Serier
0

Svensk storbank dratter på børsen efter mistanke om hvidvask

Hvidvask i Danske Bank
Swedbank kan angiveligvis ikke kommentere anklagerne på grund af bankhemmelighed. Arkivfoto

Den svenske storbank Swedbank er endt som bundskraber i eliteindekset på børsen i Stockholm, efter banken er havnet i en sag om mulig hvidvask af mystiske milliardbeløb.

Aktien falder med 7,7 pct. onsdag formiddag, og det er efter et nyt datalæk viser, at milliarder af kroner er blevet kanaliseret gennem Swedbank til blandt andet De Britiske Jomfruøer og Belize.

Det sker på baggrund af en undersøgelse fra den svenske tv-station STV's program Uppdrag Granskning, og Danske Bank er muligvis også involveret, da programmet har fået adgang til og analyseret interne dokumenter, som blandt andet beskriver transaktioner mellem Danske Bank og Swedbank.

Bankens direktør stillede ikke op til interview med tv-programmet, men banken skriver i en mail, at de ser hvidvask som et alvorligt problem.

- Vi er sikre på de systemer og processer, vi har til forebyggelse af hvidvaskning af penge. Når vi modtager signaler, handler vi. Samtidig er vi ydmyge om, at denne form for alvorlig kriminalitet er en af vores branchers største udfordringer, siger kommunikationschef i Gabriel Francke Rodau i en meddelelse.

Banken skriver også, at Swedbank ikke kan kommentere oplysningerne i programmet på grund af argumentet om bankhemmelighed.

De mystiske transaktioner er fra perioden, efter at Danske Bank købte sig ind i Baltikum, og indtil afdelingen for ikke-estiske kunder blev lukket i 2015.

Uppdrag Granskning har imidlertid identificeret over 1000 Swedbank-kunder, der har konto i Baltikum, men har base i lande, som er kendt fra Danske Banks hvidvaskskandale.

Der er løbet beløb svarende til knap 42 mia. danske kr. gennem de konti, der ifølge Uppdrag Granskning ser mest mistænkelige ud.

Aktien i Danske Bank er ikke påvirket i samme grad-Den handles 0,1 pct. lavere i 126 kr. onsdag formiddag.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også