Serier

Storkunder ser gennem fingre med hvidvaskskandale: Danske Bank er bedst

Selvom Danske Bank kæmper med en historisk hvidvasksag, vurderer de store, institutionelle kunder, at banken er bedst i Danmark.

Hvidvask i Danske Bank
Danske Bank er landets bedste til at håndtere institutionelle kunder ifølge årets Prospera-undersøgelse. Foto: Arkiv.

Højst overraskende – også for banken selv – vinder Danske Bank skønhedskonkurrencen, hvor dommerne er de store, institutionelle kunder.

Sidste år indtog banken andenpladsen efter Nykredit, og pga. den omsiggribende hvidvasksag, hvor mistænkelige summer for 1.500 mia. kr. har strømmet igennem bankens estiske filial frem til 2015, havde ingen – inklusive banken selv – regnet med, at den ville indtage førstepladsen i år.

Men det er ikke desto mindre tilfældet.

»Jeg er taknemmelig og ydmyg over for den tillidserklæring, som de institutionelle kunder viser os,« siger Atilla Olesen, underdirektør og global chef for institutionelle kunder i Danske Bank Asset Management

Jeg er taknemmelig og ydmyg over for den tillidserklæring.

Atilla Olesen, global chef for institutionelle kunder i Danske Bank Asset Management

Han erkender, at han ikke havde regnet med at indtage det øverste trin på sejrsskamlen.

»Jeg er overrasket. Det må jeg da indrømme, men kunderne er heldigvis tilfredse med vores produkter og services, men vi kan se af vurderingerne, at bl.a. vores brand er under pres som følge af de omstændigheder, vi befinder os i,« siger Atilla Olesen med henvisning til hvidvasksagen.

Bankekspert Lars Krull er glad for, at de institutionelle kunder ikke lader sig føre med af folkestemningen mod Danske Bank.

»De folk, som besvarer denne undersøgelse, er professionelle. De har selvfølgelig registreret sagen i Estland og den dybe kritik, der har været på street-niveau, men som professionel kigger du på produktet, servicen, prisen og betingelserne, og når de gør det, falder det dem naturligt ind at vælge og foretrække Danske Bank, som er dygtig til dette kundesegment,« siger Lars Krull, seniorforsker ved Aalborg Universitet.

Når det handler om institutionelle kunder er Danske Bank, Nordea og Nykredit altså bare i en anden liga.

Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet

I bunden af undersøgelsen ligger Jyske Bank.

»Når det handler om institutionelle kunder, er Danske Bank, Nordea og Nykredit altså bare i en anden liga. Men jeg tror, at der ligger et potentiale for Jyske Bank til at vokse her, men det kræver store investeringer,« siger Lars Krull.

Jyske Bank har ingen kommentarer til undersøgelsen, der er lavet af det svenske analysehus Prospera.

Danske Bank vinder årets Prospera-undersøgelse

BankScore 1-5Placering 2019Placering 2018
Danske Bank4,0712
Nykredit4,0321
SEB3,9834
Nordea3,8845
Jyske Bank3,8555

Kilde: Prospera

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også