Finans

Topdanmark i aktionærfest: Sender 1,7 mia. kr. tilbage til ejerne

Forsikringskæmpen kom ud af 2018 med et plus på 1,73 mia. kr. efter skat. Efter mange år med aktietilbagekøb vil selskabet, der sagde farvel til topchef Christian Sagild i december og endnu ikke har fundet ny adm. direktør, nu sende udbytte ud i stedet - og næsten hele overskuddet ryger tilbage.

Foto: Presse Pr-foto: Topdanmark

Hvor mange penge sender i hjem?

Sådan lød det et af de to store spørgsmål, inden forsikringsselskabet Topdanmarks årsregnskab landede over middag torsdag - og svaret blev markant højere end ventet.

For efter i næsten tyve år at have købt aktier tilbage, i stedet for at betale udbytte, betaler Topdanmark for 2017 stort set hele sit overskud direkte tilbage til aktionærerne - 1,71 mia. kr. ud af et plus på 1,73 mia. kr. efter skat.

Udbyttet svarer til 19 kr. per aktie - analytikerne, der følger Topdanmark, havde i gennemsnit budt på omkring 15 kr.

Det andet store spørgsmål - hvem der skal afløse den mangeårige topchef Christian Sagild, der forlod Topdanmark sent sidste år, var der til gengæld ikke noget svar på i regnskabet.

Selve resultatet var dog også en mindre overraskelse - Topdanmark, der længe har haft for vane at opjustere sine forventninger løbende igennem året, satte nemlig så sent som ved tredje kvartal barren op - men kun til 1,6 mia. kr. Men der kommet flere penge hjem end ventet fra gamle skader i årets sidste tre måneder, lyder det i en pressemeddelelse fra koncerndirektør Lars Thykier:

»Forbedringen skyldes især afløbsgevinster (penge, der tidligere er sat af til at betale for skader, red.) i fjerde kvartal 2017 samt et lavere niveau af storskader og vejrligsrelaterede skader end forudsat,« lyder det fra Lars Thykier.

Det centrale forsikringnøgletal, combined ratio, der fortæller hvor stor en del af selskabets indtægter fra forsikringsforretningen der blev brugt på dels driften, dels erstatninger, landede på meget lave 82 for 2017. I 2016 lød det tilsvarende tal på 85,1.

»Ser man på komponenterne i regnskabet har vi en markant forbedring af det forsikringstekniske resultat, mens investeringsafkastet falder med 104 mio. kr. sammenlignet med 2016. Investeringsafkastet for 2017 ligger dog stadig væsentligt over det, vi forventede ved årets begyndelse,« lyder det fra Lars Thykier.

Nøgletal for Topdanmark i mio. kr.20172016
Combined ratio8285,1
Resultat efter skat1.7331.536
Resultat af livsforsikring249189
Resultat af skadesforsikring1.9091.712
Investeringsafkast396487
Præmieindtægter, skadesforsikring8.9858.858
Præmieindtægter, livsforsikring8.2507.430
FINANS giver dig overblik
Erhvervslivet og verden er i forandring i disse dage, hvilket har betydet store omvæltninger og en stor strøm af nyheder. Vi udvælger hver dag de væsentligste erhvervsnyheder og samler dem i vores nyhedsbreve.
Tilmeld dig her
BRANCHENYT
Læs også