Serier

Danske Banks bestyrelse blev orienteret om hvidvasksagen i 2014

En advarsel fra en whistleblower nåede op i Danske Banks bestyrelse i 2014. Bestyrelsesformand Ole Andersen vil ikke forholde sig til det på nuværende tidspunkt.

Hvidvask i Danske Bank
Formand Ole Andersen vil ikke på nuværende tidspunkt forholde sig til bestyrelsens viden i Danske Banks hvidvasksag i Estland. Foto: Stine Bidstrup.

Danske Banks bestyrelse har i årevis været orienteret om, at der var alvorlige problemer i filialen i Estland, som er endt som omdrejningspunktet for en skandale med hvidvask for 53 mia. kr.

Det er en kendt sag, at en whistleblower allerede i december 2013 slog alarm, og at han året efter kom med yderligere oplysninger. Hans advarsler beskrev lyssky kunder med tråde til den russiske præsident Putins familie.

Whistleblower
  • Det har tidligere været fremme, at en whistleblower slog alarm den 27. december 2013.
  • Han var chef i filialen i Estland og advarede om lyssky kunder med tråde til den russiske præsident Putins familie og til den russiske efterretningstjeneste, FSB.
  • Whistleblowerhenvendelsen blev ifølge Berlingske sendt til daværende direktionsmedlem og øverste chef for kredit- og risikostyring Robert Endersby, den daværende chef for hvidvaskkontrol Niels Thor Mikkelsen, den daværende chef for intern revision Jens Peter Thomassen og den daværende øverste chef i Baltikum Ivar Pae.

Men det har ikke tidligere været fremme, at henvendelsen nåede helt til tops i banken allerede dengang. Det fremgår af Danske Banks egen rapport om virksomhedens ansvar for 2013, at advarsler fra whistleblowere blev videregivet til bestyrelsens revisionsudvalg.

Henvendelsen fra whistlebloweren kom ikke via bankens officielle whistleblowersystem, men i et interview med Finans fortalte bestyrelsesformand Ole Andersen i sidste uge, at advarslen formelt blev håndteret som en whistleblowerhenvendelse.

Tre af hinanden uafhængige kilder oplyser til Finans, at det i praksis betød, at den blev sendt op i bestyrelsen. Det skete, efter at det var blevet vurderet, at der var kød på henvendelsen, erfarer Finans. Da advarslen kom på den sidste fredag i 2013, havde kalenderen skiftet til 2014, inden bestyrelsen blev orienteret.

I dag vil bestyrelsesformand Ole Andersen ikke forholde sig til, præcis hvornår bestyrelsen modtog advarslen, ligesom han heller ikke vil svare på, hvorfor bestyrelsen ikke allerede dengang sørgede for, at der blev taget ordentligt hånd om problemerne. Men i en e-mail skriver han:

»Hele spørgsmålet om, hvem der modtog hvilke informationer, og hvordan der blev reageret, er noget, som afdækkes i de igangværende undersøgelser. Undersøgelserne sikrer, at vi kommer hele vejen rundt, herunder også bestyrelsens og direktionens rolle. Indtil konklusionerne fra undersøgelserne foreligger, vil det derfor være ren spekulation at sige noget om ansvar på individuelt eller institutionelt niveau.«

Revisionsudvalget
  • Der er flere udvalg i bestyrelsen, bl.a. et revisionsudvalg, som ifølge banken modtager advarsler fra whistleblowere.
  • Jørn P. Jensen var både i 2013 og 2014 – og er fortsat – formand for revisionsudvalget.
  • Carol Seargant – der har en fortid i den engelske nationalbank – har også været medlem af udvalget siden dengang.
  • Derudover var Trond Ø. Westlie, som ikke længere sidder i bestyrelsen, medlem af udvalget i 2013 og 2014.

Ledelsesekspert og professor på CBS Flemming Poulfelt kritiserer bestyrelsens passivitet i sagen.

»Hvis en bestyrelses revisionskomité skal have en funktion, skal den tage sådan en henvendelse meget seriøst. Man kan godt være overrasket over, at der ikke blev taget mere markante initiativer på det tidspunkt. Når man får sådan en viden, kan man enten gå til stålet med det samme eller håbe på, at man kan fase problemerne ud. Det er den løsning, de har valgt, og den er meget risikabel,« siger han.

Danske Bank forventer, at dens egne undersøgelser er færdige til september.

Læs også
Top job