Serier

Skat kunne have bremset udbyttesvindel for 8 mia. kr.

Navne på flere svindelanklagede pensionsordninger i USA var kendt allerede i 2014.

Skattesvindel for milliarder
Navnene på fem amerikanske pensionsplaner mistænkt for at være centale hjul i kæmpe tysk svindel med udbytteskat blev offentliggjort i efteråret 2014 i artikler i Tyskland og Schweiz. Selvsamme pensionsplaner er i dag sagsøgt af den danske stat for svindel med refusion af udbytteskat. (Grafik: Anders Vester Thykier)

Skat kunne med få opslag i egne registre have skåret 8 mia. kr. af tabet for danmarkshistoriens største skatteskandale.

For i to stort opsatte artikler i tysk og schweizisk presse var fire amerikanske pensionsselskaber nævnt som centrale deltagere i en tysk skatteskandale omhandlende milliardsvindel med refusion af skat på aktieudbytte. Da navnene på de amerikanske selskaber blev offentliggjort i efteråret 2014, havde de hentet 40 mio. kr. i refusion af skat på aktieudbytter i Danmark.

Pensionsordninger
  • I USA kan private personer og arbejdsgivere oprette skattebegunstigede pensionsordninger kaldet 401 k-planer
  • Pensionsplanerne er fritaget for at betale blandt andet udbytteskat på aktier
  • De begunstigede for udbetalingerne kan være en enkelt person
  • Kontrollen med selskaberne er minimal, da opsparede midler er skattefri de frem til de udbetales
  • Amerikanske pensionsplaner har gjort krav på refusion af milliarder i udbytteskat såvel i Danmark som Tyskland

Pensionsselskaberne er i nu sagsøgt af den danske stat for at være del af en svindelplan, der har kostet statskassen 12,7 mia. kr.

Havde Skat stoppet fidusen inden 2015, kunne tabet have været begrænset til under 5 mia. kr.

»Skattestyrelsen kommenterer generelt ikke på konkrete virksomheder. Spørgsmålet relaterer sig i øvrigt til det forløb, som er en del af Skattekommissionens undersøgelse, og Skattestyrelsen har derfor ikke yderligere kommentarer,« lyder det i en kommentar fra Skat.

Skatteordfører Jesper Petersen (S) vil ikke vente på Skattekommissionen, men vil nu bede skatteministeren om at forholde sig til oplysningerne.

»Man må jo tage sig til hovedet. Hvis man havde været mere årvågen, ville man kunne have sparet skatteyderne for millliarder,« siger Jesper Petersen.

Skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF) kritiserer Skat for ikke at have forhørt sig hos de tyske myndigheder.

»Jeg forventer ikke, at myndighederne følger detaljeret med i den tyske presse. Men man kunne godt have taget kontakt til de tyske myndigheder, hvor man jo vidste, at der var en udbytteskandale, for at se om der var gengangere. For det var der jo så,« konstaterer Dennis Flydtkjær.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) gør i et skriftligt svar opmærksom på, at hele udbyttesagen er under lup.

»Vi har nedsat en kommission om det gamle Skat, der skal forsøge at give os nogle af de svar på, hvordan det her kunne finde sted. Den slags tager tid, men jeg ser frem til, at vi forhåbentlig kan få nogle af de svar, vi alle søger.«

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også