Finans
0

Amerikanske markeder åbner med små fald efter nyt inflationspres

Efter nye tal onsdag viste lidt højere inflation end ventet, er de amerikanske markeder onsdag åbnet med fald på omkring en halv pct.

Høje løntal sendte tidligere på måneden Dow Jones-indekset mod sit nominelt største fald nogensinde. Onsdag lagde inflationstal inden markedsåbningen igen pres på aktierne. Foto: AP Photo/Richard Drew

Et ellers lidt støvet og overset inflationstal for USA sendte midt på eftermiddagen de amerikanske aktier ud i en rød åbning på den transatlantiske handelsdag.

Inden inflationstallene landede over forventningerne kl. 14.30 dansk tid, en time inden åbningen af de amerikanske markeder, lå aktierne ellers på de såkaldte futuresmarkeder til at sige let.

Men fordi stigende inflation nu for alvor igen er blevet et tema på det amerikanske marked var dagens tal altså nok til, at alle de største amerikanske indeks alle åbnede med fald.

Både Dow Jones, S&P500 og Nasdaq-indeksene åbnede med fald på lige under en halv pct.

I modsætning til mange af de meget svingende markedsdage, februar har budt på, har faldet også i det første kvarters handel efter åbningen været relativt stabilt.

Ligesom inflationstallene kun overskød deres mål en anelse var faldene dog også altså relativt begrænsede i forhold til de store udsving, der i de seneste uger har præget verdensmarkederne.

Herhjemme faldt aktierne også umiddelbart på de amerikanske inflationstal og C20-indekset røg fra en pæn stigning ned til kortvarigt at være let i minus. Siden har de danske aktier dog rettet sig fint op igen, og kl. 15.45 er det kun A.P. Møller- Mærsk, TDC og Pandora, der ligger at falde ud af markedets største aktier.

Samme trend har gjort sig gældende på tværs af de største europæiske markeder, der alle ligger til små stigninger med det meste af handelsdagen overstået.

BRANCHENYT
Læs også