Finans

Britisk bank skal betale over 1 mia. dollars i forlig

Den britiske bank Standard Chartered skal betale 1,1 mia. dollar i forlig til de amerikanske myndigheder, for at overtræde de økonomiske sanktioner USA har imod Iran, fordi banken har gennemført transaktioner til Iran.

Myndighederne har gennemgået transaktioner, som skulle være foregået gennem bankens filial i Dubai for skuffeselskaber i de arabiske emirater, som handlede med Iran gennem banken.

Det skriver Bloomberg News.

Tilbage i 2012 indgik banken ellers forlig med de amerikanske myndigheder og betalte en bøde på 667 mio. dollar for at undgå at blive retsforfulgt.

Myndighederne i USA havde på trods af forliget dengang fortsat undersøgt Standard Chartered for om banken fortsat brød sig mod de indførte sanktioner mod Iran.

Standard Chartered tager fuldt ansvar for overtrædelserne, og banken udtalte tilbage i februar, at den har lagt 900 mio. dollar til side for at dække omkostningerne ved forliget.

Aktien stiger med 1,1 pct. tirsdag eftermiddag.

BRANCHENYT
Læs også