Finans

Nyt kraftigt hop i levealderen kan give lavere pensioner

Pensionsselskaberne skal hensætte milliarder af kroner til kunder med garanterede pensioner, fordi danskerne bliver ældre og ældre. Konsekvensen af den stigende levetid kan blive lavere pensioner til alle.

Nye beregninger af pensionsopspareres forventede levetid viser, at danskerne skal vente at få et længere pensionistliv. Foto: Tobias Nicolai

Gratist, Registreret: TOOL Oplåst artikel - prøv Finans

Hundredetusindvis af danskere risikerer lavere kontorenter på deres garanterede pension. Finanstilsynet har nemlig bedt pensionsselskaberne om at øge hensættelserne inden året udgang med et stort milliardbeløb for at sikre, at kunderne får de pensionskroner, de har krav på. Mens opsparerne i markedsrente med livslange pensioner vil få opsparingen strakt ud over flere udbetalingsår.

Nye regneregler
  • Pensionsselskaberne skal foretage deres hensættellser til kunder med garanteret minimumspension ud fra de beregnede restlevetider. Finanstilsynet har hidtil beregnet den forventede restlevetid for danskerne ud fra en fremskrivning af den gennemsnitlige udvikling over de seneste 30 år.
  • Men hvert år siden 2011 er den forventede restlevetid steget mere end beregnet. Nu skifter Finanstilsynet til at fremskrive den gennemsnitlige udvikling over de seneste 20 år. Det giver højere forventet gennemsnitlig levealder for alle aldersgrupper.

Årsagen er, at vi lever længere, end tilsynet hidtil har bedt pensionssektoren regne med. Derfor ændrer man nu opgørelsesmetode, og det tvinger pensionsselskaber med garanterede pensioner til at grave dybt i sparegrisen med penge til fremtidig forrentning af kundernes opsparing. Det udhuler opsparingen og kan gøre det sværere at give kunderne mere end den garanterede rente, især hvis de gode aktieår afløses af dårlige perioder som 1. kvartal i år.

»Opsparere kan komme til at se langt efter mere end minimumsforrentning af deres garanterede pensioner, fordi der er lavvande i kassen,« siger Søren Andersen, aktuar og rådgiver i den uafhængige rådgivningsvirksomhed FPension.

AP Pension har eksempelvis hensat ca. 430 mio. kr. ekstra for at at sikre pensionerne. Det har slanket selskabets ”sparegris” med kollektivt bonuspotentiale, som dog fortsat er på 10,7 pct. af formuen. PFA Pension har hensat godt 2 mia. kr., hvilket har reduceret det kollektive bonuspotentiale med 1-3 pct.point afhængig af kundernes rentegaranti. Det kollektive bonuspotentiale varierer meget i størrelse fra selskab til selskab.

Direktør i AP Pension Jesper Bjerre siger, at de nye forventninger til pensionsopspareres levetid også har stor betydning for kunder, der sparer op i markedsrente, og derfor kun har de penge til rådighed, der nu engang står på pensionskontoen, når de går på pension.

Pensionsformer
  • Garanteret gennemsnitspension: Afkastet udjævnes over årene, idet kunderne hvert år får tilskrevet en depotrente, og evt. højere afkast "spares op" som kollektivt bonuspotentiale. Pensionsselskaberne skal sørge for, at der hele tiden er penge til at honorere den garanti, der er givet for, at pensionsydelserne har en vis minimumsforrentning. For at kunne overholde de krav investerer selskaberne meget forsigtigt.
  • Markedsrente: Kunden får hvert år tilskrevet hele afkastet eller tager hele tabet. Der tilbydes investering med høj, mellem og lav risiko. Pensionsselskaberne vil typisk automatisk mindske risikoen frem mod pensionsalderen. Der kan investeres frit, men der er ingen løfter om en minimumspension.

»Når levealderen stiger, spreder selskaberne pensionisternes penge ud over længere tid, så den årlige udbetaling bliver mindre, end man oprindelig regnede med. Dermed kan pensionen blive sat ned,« siger Jesper Bjerre.

PFA Pension vurderer, at den nye måde at opgøre danskernes forventede levealder på isoleret set fra næste år reducerer udbetalingerne på livslange pensioner en smule for kunder i markedsrente.

BRANCHENYT
Læs også