Finans

Anders Dam: Overflødigt med overnationalt banktilsyn i EU

Jyske Banks ordførende direktør, Anders Dam, er ikke interesseret i, at der oprettes et overnationalt banktilsyn i EU, der skal give en hånd med for at løse problemerne med hvidvask i banksektoren.

Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank. Foto: Linda Johansen

Det fortæller han til Berlingske Business, efter at Nordeas topchef, Casper von Koskull, tirsdag slog på tromme for netop sådan en løsning i Børsen.

- Vi har rigeligt at gøre med et nationalt tilsyn. Det er fint, at landene koordinerer med hinanden, men det er svært at se, hvad et overordnet tilsyn skal kunne bidrage med, siger Anders Dam til Berlingske.

Han frygter, at der kan komme for mange bureaukratiske lag i kontrollen, hvis det placeres i EU-regi. Derudover er der en skarp kontrol fra de danske myndigheder, som han hellere ser styrket.

- Man skal kigge på lovgivningsprocessen. Er der nogle steder, hvor lovgivere selv kan medvirke til at anbringe kilder ved hvidvask, spørger han i mediet.

BRANCHENYT
Læs også