Serier
0

Ledelseseksperter om Mærsks afgørende skaktræk: Det er den rigtige måde at gøre det på

Med kravet om et formandsskifte hos Danske Bank hurtigst muligt har hovedaktionæren A.P. Møller Holding indledt en uundgåelig oprydning, hvor flere bestyrelsesmedlemmer gerne må ryge med i faldet, mener to professorer.

Hvidvask i Danske Bank
A.P. Møller Holdings adm. direktør, Robert Uggla, har føjet et afgørende kapitel til fortællingen om Mærsk-familiens forvaltning af sin magt, lyder det. Foto: Lars Krabbe

Det er helt uhørt. Det er nærmest uden fortilfælde. Det er magtfuldkomment. Og derfor er det helt på sin plads.

Sådan lyder det fra landets førende ledelseseksperter om Mærsk-familiens overrumplende træk, der tirsdag satte Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, skakmat efter halvandet års afsløringer i hvidvasksagen. Dermed trådte A.P. Møller Holding ikke blot frem på scenen som en mere engageret ejer af banken, men også som en mere karakterfuld spiller i det danske samfund, forlyder det.

»Det bør være sådan, at man først vælger en ny formand og eventuelt en ny bestyrelse. Når den er på plads, vælger man den nye ledelse. Det er den rigtige måde at gøre det på, og det er så det, de gør nu,« siger Steen Hildebrandt, professor emiritus på Aarhus Universitet samt adjungteret professor på CBS og Aalborg Universitet.

Han kan sagtens forestille sig, at andre end Ole Andersen må forlade det runde bord, når Karsten Dybvad og Jan Thorsgaard Nielsen efter alt at dømme snart vælges som formand og næstformand.

»Man rydder op. Det betyder, at jo flere, der forlader Danske Banks bestyrelse, desto bedre,« konstaterer Steen Hildebrandt om den 12 mand store forsamling, hvor kendte navne som Jens Due Olsen, Jørn P. Jensen og Lars-Erik Brenøe optræder.

Også Flemming Poulfelt fra CBS betragter A.P. Møller Holdings bombastiske manøvre som uundgåelig i lyset af situationens alvor. Kravet om et formandsskifte falder som bekendt 50 dage efter offentliggørelsen af Danske Banks egen undersøgelse, hvor de mistænkelige transaktioner i den estiske filial blev opgjort til svimlende 1.500 mia. kr., hvilket medførte et farvel til topchefen Thomas Borgen.

»Vi kan ikke have sådan en stor bank, hvor der er for mange usikkerhedsfaktorer. Så det er naturligt, at storaktionærerne nu tager første skridt til at få en ny topledelse på plads,« siger Flemming Poulfelt.

De to professorer mener begge, at Karsten Dybvad er en oplagt afløser for Ole Andersen til trods for, at direktøren for erhvervsorganisationen DI ikke har beskæftiget sig nævneværdigt med banksektoren.

»Karsten Dybvad har en lang erfaring i dansk offentlig administration som departementschef og som leder af DI. Han har en høj integritet, og det er der behov for blandt alle de nye mennesker i Danske Bank. Så jeg kan ikke se nogen meget mere oplagt end ham. Det er et fremragende valg,« siger Steen Hildebrandt, alt imens Flemming Poulfelt kalder kandidaten for »en knasende dygtig person«.

Karsten Dybvad er imidlertid kun den ene hovedperson, for Robert Uggla vil efter alt at dømme fylde mindst lige så meget, når tirsdagens store historie får lov at sætte sig. Mærsk Mc-Kinney Møllers barnebarn kunne nemlig have valgt at nøjes med et par skriftlige kommentarer, men satte i stedet flere timer af til at begrunde A.P. Møller Holdings beslutning over for danske og udenlandske journalister.

Af samme grund mener lektor Martin Jes Iversen med speciale i dansk erhvervshistorie såmænd, at der er blevet føjet et afgørende kapitel til fortællingen om Mærsk-familien. Seks år efter skibsrederens død.

»For det første er det bemærkelsesværdigt, at holdingselskabet – og i særdeleshed familien bag - træder i karakter i den danske offentlighed som en samfundsansvarlig investor, der ikke er bange for at anvende sin magt. Det vækker mindelser om Wallenberg i Sverige,« siger Martin Jes Iversen med tanke på den familie, der indirekte anslås at eje en tredjedel af bruttonationalproduktet i vores broderland.

»Det andet bemærkelsesværdige aspekt er,« fortsætter Martin Jes Iversen, »at magtskiftet i Danske Banks bestyrelse ikke er blevet håndteret i det tætte samspil mellem bankens bestyrelse og hovedaktionæren. Tidligere har A.P. Møller klaret magtskifter i bankens bestyrelse internt. Jeg anser det som mest sandsynligt, at holdingselskabet har haft et behov for én gang for alle at tage umiskendelig afstand fra bankens hidtidige regime.«

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også