Finans
0

Italiensk storbank nedskriver og nedjusterer massivt

Onsdag steg Unicredits aktie på børsen i Milano med 1,3 pct. Foto: AP/Luca Bruno

Den italienske storbank Unicredit har en stribe negative meldinger i sit regnskab for tredje kvartal.

For det første nedskriver banken omkring 850 mio. euro på sin ejerandel i en tyrkisk bank.

Dernæst foretages hensættelser på 741 mio. euro, hvilket blandt andet øremærkes eventuelle betalinger for at have forbrudt sig mod amerikanske sanktioner mod Iran.

Og som ekstra salt i såret sænkes indtægtsforventningerne til både 2018 og 2019 - såvel som målene for kernekapitalen.

Banken venter nu en kernekapital, CET1, ved udgangen af 2018 på 11,5-12 pct. mod tidligere 12,3-12,6 pct.

Forventningerne om et nettoresultat på 4,7 mia. euro i 2019 blev dog fastholdt.

Onsdag steg Unicredits aktie på børsen i Milano med 1,3 pct. til 11,81 euro.

BRANCHENYT
Læs også