Finans
0

Er fremtidens arbejdsmarked ensomt?

Flere og flere danskere beskæftiger sig som freelancere, selvstændige eller ejere af små startups med en eller få ansatte. For dem er den daglige snak over kaffemaskinen og firmafester ikke en selvfølge.

I USA kan antallet af fastansættelser i 2030 være faldet til 9 pct. af arbejdsstyrken. Det spår en rapport fra PwC, mens en undersøgelse fra Upwork viser, at mere end en tredjedel (36 pct.) af amerikanerne i en eller anden facon i dag er beskæftiget med freelancearbejde. Arkivfoto: Niels Hougaard

Arbejdslivsforsker Janne Gleerup kan ikke huske, hvem der sagde ordene, men de lød nogenlunde sådan her: »Det bedste ved de her mennesker er, at så snart man er færdig med at bruge dem, så smelter de væk igen.«

Med »de her mennesker« mentes freelancere og løst ansatte – en type arbejdskraft, som i stigende grad bliver foretrukket over fastansættelser, og som langsomt, men sikkert er ved at trække de faste rammer væk om arbejdslivet.

I årtier har arbejdsmarkedet været indrettet sådan, at flertallet var på lønningslisten i en større virksomhed, offentlig institution eller lignende – med alt hvad det indebærer af kollegiale relationer, kageordning, kaffemaskine, firmajulefrokost og fredagsbajere. Sådan er det stadig, men over alt i den vestlige verden stiger antallet af freelancere, løst ansatte og selvstændige i virksomheder med en eller få medarbejdere. Dermed kan kommende generationer i mindre grad tage førnævnte medarbejderprivilegier for givet.

»Sammenlignet med fastansatte skal freelancere og løst ansatte i højere grad lægge kræfter i relationsinvesteringer, og de skal kunne tåle, at relationerne hurtigt kan forsvinde, fordi de hele tiden ryger ind og ud af arbejdssammenhænge,« siger Janne Gleerup, der er lektor i arbejdslivsforskning ved Roskilde Universitet og medforfatter til bogen ”Prekarisering og akademisk arbejde”.

Det er mere daglejeragtige arbejdsforhold, end vi er vant til i Danmark, hvor velfærdsstaten og den danske arbejdsmarkedsmodel i generationer har sikret ordentlige løn- og ansættelsesforhold.

Janne Gleerup, arbejdslivsforsker

Hun understreger, at man skal have i baghovedet, at folk er forskellige, og at nogen trives bedre under individualiserede arbejdsforhold end andre. Men, kan man indvende, hvor langt de fleste i dag selv har valgt det fleksible arbejdsliv, er det ikke sikkert, at dette bliver normen på fremtidens arbejdsmarked, hvor virksomheder i stigende grad vil lægge opgaver ud til freelancere eller midlertidigt ansatte frem for at løse dem selv.

»Folk, der er i faste ansættelser og har nære kollegaer, tænker måske ikke over, hvor meget relationerne på ens arbejdsplads faktisk betyder for ens identitet og følelse af, at der er en mening med at gå på arbejde,« siger Janne Gleerup og fortsætter:

»Samtidig ved vi fra undersøgelser, at mange freelancere savner et fagligt fællesskab, hvor der er kolleger med samme baggrund som dem selv, de kan spejle sig i.«

Gælder ikke kun akademikere

Sammenlignet med et land som USA, hvor en undersøgelse fra Upwork viser, at mere end en tredjedel (36 pct.) af arbejdsstyrken i en eller anden udstrækning er beskæftiget med freelancearbejde, er udviklingen i retning af et mere fleksibelt og projektorienteret arbejdsmarked stadig på et tidligt stadie herhjemme.

Tydeligst ses tendensen blandt akademikere, hvor antallet af freelancere i årene 2008-16 voksede fra 4.953 til 7.972, hvilket svarer til en stigning på godt 60 pct. Men også blandt kortuddannede og ufaglærte er en bevægelse i gang.

Janne Gleerup fremhæver hotel, restauration, detail og omsorg som brancher, hvor der er sket en stigning i antallet af løst ansatte.

Det fleksible arbejdsmarked

Arbejdsmarkedet er under forandring. Flere og flere beskæftiger sig som freelancere, selvstændige eller ejere af små startups med en eller få ansatte – fælles for folk på det fleksible arbejdsmarked er, at de er uden en virksomheds faste rammer.

Udviklingen har især fart på inden for den akademiske verden, hvor antallet af freelancere i årene 2008-16 er vokset fra 4.953 til 7.972. Det svarer til en stigning på ca. 60 pct.

Sammenlignet med lande som USA, Sverige og Finland er udviklingen hen imod det fleksible arbejdsmarked på et tidligt stadie i Danmark, hvor normen over en bred kam stadig er det faste fuldtidsjob.

I USA er omkring en tredjedel af arbejdsstyrken i dag i en eller anden udstrækning beskæftiget som freelancer eller har freelancearbejde som primær indtægtskilde.

»Nogle gange bliver der talt om det her som et problem, der kun rammer akademikere, men det er ikke rigtigt. Det er en strukturel udvikling, som trænger igennem på mange forskellige planer i samfundet,« siger hun.

»Et eksempel er sosu-området, hvor det, vi med en fagterm kalder ”marginal deltid” forekommer. Det er folk med meget lavt timetal, som arbejder i afgrænsede tidsrum eller i spidsbelastningsperioder, f.eks. om morgenen når de ældre skal ud af sengen. Resten af dagen har de fri. Det er et eksempel på ekstrem fleksibilisering, hvor arbejdsgiveren kan spare lidt på kun at hente folk ind i netop det tidsrum, hvor man skal bruge ekstra hænder.«

Janne Gleerup har selv været med til at lave en undersøgelse om forandringerne af ansættelsesforholdene på det danske arbejdsmarked.

»En af de ting, der kom bag på os, var, at hele denne her tænkning med at hyre folk ind til projekter og hyre konsulenter, også har et stærkt tag i den offentlige sektor, som vi forestillede os, var langt mere reguleret med fuldtidsstillinger,« siger hun og påpeger, hvordan der med tiden vil ske en normalisering, i takt med at nye generationer gradvist vænner sig til at skulle være fleksible.

»De unge vænner sig til at blive kaldt ind, når der er travlt, og det tilfældigvis passer arbejdsgiveren. Det er mere daglejeragtige arbejdsforhold, end vi er vant til i Danmark, hvor velfærdsstaten og den danske arbejdsmarkedsmodel i generationer har sikret ordentlige løn- og ansættelsesforhold.«

Vi skal selv skabe fællesskaberne

Annemette Hasselager er organisationspsykolog og medforfatter til bogen ”Kærlighed og ensomhed i arbejdslivet”. Ifølge hende er det i stigende grad op til den enkelte selv at skabe og vedligeholde et arbejdsliv med varige relationer.

»Man skal passe på med at sætte lighedstegn mellem det prekære arbejdsmarked og ensomhed,« siger Annemette Hasselager og fortsætter:

»Men jeg tror, det er rigtigt, at risikoen for at blive alene og føle sig ensom er blevet større, i takt med at de forpligtende fællesskaber er blevet færre.«

Hun fortæller, at sociale relationer er med til at aflaste og bære en igennem de vanskeligheder, man eksempelvis kan opleve i form af arbejdsbelastning, svære opgaver og organisationsforandringer, ligesom der er lavet undersøgelser, som viser, at folk med mange sociale relationer lever længere og er sundere. Omvendt kan det at omgås andre også være forbundet med konflikter, rivalisering og magtkampe.

Annemette Hasselager forklarer, at vi i højere grad end tidligere er overladt til os selv på arbejdsmarkedet. Det stiller krav til den enkeltes evne til selv at skabe fællesskaber.

Og den bold er der mange, der griber. Over alt i landets storbyer skyder det frem med såkaldte co-working spaces, hvor separate virksomheder deler fysiske rammer, samtidig med at de – modsat på et kontorhotel – indgår i et socialt fællesskab med hinanden.

»Det er en god måde at tage hånd om behovet for at være social,« siger Annemette Hasselager.

»Skal man sige noget kritisk om det, kan det være, at der igen er tale om et fællesskab, som den enkelte selv skal skabe og række ud efter. Nogle mennesker har brug for, at fællesskabet rækker ud til dem, ”værs’go, her er der en plads til dig”. Det er vigtigt, at vi tænker over, hvad vi kan give – og ikke kun, hvad vi kan få.«

»Samtidig skal man ikke være blind for, at det potentielt set også er steder med en vis grad af konkurrence – i hvert fald hvis virksomhederne opererer inden for samme branche. Det tror jeg ikke, kan undgås.«

Mere tid til familie og venner

Morten Petersen er stifter af freelanceportalen Worksome, der forbinder freelancere og virksomheder. Han fortæller, at mange freelancere har en omskiftelig hverdag, hvor de hopper rundt fra projekt til projekt og i perioder sidder ude hos de virksomheder, de løser opgaver for.

»Vi har lavet en undersøgelse blandt freelancere, hvor vi spørger, hvor vigtigt det er for dem at blive involveret i sociale aktiviteter, og der svarer næsten halvdelen (49 pct.), at det overhovedet ikke er vigtigt. Årsagen til det er blandt andet, at de har mere tid til familie og venner, fordi de selv kan styre deres tid,« siger han.

Essensen af fremtidens arbejdsmarked er, at det er i opbrud, og det tror jeg overvejende, er til det bedre for flertallet.

Morten Petersen, stifter af freelanceportalen Worksome

I undersøgelsen spurgte Worksome også, i hvilken grad tilværelsen som freelancer eller selvstændig konsulent var frivillig og lystdrevet. Kun 6 pct. svarede negativt til det, mens mere end halvdelen (58 pct.) satte flueben ved ”I meget høj grad”.

»Langt de fleste er freelancere af egen lyst, og drejningen over imod et fleksibelt arbejdsmarked er i højere grad drevet af arbejdstager end arbejdsgiver,« siger Morten Pedersen og fortsætter:

»Essensen af fremtidens arbejdsmarked er, at det er i opbrud, og det tror jeg overvejende, er til det bedre for flertallet.«

Spørger man Morten Pedersen, har mange freelancere et arbejdsliv fyldt med sociale relationer:

»Freelancere ligner jo i virkeligheden alle andre, nogen er meget sociale, andre mindre. Men i stedet for at kende alle mennesker i én virksomhed, kender de en masse mennesker på tværs af forskellige virksomheder og har formentlig et bredere netværk end gennemsnittet.«

BRANCHENYT
Læs også