Finans
BREAKING

Pensionskæmper stavnsbinder kunder: Låser skjulte værdier for 98 mia. kr.

Fem kommercielle pensionsselskaber afviser at udbetale den fulde værdi af kundernes opsparing, hvis de ønsker at træde ud af en pensionsordning med såkaldt ydelsesgaranti.

Pensionsselskaberne Danica, Nordea Liv, AP Pension, Topdanmark og Alm. Brand afviser tilsammen at udbetale skjulte værdier for 98 mia. kr., som gemmer sig bag kundernes pensionsordninger med ydelsesgaranti. Illistration: Anders Vester Thykier

Hundredtusindvis af danskere er stavnsbundet til deres pensionsselskab. Det skyldes, at fem kommercielle pensionsselskaber nægter at udbetale kundernes skjulte værdier for i alt 98 mia. kr.

Det er den samlede formue, som selskaberne ifølge Finans’ kortlægning har sat til side til kunderne for at kunne leve op til deres forpligtelser på pensionsordninger med ydelsesgaranti. Men kunderne må ikke få deres del af pengene med, hvis de vil skifte pensionsordning eller selskab.

»Det er helt urimeligt. Selskaberne har låst kunderne fast, mens de scorer rigtig meget profit på dem hver eneste dag,« siger Jørgen Svendsen, indehaver af rådgivningsvirksomheden AFPR.

Nogle kunder risikerer at miste flere hundrede tusinde kroner, hvis de skifter. Derfor er kunderne ifølge flere eksperter reelt stavnsbundet.

Den skjulte værdi bag garantien
  • Pensionsordninger med ydelsesgaranti indebærer, at kunderne - når de bliver pensioneret - er garanteret en bestemt ydelse baseret på en bestemt forrentning af de løbende pensionsindbetalinger.
  • Ud over kundens indbetalinger har selskaberne derfor hensat milliarder af kroner for at kunne leve op til garantien.
  • Desuden har pensionskunder med garantier en fælles pengekasse, et såkaldt kollektivt bonuspotentiale, som selskabet kan bruge til at forhøje kundernes depoter.
  • Selskabets ekstra hensættelser og andelen af det kollektive bonuspotentiale udgør tilsammen den skjulte værdi bag garantien.

Det er Danica, Nordea Liv & Pension, AP Pension, Topdanmark og Alm. Brand, der afviser at udbetale værdien af garantierne. Selskabernes kunder med ydelsesgaranti har tilsammen sparet 255 mia. kr. op. Derudover har selskaberne afsat 98 mia. kr. for at kunne leve op til garantierne og udbetale bonus, men de penge kan kunderne kun få del i, hvis de bliver i deres gamle ordning.

(Grafikken viser værdierne i de garanterede pensionsordninger i selskaberne Danica, Nordea Liv, AP Pension, Topdanmark og Alm. Brand, der alle afviser at udbetale de skjulte værdier bag kundernes depoter.)

Alle er enige om, at det langtfra er alle, der vil have fordel af at komme ud af garantierne, men ifølge pensionsmægler Mogens Rosengaard fra den uafhængige forsikringsmægler RTM kommer stadig flere i klemme i garantierne.

»Problemet opstår især for de kunder, som ønsker at gå på pension på et senere tidspunkt, end man aftalte med pensionsselskabet for 20-30 år siden. Det er efterhånden de fleste,« siger han.

Udvanding af garantien
  • Når pensionskunder med høje ydelsesgarantier ønsker at udskyde pensionstidspunktet, begynder de at udvande værdien af ydelsesgarantien. Det skyldes, at de ikke kan forlænge deres aftale med en ydelsesgaranti på f.eks. 2, 3 eller 5 pct. rentegrundlag. Udsættelsen sker på betydelig dårligere vilkår.

  • Vi illustrerer problemet med en 60-årig kvinde, som i 1990 aftalte med sit pensionsselskab at gå på pension som 62-årig og med en 10-årig udbetalingsperiode. Nu har hun besluttet at udskyde pensionstidspunktet, til hun er 68 år, og hun ønsker også at få pensionsordningen udbetalt over 20 år.

  • I den oprindelige aftale fik kunden en ydelsesgaranti på 5 pct. gældende fra den dag hun fylder 62 år. Når hun udskuder pensionstidspunktet, forhøjes udbetalingen, men nu må hun nøjes med en ydelsesgaranti baseret på 0-0,5 pct.

  • Kunden må i de efterfølgende år forventes at få tilskrevet en kontorente fra selskabet, som er højere end de 0-0,5 pct., men reelt bliver denne kontorente blot brugt til at opfylde garantien i den oprindelige ordning, hvor ydelsesgarantien var høj. Derved udvandes værdien af kundens opsparing, da bonusrenten indgår i ydelsesgarantien.

På tværs af de fem selskaber lyder forklaringen, at de låser merværdierne, fordi det vil være en dårlig idé for kunderne at skifte til de populære markedsrenteprodukter, hvor kunden selv bærer risikoen for tab.

»For en række kunder vil det kunne betyde øget usikkerhed om deres fremtidige pensionsudbetalinger, samtidig med at det er en stor og kompleks øvelse,« siger Danicas adm. direktør, Per Klitgård.

PFA er lodret uenig og tilbyder som det eneste kommercielle selskab at udbetale de skjulte værdier.

»Det synes vi er mest fair,« siger finansdirektør i PFA Anders Damgaard.

Læs også
Top job