Finans
0

Federal Reserves advarer om at højrisikolån kan forværre nedtur

Til en kongreshøring sidste måned, fortalt flere administrerende direktører for store amerikanske virksomheder, at de mente, at lån til allerede forgældede virksomheder er en af de største trusler for økonomien. Foto: Brendan Smialowski.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, Fed, advarer om, at store udlån til stærkt forgældede amerikanske virksomheder kan forværre en eventuel økonomisk nedtur.

Det skriver Financial Times.

Ifølge en Fed-embedsmand er der i øjeblikket en meget stor appetit for højrisikolån på markedet.

En Fed-rapport, der blev udgivet mandag, er endnu en advarsel om høj virksomhedsgæld. I sidste måned oplyste Den Internationale Valutafond (IMF), at trefjerdedele af den globale økonomi oplever et højt niveau af stærkt forgældede virksomheder, som truer med at forstærke en potentiel økonomisk nedgang.

Janet Yellen, der er tidligere Fed-direktør, er kommet med lignende advarsler flere gang i løbet af de sidste par måneder.

- Hvis den globale økonomi oplever nedgang, kan det skabe store bekymringer blandt virksomhederne. Hvis virksomheder er bekymret, fyrer de ansatte og skærer i investeringsposterne, og jeg tror, at det kan føre til en endnu større økonomisk nedgang, siger Janet Yellen til Financial Times.

Til en kongreshøring sidste måned, fortalt flere administrerende direktører for store amerikanske virksomheder, at de mente, at lån til allerede forgældede virksomheder er en af de største trusler for økonomien.

Det du behøver at vide!
Modtag nyhedsbrevet Briefing og få hurtigt og nemt overblik over dagens væsentligste nyheder fra erhvervslivet – håndplukket af vores redaktion.
BRANCHENYT
Læs også