Finans
0

Tysk bankfusion kan sende 30.000 jobs i farezonen

Foto: AP/Michael Probst

I weekenden blev det bekræftet, at de to tyske storbanker Deutsche Bank og Commerzbank er i dialog om en mulig fusion. Det tog investorerne godt imod og sendte begge aktier i vejret på børsen i Frankfurt mandag.

Meldingen er dog ikke sød musik i ørerne hos de ansatte. I al fald frygter fagforeningen Vereinte Dienstleistungsgewerkschaft, eller bare Ver.di, at op mod 30.000 ansatte kan miste deres job, hvis de to finansgiganter lægges sammen.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Nogle 20.000 jobs eller flere kan komme under beskydning, siger Frank Bsirske, der er formand for den magtfulde fagforening, til Reuters.

Tallet er dog sidenhen steget, da en talsmand for Ver.di til tv-stationen n-tv oplyste, at op mod 30.000 jobs kunne gå tabt ved en konsolidering af de to banker.

Ver.di er i mod en sammenlægning, og Bsirske har udtalt, at han ikke ser de to banker være et godt fælles match.

Deutsche Bank og Commerzbank har tilsammen 130.000 medarbejdere, og en fusion vil skabe en af Europas tre eller fire største banker med en samlet markedsværdi omkring 25 mia. euro.

Deutsche Bank og Commerzbank steg henholdsvis 4,6 og 6,8 pct. mandag.

BRANCHENYT
Læs også