Finans
0

Banker anklages for at spekulere i dyre kortgebyrer

Udbredelsen af Visa Debet eller MasterCard Debet er vokset eksplosivt de seneste fem år. Årsagen er bankers målrettede jagt på lukrative gebyrindtægter, mener kritikere.

Flere og flere danskere går rundt med et internationalt debetkort i lommen. På fem år er antallet af f.eks. Visa Debet vokset med knap 50 pct. Foto: Martin Meissner.

Banker vrider helt bevidst gebyrer ud af kunderne ved i stigende omfang at udstyre danskerne med internationale betalingskort, der er dyre at bruge.

Det mener både detailhandlen, erhvervsdrivende og Forbrugerrådet Tænk.

»Bankerne tjener mest på Visa og MasterCard og mindst på dankortet. Derfor vil de gerne have kunderne til at bruge de internationale betalingskort, da de giver den største provision,« siger Troels Holmberg, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

På fem år er antallet af udstedte debetkort, der er Visa og MasterCards pendant til dankortet, vokset med knap 50 pct., og flere end 2,5 mio. danskere går i dag rundt med et debetkort i lommen.

»Det er åbenlyst, at det alene handler om, at pengeinstitutterne kan se, at de kan tjene flere penge på at udstyre kunderne med f.eks. et Visa Debet frem for et dankort, der er langt det billigste at bruge,« siger Jens Birkeholm, adm. direktør i brancheorganisationen Dansk Detail.

Flyttes alle dankortbetalinger over på internationale betalingskort, taler vi om en milliardindtægt for bankerne.

Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv

Der eksisterer ingen officielle tal for, hvor mange gebyrindtægter udviklingen kaster af sig til bankerne.

»Men flyttes alle dankortbetalinger over på internationale betalingskort, taler vi om en milliardindtægt for bankerne,« siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i brancheorganisationen Dansk Erhverv.

Gebyrer
  • Butikker og erhvervsdrivende betaler et kvartalsvist abonnement til Nets for at modtage dankort.
  • F.eks. betaler en butik årligt 2.224 kr. for at modtage op til 4.999 dankortbetalinger.
  • Det er Nets, der ejer dankortet. Nets betaler bankerne for at håndtere dankort overfor forbrugere.
  • Den præcise betaling til bankerne er ikke offentlig tilgængelig, men indtægterne fra dankortsystemet skal modsvare udgifterne.
  • Banker modtager et gebyr på 0,2 pct. af værdien af betalinger, som bankernes kunder gennemfører med et Visa Debet eller MasterCard Debet.
  • Er der tale om et kreditkort fra Visa eller MasterCard, får banken 0,3 pct. af beløbet.
  • Betaler en kunde 1.000 kr. med et Visa Debet, modtager banken altså 2 kr.
  • Betales der 1.000 kr. med et MasterCard, lander der 3 kr. i bankens kasse.
  • Det er gratis for forbrugere at bruge betalingskort. Alle gebyrer betales af de erhvervsdrivende.

At debetkort er et dyrt bekendtskab, er Asbjørn Elazar, dyrlæge og medejer af Nykøbing Mors Dyreklinik, enig i.

I sommer begyndte klinikken at modtage debetkort, »fordi flere og flere folk kun bruger debetkort«, som han forklarer det.

»Når jeg modtager en betaling på 1.000 kr. med et debetkort, koster det mig omkring 11 kr. i gebyr,« siger den frustrerede dyrlæge.

Til sammenligning er klinikkens udgifter ved en dankortbetaling omkring 1 kr.

I bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, afviser digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen, at bankerne spekulerer i indtjeningen på kortgebyrer.

»Det er rigtig, at udbredelsen af internationale betalingskort er steget. Men som vi oplever det, er udviklingen drevet af en efterspørgsel, der kommer fra kunderne,« siger Michael Busk-Jepsen.

BRANCHENYT
Læs også