Finans
0

Nordea-formand afviser salgstanker omkring asset management

Nordea Banks asset management-forretning er ikke til salg. Det fastslår bankens bestyrelsesformand, Björn Wahlroos.

Foto: Peter Endig/AP

Ifølge Wahlroos vurderede banken for to til to et halvt år siden muligheden for at indgå i et joint venture med forretningsområdet, som har 350 mia. dollar under forvaltning.

Det skriver Bloomberg News.

Dengang konkluderede man dog, at det "ikke var en god løsning", og i dag overvejer man ikke de strategiske muligheder eller muligheden for et joint venture.

Ifølge formanden er asset management et "stort lyspunkt" og "meget succesfuld".

Ifølge Bloomberg News skal Björn Wahlroos' bemærkninger ses i lyset af, at der i markedet spekuleres i, at asset management-sektoren er moden til en konsolidering.

BRANCHENYT
Læs også