Finans
0

Danske Bank mister førsteplads til Nordea

Danske Banks omdømme er især ramt hårdt blandt de mellemstore virksomheder.

Vi må erkende, at vores brand lider lidt i øjeblikket, siger Bo Wetterstein, der er chef for Dansk Banks storkundeafdeling i Danmark Foto: Ints Kalnins

Danske Bank mister førstepladsen som de bedste til at servicere de store kunder efter hvidvaskningskandalen til ærkerivalen Nordea.

Det skriver Berlingske Business.

Det er resultatet af undersøgelse foretaget af det svenske konsulenthus Prospera, hvis årlige analyse undersøger de store virksomheders og institutionelle kunders fortrukne bank. Analysen er baseret på svar fra 100 virksomheder med en omsætning på mindst 3,7 mia. kr.

Danske Bank har ellers været i front de seneste år, men må nu se sig slået af Nordea.

- Vi må erkende, at vores brand lider lidt i øjeblikket. Det hænger sammen med hvidvasksagen. Det er klart, at sagen i Estland har kostet nogle ressourcer efter offentliggørelsen af rapporten i september, og måske har nogle kunder opfattet det, som om det er gået ud over indsatsen andre steder, siger Bo Wetterstein, der er chef for Dansk Banks storkundeafdeling i Danmark, til Børsen.

Det er især blandt segmentet for de mellemstore virksomheder, at Danske Banks omdømme er hårdt ramt. Bo Wetterstein forklarer, at banken ikke gør forskel på bankens kunder i den daglige håndtering, men vil nu indgå i en direkte dialog med kunderne.

BRANCHENYT
Læs også