Serier
0

Midlertidig Danske Bank-boss ser sig ikke som fremtiden

Jesper Nielsen, der midlertidigt har roret i Danske Bank efter Thomas F. Borgen, vil ikke være permanent.

Hvidvask i Danske Bank
Jesper Nielsen er midlertidig topchef i Danske Bank. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Jesper Nielsen overtog styringen af Danske Bank, da administrerende direktør Thomas F. Borgen i oktober forlod sin stilling i kølvandet på den enorme hvidvaskssag.

Siden da har spekulationerne om, hvem der bliver den næste administrerende direktør for Danske Bank, floreret.

Jesper Nielsen har fået ros for, hvordan han har løftet opgaven. Men han er ifølge sig selv ikke kandidat til at være Thomas F. Borgens permanente afløser.

- I forhold til mit eget kandidatur er der ingen ændringer. Jeg har hverken snakket med min kone eller min bestyrelsesformand om det, siger han på et pressemøde ifølge Ritzau Finans.

Den 1. oktober sidste år præsenterede banken sin midlertidige direktør.

Dengang var det Ole Andersen, der var bestyrelsesformand.

Han har efterfølgende forladt banken, og Karsten Dybvad, tidligere direktør i Dansk Indsutri, sidder nu for bordenden i bestyrelseslokalet.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også