Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Finans erfarer: Formodet hvidvask for over 745 mia. kr. i Danske Bank

Bankens længe ventede hvidvaskrapport frikender bestyrelsen, bestyrelsesformand Ole Andersen og adm. direktør Thomas F. Borgen.

Hvidvask i Danske Bank
Bestyrelsesformand Ole Andersen (tv) og afgående topchef Thomas F. Borgen gør klar til pressemøde om hvidvasksagen. Foto: Stine Bidstrup

Danske Bank er endnu ikke nået til bunds i undersøgelsen af potentiel hvidvask i Estland. Sådan lyder det i en meddelelse fra banken.

Det samlede betalingsflow, som er under lup i bankens undersøgelse, er 200 mia. euro fra 15.000 kunder. Ifølge Finans’ oplysninger er der formodet hvidvask for mindst 100 mia. euro - altså 745 mia. kr.

»Vi er ikke i stand til at fastlægge det præcise omfang af mistænkelige transaktioner. Vi har pt. gennemgået 6.200 kunder, begyndende med de kunder, som er omfattet af flest risikofaktorer. Næsten alle disse kunder er blevet indberettet til myndighederne,« lyder det i en meddelelse fra banken.

Undersøgelsen konkluderer dog, at hverken bestyrelsen, bestyrelsesformand Ole Andersen eller den adm. direktør Thomas F. Borgen har misligholdt deres juridiske forpligtelser i forhold til banken. Derimod har ”et antal tidligere og nuværende medarbejdere i såvel Estland-filialen som i Danske Bank-koncernen i øvrigt svigtet deres forpligtelser.”

Banken vil ikke identificere de pågældende over for offentligheden, men konstaterer, at der er uddelt bl.a. advarsler og afskedigelser, mens nogle har mistet deres bonus og er indberettet til myndighederne. Hovedparten af disse medarbejdere er ifølge Danske Bank ikke længere ansat i koncernen.

Selvom bankens hvidvaskundersøgelser altså ikke er færdige, vurderer Danske Bank, at man nu har viden nok til at dele sine konklusioner med offentligheden.

»Det står klart, at problemerne relateret til filialen i Estland var betydeligt større, end vi oprindeligt forventede, da undersøgelserne blev igangsat. Konklusionerne fra undersøgelserne viser nogle helt uacceptable og kedelige forhold omkring vores filial i Estland, og også at en række kontroller i koncernen ikke fungerede godt nok i forhold til Estland,« siger bestyrelsesformand Ole Andersen i en fondsbørsmeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

BRANCHENYT
Læs også