Finans
0

Visa og Mastercard investerer millioner i Facebooks kryptovaluta

Paypal, Uber, Mastercard og Visa har hver investeret 10 mio. dollar.

Foto: REUTERS/Dado Ruvic/Illustration/File Photo

Mere end et dusin virksomheder heriblandt Visa, Mastercard, Paypal og Uber har valgt at investere i Facebook's nye kryptovaluta, Libra. De har hver valgt at investere omkring 10 mio. dollar.

Det skriver Wall Street Journal.

Ifølge flere medier er det planen, at Libra skal offentliggøres i næste uge. Wall Street Journal beretter, at Libra kommer til at blive en såkaldt stablecoin. Det vil sige, at værdien af Libra vil være bundet op på en bestemt valuta.

Den endelige udgivelse er planlagt til 2020.

Facebook, der også ejer WhatsApp og Instagram, håber på at kunne skabe ny konkurrence med de eksisterende betalingsformer og nedbryde de finansielle barrierer og konkurrence med bankerne. Udover at tillade brugerne at sende penge via WhatsApp og Messenger, håber Facebook, at partnerskabet med e-handelsfirmaer vil give brugerne mulighed for at bruge valutaen online.

Tidligere har BBC skrevet, at valutaen allerede vil komme på markedet i starten af første kvartal til næste år. I første omgang i et mindre antal lande.

Ifølge mediet er Facebook er løbende i samtaler med banker og mæglere, der skal hjælpe kunder med at veksle dollar og andre valutaer til en digital valuta.

BRANCHENYT
Læs også