Finans

Høje omkostninger får butikker til at vende dankortet ryggen

På Christiansborg er der opbakning til dankortet. Men blandt virksomheder og detailaktører er virkeligheden, at flere og flere siger nej til at modtage dankortbetalinger.

Mange butikker har droppet dankortet. Senest har McDonald's vendt det populære betalingskort ryggen. Med udgangen af 1. kvartal er det således slut med at bruge dankort i fastfood-kædens restauranter.  Foto: Danske Bank

Mens detailhandelsgiganterne Coop og Salling Group langer ud efter Jyske Banks farvel til Visa-dankortet, vender forretninger og butikskæder i stigende grad dankortet ryggen.

»Flere store detailaktører har allerede lukket ned for dankortet, og flere vil helt klart følge efter. Kortet er simpelthen for dyrt at modtage især for store butikskæder med mange små transaktioner,« siger Lars Hansen, der som adm. direktør i Bank Brokers rådgiver virksomheder og detailaktører om valg af betalingsløsninger.

Gebyrer
  • Butikker og erhvervsdrivende betaler et kvartalsvist abonnement til Nets for at modtage dankort.
  • F.eks. betaler en butik årligt 2.224 kr. for at modtage op til 4.999 dankortbetalinger.
  • Det er Nets, der ejer dankortet. Nets betaler bankerne for at håndtere dankort overfor forbrugere.
  • Den præcise betaling til bankerne er ikke offentlig tilgængelig, men indtægterne fra dankortsystemet skal modsvare udgifterne.
  • Butikker og erhvervsdrivende betaler via indløsningsaftaler med kortindløsere som f.eks. Nets og Swedbank et procentuelt gebyr af kundernes købsbeløb, når betalingen sker med Visa og MasterCard.
  • Hvor meget den enkelte forretning betaler til kortindløseren, afhænger af hver enkelt indløsningsaftale.
  • En bid af gebyret sender kortindløseren så videre til kundens bank.
  • EU-regler gør, at banker herhjemme modtager et gebyr på 0,2 pct. af købsbeløbet, når der betales med et Visa Debet eller MasterCard Debet.
  • Betales der med et kreditkort fra Visa eller MasterCard, får banken 0,3 pct. af beløbet.
  • Det er gratis for forbrugere at bruge betalingskort. Alle gebyrer betales af de erhvervsdrivende.

Lars Hansen har bl.a. været arkitekten bag nye aftaler for McDonald’s og Sunset Boulevard, som betyder et farvel til dankortet i de to fastfood-kæder, og han har netop lukket en lignende aftale for en stor landsdækkende butikskæde, som dog ikke ønsker at stå frem på nuværende tidspunkt.

Tal fra Nationalbanken viser, at dankortet på bare to år har mistet 3,3 procentpoint af det danske betalingskortmarked, der i 2017 omsatte for 661 mia. kr. Milliardomsætningen er i stedet landet hos især Visa og MasterCard.

Forbrugerrådet Tænk erkender, at markedskræfterne presser dankortet.

»Det er glædeligt, at der for nogle butikssegmenter er kommet prismæssigt attraktive alternativer til dankortet. Generelt for detailhandlen vil det dog være en katastrofe, hvis dankortsystemet bliver lukket ned,« siger seniorøkonom Troels Holmberg.

Flere store detailaktører har allerede lukket ned for dankortet, og flere vil helt klart følge efter.

Lars Hansen, adm. direktør i Bank Brokers

Lars Krull, bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet, forventer, at flere vil følge i McDonald’s’ fodspor og droppe dankortet.

»Dankortet er ikke det suverænt billigste at drive. Jeg er meget overbevist om, at Visa-kortene er billigere. Der er flere skalafordele,« siger Lars Krull.

Dansk Erhverv erkender, at kursen er sat mod et mere broget betalingsmarked, hvor internationale debet- og kreditkort vinder hurtigt frem.

»Det er jo frivilligt, om man ønsker at modtage dankort i detailhandlen,« siger markedsdirektør Henrik Hyltoft.

Ifølge Nationalbanken er der i dag 4,8 mio. dankort og Visa-dankort i omløb mod 4,4 mio. internationale betalingskort.

Nets, der ejer dankortet, ønsker ikke at kommentere sagen eller oplyse om antallet af dankortaftaler.

BRANCHENYT
Læs også