil skaffe formue til ny kryptovaluta

Lars H. Steffensen, der har en stribe konkurser bag sig, vil med på kryptomanien.

Bitcoin - har de nye kryptovalutaer en fremtid?
Foto: AP Photo/Kin Cheung, File

Erhvervsmanden Lars H. Steffensen, der er gået konkurs for nylig, vil rejse 547 mio. kr. i kryptovalutaen jinbicoin. Toneangivende investorer og myndigheder frygter risikoen for svindel, men ikke desto mindre er de såkaldte ICO’er (Initial Coin Offering) glohede i øjeblikket.

Det skriver Børsen.

Erhvervsmanden spiller i mails til investorerne på den massive opmærksomhed om bitcoin, når han skal sælge idéen om at investere i kryptovalutaen.

- Det er klart, at med bitcoins astronomiske stigning siden 2010, så forstår vi interessen. Tallene er potentielt svimlende, skriver Lars H. Steffensen i et brev til investorerne i december sidste år ifølge Børsen.

I flere år drev erhvervsmanden den London-baserede hedgefond Ebullio, før den sidste år kollapsede og gav danskeren en masse vrede investorer på nakken. Aktiviteterne blev i stedet flyttet over i Ecommodities.

Man har i flere måneder arbejdet på en børsnotering på Nasdaq First North i København, men det har trukket ud og er blevet udskudt, og derfor har selskabet nu vendt blikket mod en ICO, skriver avisen.

ICO er hvor en virksomhed, gruppe eller enkeltperson kan rejse kapital ved at udstede en ny kryptovaluta, kaldet en token.

Læs også