Finans
0

Små firmaer får rekordmange lån af de store banker i USA

De amerikanske storbankers såkaldte approval rate over for mindre foretagender har ifølge en ny opgørelse aldrig været højere end nu.

De amerikanske storbanker anført af HSBC og Citigroup er ikke bange for at yde lån til små firmaer i øjeblikket. Foto: Matthew Lloyd/AP

USA's små firmaer har skabt 2 af 3 job i staterne de seneste år. De har med andre ord drevet væksten, og det belønnes de nu for i en hidtil uset grad.

Ifølge tal fra onlinemarkedspladsen Biz2Credit baseret på 1.000 låneansøgninger i 2017 har de små foretagender på den anden side af Atlanten fået grønt lys i ikke mindre end 25 pct. af tilfældene, når de er troppet op med hænderne fremme i de store banker.

Derudover har de fået ja fra institutionelle investorer som eksempelvis pensionsfonde i hele 64 pct. af tilfældene.

Begge approval rates er rekordhøje, fremgår det af en artikel i The Washington Post.

BRANCHENYT
Læs også