Finans
0

Skrivebordsøvelse fra EU rammer stavnsbundne pensionskunder

En ekspert kalder EU's skærpede krav for et søm i ligkisten på de traditionelle pensionsprodukter med ydelsesgaranti.

Kunderne med ydelsesgaranti har fået håndjern på i fem kommercielle pensionsselskaber, hvor de ikke kan få deres værdier udbetalt, hvis de skifter til et markedsrenteprodukt uden garanti. Illustration: Anders Thykier

Flere hundredtusinder danske lønmodtagere er blevet ramt af en skrivebordsøvelse i EU, som betyder, at pensionsselskaberne skal regne med lavere renter langt ud i fremtiden.

Dermed forringes kundernes pensionsopsparinger, lyder det fra to eksperter, der samtidig langer ud efter fem kommercielle pensionsselskaber, som stavnsbinder kunderne til de traditionelle pensionsprodukter med ydelsesgaranti.

»Udmeldingen fra EU er endnu et søm i ligkisten på pensionsordninger med garanti. Det kan ikke være anderledes,« siger Søren Andersen, der er aktuar og rådgiver i FPension.

Forstå garantierne
  • Pensionsordninger med ydelsesgaranti indebærer, at kunderne – når de bliver pensioneret – er garanteret en bestemt ydelse baseret på en bestemt forrentning af de løbende pensionsindbetalinger.
  • For at kunne leve op til garantierne har selskaberne hensat milliarder af kroner. Hensættelsernes størrelse bliver bl.a. afgjort af, hvordan EU vurderer, at renteniveauet vil udvikle sig mange år frem.
  • Desuden har pensionskunder med garantier en fælles pengekasse, et såkaldt kollektivt bonuspotentiale, som selskabet kan bruge til at forhøje kundernes depoter.
  • Selskabets ekstra hensættelser og andelen af det kollektive bonuspotentiale udgør tilsammen den skjulte værdi bag garantien. Denne værdi får kunder i PFA udbetalt, hvis de skifter til et markedsrenteprodukt uden garanti. De øvrige fem kommercielle selskaber afviser at tilbyde samme mulighed.

EU’s skrivebordsøvelse betyder, at selskaberne skal sætte flere penge til side for at leve op til garantierne. Det begrænser ifølge Søren Andersen investeringsmulighederne og betyder, at kunderne alt andet lige har fået forringet mulighederne for at få udbetalt mere, end de er garanteret.

Selskaberne har for vane at sende regningen videre til kunderne, og så står de med et endnu ringere produkt.

Jørgen Svendsen, aktuar og pensionsmægler

Aktuar og pensionsmægler Jørgen Svendsen er enig. Han frygter samtidig, at kunderne kan se frem til øgede gebyrer som følge af de nye regulatoriske krav.

»Stramningen er skidt for kunderne. Selskaberne har for vane at sende regningen videre til kunderne, og så står de med et endnu ringere produkt,« siger han og tilføjer, at omkostningerne i forvejen er urimelig høje på de garanterede produkter.

De fleste pensionskunder med ydelsesgaranti er mere eller mindre tvunget til at acceptere forringelser. De fem kommercielle selskaber Velliv, Danica, AP Pension, Topdanmark og Alm. Brand vil nemlig ikke udbetale værdien af garantien, hvis kunden skifter til de såkaldte markedsrenteprodukter, hvor vedkommende selv bærer risikoen. Dermed skal kunderne vinke farvel til ofte flere hundredetusinder kroner, hvis de vil skifte.

Hvorfor skal kunderne give afkald på deres ydelsesgaranti, når der er udsigt til lave renter, så langt øjet rækker?

Steen Michael Erichsen, adm. dir., Velliv

PFA er det eneste kommercielle selskab, der tilbyder, at kunder kan få værdien af garantien med, hvis de skifter. Eksperterne opfordrer de øvrige selskaber til at gøre det samme.

Nogle af selskaberne bekræfter, at produkterne er blevet svækket, mens andre afviser, at det skulle være tilfældet. Ingen af dem har planer om at give kunderne et tilbud om at skifte.

»Hvorfor skal kunderne give afkald på deres ydelsesgaranti, når der er udsigt til lave renter, så langt øjet rækker? Det er ikke i kundernes interesse,« siger Vellivs adm. direktør, Steen Michael Erichsen.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også