Finans

Belgiere presser på for ny undersøgelse af hvidvaskskandale i Danske Bank

Det belgiske firma Deminor har indstillet, at der på generalforsamlingen i Danske Bank skal stemmes om en ny undersøgelse af hvidvaskskandalen.

Artiklens øverste billede
Foto: Jens Dresling

Der er behov for en ny undersøgelse af hvidvaskskandalen i Danske Bank. Det mener det belgiske firma Deminor Recovery Services, der har planer om at sagsøge de ansvarlige for skandalen i landets største bank på vegne af investorer.

»Ikke en eneste ledende medarbejder er blevet holdt ansvarlig for skandalen. Derudover er der efter vores bedste kendskab til sagen ikke blevet indledt noget forsøg på at få dele af aflønningen til bankens tidligere ledelse tilbage, selv om aflønningspolitikken hos Danske Bank giver mulighed for dette. En uafhængig undersøgelse er nødvendig for at afgøre, hvilke ledende medarbejdere der er ansvarlige for, at banken har været med i den største hvidvaskskandale i historien,« skriver Deminor Recovery Services i en pressemeddelelse.

Deminor Recovery Services har i et brev stilet til bestyrelsen i Danske Bank indstillet, at der på den kommende ordinære generalforsamling i Danske Bank skal udpeges en granskningsmand, der skal besvare de spørgsmål, som ifølge Deminor Recovery Services ikke blev besvaret ordentligt i den undersøgelse, som advokathuset Bruun & Hjejle offentliggjorde i efteråret 2018.

»Undersøgelsen er partisk: Bruun & Hjejle har tidligere rådgivet Danske Bank og erkendt, at det hverken var upartisk eller uafhængigt i denne sag,« skriver Deminor Recovery Services.

Deminor Recovery Services har specialiseret sig i gruppesøgsmål, og i brevet til bestyrelsen oplister Deminor Recovery Services en række spørgsmål, som firmaet på vegne af investorerne gerne vil have, at undersøgelsen skal give svar på.

»Banken og dens organer skal samarbejde fuldt ud med granskningsmanden for at gøre det muligt for ham at gennemføre en fuldstændig undersøgelse uden begrænsninger og have adgang til alle oplysninger og dokumenter, som er nødvendige eller nyttige til udførelsen af granskningsmandens opgave. Granskningsmandens honorar og udgifter betales fuldt ud af banken. Granskningsmandens rapport skal gøres tilgængelig for aktionærerne senest på den ordinære generalforsamling, der afholdes i marts 2020,« skriver Deminor Recovery Services i brevet.

Danske Bank har ikke ønsket at kommentere forslaget.

»Vi offentliggør først senere på måneden dagsordenen til generalforsamlingen, og her vil de forslag, der er blevet indsendt af aktionærer, blive offentliggjort – og her vil bestyrelsen også tage stilling til disse,« oplyser Kenni Leth, pressechef i Danske Bank.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.