Finans
0

Danske Bank har fundet den sidste kandidat til bestyrelsen

Bente Avnung Landsnes. Foto: Oslo Børs

Sidste ledige plads i Danske Banks bestyrelse bliver optaget af Bente Avnung Landsnes, der siden 2006 har været administrerende direktør for Oslo Børs.

Det skriver Børsen.

- Jeg er overbevist om, at Bente Avnung Landsnes med sin store erfaring og sine dybe kompetencer fra den finansielle sektor i Norge, hvor hun blandt andet har beskæftiget sig med kapitalmarkedet og digital transformation, vil kunne bidrage positivt til bestyrelsens arbejde og dermed til Danske Banks udvikling fremover, siger bestyrelsesformand Karsten Dybvad til Børsen.

Der har været stor udskiftning i bankens bestyrelse, og i november valgte A.P. Møller Holding, som er Danske Banks største aktionær, at kræve en ekstraordinær generalforsamling, hvor daværende bestyrelsesformand Ole Andersen blev afsat og erstattet med Karsten Dybvad.

Samtidig valgte bestyrelsesmedlem Jørn P. Pedersen at forlade bestyrelsen, og Rov Erik Ryssdal og Carol Sergeant oplyste, at de ville fratræde bestyrelsen ved generalforsamlingen den 18. marts 2019.

BRANCHENYT
Læs også