Finans
0

Danske Bank-aktien skød i vejret efter ny melding fra Finanstilsynet

Foto: Martin Lehmann

Finanstilsynets anerkendelse af Danske Banks - forsinkede - reaktioner på hvidvasksagen bliver taget godt op af aktiemarkedet onsdag eftermiddag.

Straffen mod Danske Bank for den store hvidvasksag kan ende med at blive mildere, end hvad nogle frygter, siger Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, i et interview med Bloomberg News.

Det fik Danske Banks aktie til at stige 5,56 pct. til 140,50 kr. onsdag eftermiddag. Der er nu lukket for dagens handel.

Danske Bank har afsat 2,7 mia. dollars i reserve til at kunne afbøde de stød, eventuelle bøder i kølvandet på hvidvaskskandalen i bankens estiske afdeling kan give.

Andre analytikere har gættet på større bødestørrelser, og banken er faldet med omkring seks gange så meget i børsværdi i løbet af 2016.

Men der er et par formildende omstændigheder i Danske Bank, der kan gøre bøden mindre, siger Jesper Berg til Bloomberg News. Det er blandt andet bankens samarbejde med myndighederne samt de massive ændringer i ledelseslaget.

- Det er noget, folk tager med i overvejelserne, siger Jesper Berg om udmålingen af bøder til Danske Bank.

BRANCHENYT
Læs også