Finans

Slut med krøllet papkort: NemID rykker fra papkort til mobilen som en app

Finans Danmark har medvirket til udvikling af en ny app, der sender det gammeldags papkort med NemId-koder på pension. Fremover kræver NemId-koder blot et svirp med pegefingeren.

Snart er det slut med at have NemID-koder på et papkort. I slutningen af maj sender regeringen og Finans Danmark en app-løsning på gaden, så man frem slipper for at taste sekscifrede koder for at få adgang til netbanken. Foto: Magnus Holm. Foto: Magnus Holm

Det er slut med et flosset papkort med NemID-koder. Når du fremover skal tjekke din netbank, e-boks eller pensionsoversigt, kan du i stedet bruge din mobiltelefon som elektroniske NemId-nøgle.

NemID som app
  • En ny NemID-nøgleapp kan fremover erstatte de velkendte papkort med sekscifrede koder overalt.
  • NemID-app'en er klar til download fra slutningen af maj, lyder meldingen.
  • App fungerer både på Android og iOS på såvel mobiltelefoner som tablets.
  • App-løsningen gør, at man ikke længere skal taste NemID-koden. Fremover er det nok at swipe en godkendelse.
  • Dermed kommer NemID på f.eks. mobilen til at fungere som f.eks. betalinger med Mobilepay.
  • Den nye app er et tilbud til brugerne. De gamle papkort vil stadig være i brug.
  • Ifølge Finans Danmark har NemID-app'en samme sikkerhedsniveau som det fysiske NemID-nøglekort.

Med en ny løsning lægger regeringen nemlig op til, at NemID rykker over på mobilen som en app.

»Danskerne er blandt de mest digitale i verden, og både unge og ældre er med. Med den nye app til NemID giver vi nu danskerne et nemt og sikkert supplement til det eksisterende NemId-nøglekort. Vi rykker det fra pengepungen til mobiltelefonen,« siger innovationsminister Sophie Løhde (V).

Den nye app erstatter ikke det gammeldags nøglekort i pap. Mobilløsningen er derimod tænkt som et tilbud til de danskere, der i årevis har brokket sig højlydt over, at en digital sikkerhedsløsning er bundet op på noget så lavpraktisk som et stykke pap.

Med den nye app til NemID giver vi nu danskerne et nemt og sikkert supplement til det eksisterende NemId-nøglekort.

Sophie Løhde (V), innovationsminister

Udviklingen af den nye NemID-app er sket i samarbejde mellem bankerne og det offentlige. Derfor er bankernes interesseorganisation Finans Danmark også svært tilfreds med den digitale kodebank.

»NemID nøgleapp er et unikt samarbejde mellem bankerne og det offentlige, og vi er stolte af, at de danske banker bidrager så stærkt til digitaliseringen og til at give danskerne et nyt værktøj, der vil lette deres hverdag,« siger Ulrik Nødgaard, adm. direktør i Finans Danmark.

Bagom NemID
  • NemID så dagens lys den 1. juli 2010.
  • I dag bruger omkring 5 mio. danskere NemID.
  • Hver måned bruges 65 mio. NemID-koder til at tjekke netbank, e-boks, på borger.dk eller Skat.dk.
  • I dag fungerer NemID via et fysisk nøglekort, som brugeren modtager med posten.
  • Fra slutningen af maj kan man også vælge NemID som en app, der downloades via mobiler eller tablets.

Har man først installeret NemID-app’en på mobilen, vil brugen blot kræve, at man swiper en godkendelse, ligesom man kender det fra Mobilepay, hvor et hurtigt svirp med pegefingeren ordner betalingen.

Fremover bliver det med app-løsningen ikke nødvendigt, at man indtaster en sekscifret NemID-kode. Alt det klarer mobilen og app’en.

Finans Danmark og Sophie Løhde oplyser, at det digitale nøglekort i en app-version ventes at være klar til download i slutningen af maj.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også